Den amerikanske fantasy-serie The Originals sæson 2 kan nu streames på Netflix.
Hvis du er vild med The Vampire Diaries vil du helt sikkert føle dig hjemme med serien The Originals
Serien er nemlig et spin-off på The Vampire Diaries og vi følger den oprindelige vampyrfamilie og den livsfarlige vampyr/varulve hybrid Klaus (Joseph Morgan).
Han vender tilbage til den magiske heksekedel, det franske kvarter i New Orleans – en by han hjalp med at opbygge for flere hundrede år siden. Han bliver konfronteret med sin tidligere lærling, Marcel (Charles Michael Davis), en karismatisk vampyr, der nu styrer byen med hård hånd.
The Originals sæson 2 på Netflix
I begyndelsen af sæson 2 styrer varulve for første gang i århundreder det franske kvarter i New Orleans.
Slut dig til den upålidelige planlægger Klaus, den ædle men forpinte Elijah (Daniel Gillies) og den bidske moderulv Hayley (Phoebe Tonkin), som nu selv er en hybrid, når de forsøger at indgå usædvanlige fredsaftaler, opbygger hære og forsøger at genvinde magten over det franske kvarter og gøre det til et trygt sted for en skøn lille pige.