Kategorier
BREAKING FILM

By the Gun på Netflix

Den amerikanske actionfilm fra 2014, By the Gun kan nu ses på Netflix.

Nick Tortano (Ben Barnes) er en glattunget, ambitiøs kriminel fra Bostons gader. Efter mange års arbejde for og idolisering af de italienske gangstere, beviser han omsider sig selv for sin boss ved at begå et mord.

Men da han har fået foden indenfor, kommer Nick i konflikt med en af mafiaens pengemænd og begynder at drive en kile ind mellem ham og bossen.

På rollelisten finder vi bl.a. Harvey Keitel, Leighton Meester, Toby Jones og Ritchie Coster.
Instruktør: James Mottern

By the Gun kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til By the Gun

https://www.youtube.com/watch?v=krSB08kdk3k

Kategorier
BREAKING FILM

The Da­ni­el Connection på Netflix

Den britiske dommedags-thriller, The Daniel Connection fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Da un­der­grundsjour­na­listen Susan Ashler bli­ver myr­det un­der ef­ter­forsk­ning af UFO-observationer, bliver radioværten Dani Makovitch (Morgan Carberry) også klar over, at hun er i overhængende fare, da folk omkring hende pludselig forsvinder, samtidig med at myndighederne øger kontrollen med hende.

Hun ved ikke, hvem hun skal sto­le på, da hun fin­der film­op­ta­gel­ser af et hem­me­ligt fan­ge­cen­ter. Hun kommer i kontakt med den bekymrede betjent, Brian Farrow (Gray O’Brien) og sammen prøver de at finde hoved og hale på det hele.

Men jo mere de gra­ver, de­sto mere ind­ser de, at gam­le pro­fe­ti­er, som for­ud­si­ger en­den på den­ne ver­den, som vi ken­der den, kan være skræm­men­de præ­ci­se.

Filmen, der er ba­se­ret på tv-do­ku­men­ta­ren The Da­ni­el Pro­ject, er instrueret af Stewart Menelaws og er en blan­ding af æld­gam­le myste­ri­er og kon­spira­tions­te­o­ri­er for­klædt som sci­en­ce fi­ction.

The Daniel Connection kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til The Daniel Connection

 

Kategorier
BREAKING FILM

Emulsion på Netflix

Den psykologiske thriller og film noir, Emulsion fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om Ronny Maze (Sam Heughan), en mand der er blevet besat af at lede efter sin kone, Isabella (Claudia Bassols), som på mystisk vis forsvandt fra en parkeringsplads.

Der er nu gået seks og Ronny bor fortsat alene i en beskidt lejlighed, hvor han ser den samme nostalgiske smalfilm hver aften og husker tilbage på Isabella.

Hver morgen pakker Ronny sine tasker for at komme videre med sit liv, men han bremser op, når han kommer til en malerisk bro i udkanten af byen – det var her, han friede til Isabella.

Hver dag tager han til parkeringspladsen for at fortsætte sin søgen. En aften bliver en prostitueret overfaldet på parkeringspladsen og anbragt i bagagerummet på en bil. Ronny jager overfaldsmanden langt ind i en skov, hvor han finder bilen tom, bortset fra en rulle film. Mens Ronny ivrigt ser filmen, opdager han sandheden om sin kones forsvinden, og det ændrer hans liv for evigt.

Instruktør: Suki Singh.

Heaven of Horror gav filmen 3 stjerner og skrev: “Det er svært at anbefale Emulsion til det brede publikum, men er man til eksempelvis David Lynch, så bør man klart kunne nyde kvaliteterne i denne film. Er man mere til action, tempo og splat, så skal man holde sig langt væk.”

Emulsion kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Emulsion

Kategorier
BREAKING FILM

True Memoirs of an International Assassin på Netflix

Den nye action komedie film fra 2016, True Memoirs of an International Assassin med Kevin James kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Sam Larson (Kevin James) er faktisk ikke lejemorder, men derimod en fredelig vordende forfatter, der forveksles med en lejemorder.

Det skyldes at hans debutroman om en international attentatmand udgives som værende en sand historie.

Da bogen får kæmpe succes, bliver han kidnappet af venezuelanske oprørere, ført ud af landet og tvunget til at deltage i et mordkomplot mod landets præsident.

Filmen er instrueret af Jeff Wadlow.

True Memoirs of an International Assassin kom på Netflix den 11. november 2016.

Se traileren til True Memoirs of an International Assassin

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Sleepy Hollow sæson 3 på Netflix

Den amerikanske fantasy/politi serie Sleepy Hollow sæson 3 kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien handler om Ichabod Crane (Tom Mison), der dør under den amerikanske uafhængighedskrig i 1781, men under mystiske omstændigheder genopstår i Sleepy Hollow, New York i det 21. århundrede.

Han finder til sin forbavselse ud af at hans ærkefjende fra det 18. århundrede, Den Hovedløse Rytter, har taget samme tur. Det var Ichabod Crane, der huggede hans hovedet af før han selv døde og nu er Den Hovedløse Rytter (Jeremy Owens) begyndt at sprede skræk og rædsel om natten i byen, hvor han blandt andet hugger hovedet af den lokale sherif.

