Kategorier
BREAKING FILM

The Escapist på Netflix

Den britiske spændingsfilm, The Escapist fra 2008 kan nu ses på Netflix.

,Frank Perry (Brian Cox) er straffefange, der skal sidde 14 år bag tremmer uden mulighed for prøveløsladelse. Da hans datter, som han aldrig ser, bliver alvorligt syg, beslutter han sig for at forsøge at slutte fred med hende inden det er for sent.

Han udtænker en snedig flugtplan og allierer sig med en gruppe dysfunktionelle medfangere. En samling rå udskud, der ikke kan udstå hinanden, men med én ting tilfælles – et brændende ønske om at slippe ud af helvedet…

Instruktør: Rupert Wyatt

Filmen kom desværre ikke op i de danske biografer, men det bør på inden måde afholde dig fra at se den. Du har udsigt til en actionspækket, nervepirrende og rå film med mange optagelser fra Londons undergrund.

The Escapist kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til  The Escapist

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Hunting Party på Netflix

Den amerikansk actionfilm fra 2007, The Hunting Party med Richard Gere i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Den fallerede stjerne-krigsreporter Simon Hunt (Richard Gere) og hans tidligere kameramand Duck (Terrence Howard) tager sammen med den purunge journalist Benjamin (Jesse Eisenberg) på en fandenivoldsk mission.

De vil finde den mest eftersøgte krigsforbryder, også kendt som The Fox (Ljubomir Kerekes) i Bosnien. Deres jagt bringer dem dybt ind i fjendens land. De er hele tiden tæt på. men der er flere, der forsøger at forhindre dem i at nå målet.

Inden længe er de fanget i et farligt dobbeltspil. Og da de bliver mistænkt for at være fra CIA er det pludselig et spørgsmål om, hvem der jager hvem.

Det er et kæmpe scoop, men lever de længe nok til at kunne fortælle historien?

Filmen er instrueret af Richard Shepard.

The Hunting Party blev et kæmpe flop i biografen, men den egner sig bestemt også bedre som underholdning i sofaen. Det er en absolut fandenivoldsk tour-de-force, der holder nerverne hø højkant hele vejen igennem.

The Hunting Party kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til The Hunting Party

https://www.youtube.com/watch?v=W32XIsLkTPI

 

Kategorier
BREAKING FILM

Bonobo på Netflix

Den britiske indiefilm fra 2014, Bonobo kan nu ses på Netflix.

Judith (Tessa Peake-Jones) er en ensom, midaldrende middelklasseenke, som kæmper for at acceptere, at hendes datter Lily (Eleanor Wyld) ser ud til at have sagt farvel til en lovende fremtid ved at springe fra sit jurastudium og flytte ind i et boheme-kollektiv.

Kollektivet ledes af den gådefulde Anita (Josie Lawrence), som ønsker et liv, der minder om bonoboabens, der er et dyr, hvis sociale liv kredser om adspredende sex, som de også bruger til at løse enhver konflikt med.

For at tale Lily til fornuft følger Judith efter hende i et forsøg på at få hende med hjem. Eftersom Judiths tilstedeværelse er forstyrrende for bonoboernes livsstil, går Anita med til at løse konflikten mellem mor og datter, forudsat at Judith tilbringer tid med gruppen og giver deres livsstil en chance.

Filmen er instrueret af Matthew Hammett Knott.

Bonobo kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Bonobo

Kategorier
BREAKING FILM

Genova (Den Italienske Sommer) på Netflix

Det britiske drama, Genova (Den Italienske Sommer) fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Den smukke italienske middelalderby Genova byder på en ny start for familiefaderen Joe (Colin Firth) og hans to døtre Kelly (Willa Holland) og Mary (Perla Haney-Jardine) efter moderens pludselige død i en bilulykke.

Joe får job ved byens universitet, og hans gamle studiekammerat Barbara (Catherine Keener) hjælper familien i gang med et nyt liv.

Døtrene takler sorgen på forskellig vis. Teenageren Kelly opsluges af den sydlandske stemning og opmærksomheden fra de italienske fyre, mens lillesøsteren Mary begynder at se sin afdøde mor (Hope Davis) vandre rundt i byens gader.

Filmen er instrueret af Michael Winterbottom.

Den kom desværre ikke op i de danske biografer, men det bør ikke skræmme dig væk. Det er et gribende drama, der bestemt er værd at se.

Genova (Den Italienske Sommer) kom på Netflix den 14. november 2016.

Se traileren til Genova (Den Italienske Sommer)

Kategorier
BREAKING FILM

Life of a King på Netflix

Det sandfærdige drama fra 2013, Life of a King kan nu ses på Netflix.

Dette er den sande fortælling om Eugene Brown (Cuba Gooding Jr.) og hans enmands-mission, der gav børn i Washington D.C. noget, de ikke havde haft før – nemlig en fremtid.