Crane bliver anholdt af assistenten til den afdøde sherif, Abbie Mills (Nicole Beharie), som har svært ved at acceptere Cranes forklaring, men indser hurtigt, at de må samarbejde, hvis sheriffens morder skal stoppes. Dette umage par begiver sig nu ud på en jagt efter svar, som får store konsekvenser for samfundet i Sleepy Hollow.

Den danske skuespiller, Carsten Nørgaard, der dog bor i USA, medvirker i et enkelt afsnit i første sæson.

Sleepy Hollow sæson 3

sleepy-hollow-season-2-screenshot

Crane er tilbage sammen med Abbie (Nicole Beharie) og Jenny Mills (Lyndie Greenwood). Han bliver snuppet med en indsmuglet, ældgammel tavle og må bede Abbie Mills om hjælp. Han fortæller hende om en profeti og om det nye onde, der forfølger vidnerne.

De får hjælp fra en uventet kant, og sæsonen ender med et chokerende klimaks i denne fantastiske serie med overraskelser, hårrejsende kuldegysninger og et unikt syn på amerikansk historie!

Sleepy Hollow på Netflix

Sleepy Hollow er en slags moderne genfortælling af Washington Irvings novelle “The Legend of Sleepy Hollow” fra 1820.

Da serien fik premiere i USA i 2014 opnåede den de højeste seertal for en debutserie på tv-kanalen Fox siden ’24 Timer’. Der er indtil videre lavet tre sæsoner af Sleepy Hollow og sæson 4 kommer du på amerikansk tv i starten af 2017.

Sleepy Hollow sæson 3 kom på Netflix den 10. november 2016.

Se traileren til Sleepy Hollow sæson 3

Kategorier
BREAKING SERIER

Mord i Reykjavík

Den islandske krimiserie, Mord i Reykjavík (Case) kan nu ses på Netflix Danmark.

I Reykjavik findes liget af den den unge ballerina Lára hængende i et reb på national teatrets store scene.

Hvad der umiddelbart tyder på et selvmord, bliver redningen for advokaten Logi Traustason (Magnús Jónsson), der med druk og hensynsløshed er godt på vej mod sin egen selvdestruktion.  Han finder imidlertid en ny mening med livet, da han begynder at efterforske Láras død.

Sammen med den dedikerede kriminalassistent Gabriela (Steinunn Ólína Þorsteinsdóttir) og en af Logi’s få tilbageværende venner, Brynhildur (Jóhanna Vigdís Arnardóttir), sætter han alt ind på at vende hver en sten i sagen, der har chokkeret hele byen. 

Det er desværre ikke mange informationer vi har om denne spændende islandske krimiserie, der er instrueret af Baldvin Zophoníasson.

Mord i Reykjavík (Case) på Netflix

Serien blev vist på islandsk tv i 2015, hvor 80% af tv-seerne havde tændt for netop premiere afsnittet.

Der er indtil videre kun lavet denne ene sæson af serien og det er uvist om der kommer en sæson 2.

Mord i Reykjavík (Case) kom på Netflix den 10. november 2016.

Det har desværre ikke været muligt at finde traileren til Mord i Reykjavík (Case)

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Jul i Bakkekøbing på Netflix

Den fantastiske norske julefilm for hele familien, Jul i Bakkekøbing fra 2013 kan nu ses på Netflix Danmark.

Bakkekøbing ligger i de norske fjelde, og her er en jul uden sne det samme som en jul uden gaver. Derfor har både Søren og Ludvig svært ved at komme i den rette julestemning når det ikke kommer nogen sne, men heldigvis bor de sammen med Reodor Felgen, som kan opfinde lidt af hvert.

Da byens borgmester beder Felgen om en hvid jul, kigger han straks på problemet og kaster sig over arbejdet med en snekanon. Men måske er naturen alligevel den bedste til at bestemme sin gang, og pludseligt er der mere sne i Bakkekøbing, end nogen havde bedt om.

Filmen er instrueret af Rasmus A. Sivertsen.

Jul i Bakkekøbing på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 6 stjerner: “Man bliver inviteret ind i et fantasifuldt, morsomt og knuselskeligt miljø, hvor ingen er overtegnede skurke eller helte. Alle kunne gøre som Reodor, Søren og Ludvig.”

Glæd dig til et fantastisk juleeventyr, som hele familien kan hygge sig med. Der er garanti for at komme i julestemning!

Jul i Bakkekøbing kom på Netflix den 8. november 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Jul i Bakkekøbing

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Originals på Netflix

Den amerikanske fantasy-serie The Originals sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Hvis du er vild med The Vampire Diaries vil du helt sikkert føle dig hjemme med serien The Originals

Serien er nemlig et spin-off på The Vampire Diaries og vi følger den oprindelige vampyrfamilie og den livsfarlige vampyr/varulve hybrid Klaus (Joseph Morgan).

Han vender tilbage til den magiske heksekedel, det franske kvarter i New Orleans – en by han hjalp med at opbygge for flere hundrede år siden. Han bliver konfronteret med sin tidligere lærling, Marcel (Charles Michael Davis), en karismatisk vampyr, der nu styrer byen med hård hånd.

The Originals sæson 2 på Netflix

I begyndelsen af sæson 2 styrer varulve for første gang i århundreder det franske kvarter i New Orleans.

Slut dig til den upålidelige planlægger Klaus, den ædle men forpinte Elijah (Daniel Gillies) og den bidske moderulv Hayley (Phoebe Tonkin), som nu selv er en hybrid, når de forsøger at indgå usædvanlige fredsaftaler, opbygger hære og forsøger at genvinde magten over det franske kvarter og gøre det til et trygt sted for en skøn lille pige.

Der er indtil videre lavet 3 sæsoner af The Originals, men til januar vises sæson 4 på den amerikanske CW.
The Originals sæson 2 kom på Netflix den 8. november 2016.

Se traileren til The Originals sæson 2

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Crown på Netflix

En af verdens dyreste tv-produktioner nogensinde, den første britiske Netflix-serie The Crown kan nu ses på Netflix.

The Crown fortæller historien om den britiske Dronning Elizabeth II (Claire Foy), der som 25-årig og nyforlovet med prins Phillip (Matt Smith) pludselig skal overtage tronen i verdens mest kendte monarki.

Det britiske imperium var på daværende tidspunkt i tilbagegang, den politiske arena var ved at falde fra hinanden, da den unge kvinde overtager tronen.

En helt ny æra skal til at begynde – en æra som kommer til at forme den anden halvdel af det 20. århundrede.

Vi følger Dronning Elizabeth II fra brylluppet i 1947 frem til nutiden.

Glæd dig til en verden af magt og privilegier, personlige intriger, romancer og politiske slåskampe, når vi alle kommer med bag de lukkede døre i Westminster og på Buckingham Palace.

På rollelisten ses også John Lithgow som Sir Winston Churchill, Victoria Hamilton som dronningens mor, Jared Harris som Kong George VI, Vanessa Kirby som prinsesse Margaret og Dame Eileen Atkins som Queen Mary.

The Crown. Foto: Netflix
The Crown. Foto: Netflix

En af verdens dyreste tv-produktioner

Netflix har satset stort på denne serie. Streamingtjenesten vil ikke officielt sige noget om, hvad det har betalt for at få produceret serien, men kilder i branchen fortæller, at Netflix har betalt 1 milliard kroner for de to første sæsoner – og det stopper ikke med dem.

Der er nemlig planlagt i alt 6 sæsoner á 10 afsnit og dermed kan denne tv-serie skrive sig ind i historiebøgerne, som en af de dyreste tv-produktioner nogensinde.

Og hvad er pengene så brugt på?

The Crown. Foto: Netflix
The Crown. Foto: Netflix

Der er fremstillet mere end 7.000 forskellige kostumer til serien, bygget en kopi af Buckingham Palace og samtidig har holdet været i Sydafrika for at filme Elizabeth og Philip lege med elefanter. Det skulle ifølge rygter fra kilder tæt på optagelserne havde været de dyreste scener i hele serien.

Det har endvidere kostet produktionsselskabet mere end 200.000,- kroner at få fremstillet en nøjagtig kopi af Dronning Elizabeth brudekjole og det har kostet 1.5 millioner kroner, at få lavet en kopi af det britiske togbaners royale tog.

The Crown på Netflix

The Crown er løst baseret på teaterstykket The Audience og det er Peter Morgan, manden bag filmen The Queen, der har skrevet serien. Han har, ifølge den britiske avis The Guardian haft et hold på otte reaseachere under sig, for at sikre seriens historisk korrekthed.

The Crown sæson 1 består af 10 afsnit, som alle kom på Netflix den 4. november 2016.

Se traileren til The Crown

 

Kategorier
BREAKING SERIER

The Expanse på Netflix

Den amerikanske rumeventyr, sci-fi serien, The Expanse kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien foregår 200 åre ude i fremtiden hvor menneskeheden har kolonialiseret solsystemet, men stjernerne er stadig udenfor vores rækkevidde.

Jim Holder (Steven Strait) er officer på et rumskib på vej fra Saturns ringe og mod asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Da Holder og resten af rumskibets besætning opdager det forladte rumfragtskib Scopuli, sidder de pludselig inde med en storslået og dødbringende hemmelighed.

Jim er nødt til at opklare hvem, der forlod Scopuli og hvorfor, hvis han skal stoppe en lurende katastrofe. Samtidig leder detektiven Joe Miller (Thomas Jane) efter den ung pige Juliette “Julie” Andromeda Mao (Florence Faivre), der er sporløst forsvundet.

Da sporet fører ham til Holder og Scopuli, vælger de to meget forskellige mænd at arbejde sammen, da de indser at pigen kan være nøglen til at løse mysteriet.

 

Serien er baseret på James S.A. Corey bogserie af samme navn.

The Expanse på Netflix

Der er indtil videre kun lavet to sæsoner af The Expanse. Sæson 2 får premiere på den amerikanske tv-kanal SyFy til januar 2017.

The Expanse sæson 1 kom på Netflix den 3. november 2016.

Se traileren til The Expanse