Eugene opdagede mange ting om livet via skakspillet, mens han afsonede en fængselsstraf på 18 år for bankrøveri, og efter sin løsladelse stiftede han skakklubben Big Chair Chess Club for at få de unge væk fra gaderne og hen mod et liv, de aldrig havde troet muligt.

Vi er med fra hans første skaktimer til uregerlige elever i detentionen og til udviklingen af klubben og de unges første skakkonkurrencer.

Filmen viser hans svære og inspirerende rejse, og hvordan han forandrede tilværelsen for en gruppe unge teenager uden slutspil.

Filmen er instrueret af Jake Goldberger.

Life of a King kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Life of a King

Kategorier
BREAKING FILM

In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale

Det tysk / amerikanske eventyrdrama fra 2007, In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale, der er baseret på et videospil af samme navn, kan nu ses på Netflix.

En ubeskriveligt ond hær drager under ledelse af den onde Gallian (Ray Liotta) hærgende hen over, hvad der ellers var en idyllisk og fredfyldt verden.

De spreder ødelæggelse overalt og har planer om at kapre Ebb slottet og overvinde selveste Kongen (Burt Renolds).

På samme tid er en simpel familiemand ved navn Farmer (Jason Statham) på sin helt egen mission: han vil finde sin kidnappede kone Solana (Claire Forlani) og hævne mordet på sin søn.

Sammen med kongen og hans mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige…

Filmen er instrueret af Uwe Boll og kom ikke i de danske biografer.

In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale

Kategorier
BREAKING FILM

Red Butterfly på Netflix

Den amerikanske actionfilm fra 2014, Red Butterfly kan nu ses på Netflix.

Det uheldige par Tonio (Diogo Morgado) og Cleo (Christine Evangelista) er fanget i et voldsomt mareridt, efter at en ung kvindes død efter en overdosis udløser en række uheldige begivenheder.

Da Carrie (Byrdie Bell) bliver fundet bevidstløs i den bar, som er ejet af Tonios bedste ven TC (Wilson Jermaine Heredia), forsøger de to mænd at skjule hændelsen.

Udviklingen skifter hurtigt fra dårligt til værre, da både en betjent (Laurence Mason) og en hensynsløs kriminel (James A. Stephens) bliver en del af ligningen. Mens presset stiger, og nerverne bliver flossede, nærmer Tonio, Cleo og TC sig en dyster og uundgåelig konklusion.

Filmen er instrueret af Jon Alston.

Red Butterfly kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Red Butterfly

Kategorier
BREAKING FILM

Haunt på Netflix

Der er dømt godt, gammeldags gys i den amerikanske film, Haunt fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

En familie flytter ind i et nyt hjem, som har en dyster fortid. Sønnen (Harrison Gilbertson) engagerer sig i en smuk nabopige (Liana Liberato), og på loftet finder de en gammel radio, som kan bruges til at kommunikere med de døde.

Sammen begynder de at udforske deres spirende seksuelle lyster. Intetanende vækker de også en alternativ dimension til live, hvilket medfører nye rædsler.

Instruktør: Mac Carter.

Haunt kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Haunt

https://www.youtube.com/watch?v=aOe8E1lOFik

Kategorier
BREAKING FILM

Storm Rider på Netflix

Den amerikanske film, Storm Rider fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Da hendes far (C. Thomas Howell) mister både formuen og familiens hjem, tvinges den privilegerede teenager Dani (Danielle Chuchran) til at opgive sin elskede præmiehest og flytte ud på landet for at bo hos sin tilbagetrukne onkel Sam (Kevin Sorbo)

Hun kæm­per med at til­pas­se sig li­vet på en den en­somt be­lig­gen­de farm uden ven­ner, hest el­ler sin far, som sid­der i fængsel.

Først da hun mø­der na­bodrengen Kevin (Darien Willardson) og får ung­he­sten Stormy, be­gyn­der hun at få sit liv på ret køl.

Instruktør: Craig Clyde

Storm Rider kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Storm Rider

Kategorier
BREAKING FILM

Rain Fall på Netflix

Den australsk / japanske actionfilm fra 2009, Rain Fall kan nu ses på Netflix.

Lejemorder og tidligere elitesoldat, John Rain (Kippei Shîna) er specialist i at udføre sine mord, så de fremstår som naturlige dødsfald.

I forbindelse med et mord i Tokyos undergrundsbane, starter en intens jagt ledet af CIAs chef i Japan (Gary Oldman), der er overbevist om at Rain har stjålet en datakilde med vigtig information.

Også den japanske mafia, Yakuzaen, er ude efter samme sag og sender alle deres mænd efter ham. Nu begynder en kompliceret.

Filmen er instrueret af Max Mannix og baseret på en roman af Barry Eisler.

Rain Fall kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Rain Fall