HJÆÆÆÆLP! Er din serie også forsvundet fra Netflix?

HJÆÆÆÆLP! Er din serie også forsvundet fra Netflix?

Efteråret har som altid budt på en større oprydningsrunde på Netflix, hvor flere serier og film er forsvundet fra streamingtjenesten.

Årsagen er, at Netflix’s rettigheder til at vise indholdet er udløbet og derfor skal genforhandles.

Vi har de seneste uger fået et hav af mails og spørgsmål fra jer omkring de manglende serier, men for at være helt ærlig, så ved vi ikke om serierne vender tilbage igen på Netflix. Typisk ser Netflix på hvordan en serie har klaret sig og om der overhovedet har været et behov for at have serien liggende på streamingtjenesten.

Vi har endnu ikke et endeligt overblik over, hvad denne oprydning har betydet, men vi prøver at lave et overblik her.

Disse serie er forsvundet eller barberet voldsomt ned:

Sons of Anarchy

En af de serier vi fik flest henvendelser på, var den amerikanske serie Sons of Anarchy, hvor sæson 4 pludselig forsvandt fra Netflix. Det var dog kun i få dage og den 4. sæson er nu tilbage. Så lige med SOA er alt som det plejer at være. Den 1. november kommer Sons of Anarchy sæson 7 i øvrigt på Netflix Danmark.

Billed fra tv-serien Mad MenMad Men

Den amerikanske serie Mad Men forsvandt en kort overgang, men nu sæson 2 og 3 tilbage, hvilket dog er noget af en nedgradering. Tidligere lå de første seks sæsoner af Mad Men på Netflix.

Weeds

En anden serie, der røg helt væk var Weeds, men den er nu kommet tilbage igen, dog i en noget amputeret udgave og lige nu er kun sæson 6, 7 og 8 tilgængelig på Netflix.

Blue Bloods

Den populære politiserie Blue Bloods med Tom Selleck og Donnie Wahlberg er desværre også en af de serier, der har fået kniven af Netflix. De fleste af os havde nok forventet, at der var kommet flere sæsoner til, men nu ser Blue Bloods helt væk fra streamingtjenesten.

Billede fra tv-serien Salem

Salem

Den spændende hekseserie Salem kom på Netflix den 15. oktober, men nåede kun at være på  i et par dage, så røg den ud igen. Vi kender ikke årsagen til dette, men regner bestemt med, at der er tale om en fejl.

Drop Dead Diva

I starten af 2015 lå de første seks sæsoner af den populære komedierserie, men efter denne oprydningsrunde er der nu blot 2 sæsoner tilbage – sæson 3 og 4.

Miss Marple

Tv-serien om den britiske amatørdetektiv Miss Marple er desværre helt forsvundet fra Netflix.

Hercule Poirot

Også en anden Agathe Christie person, Hercule Poirot har forladt streamingtjenesten. Alle afsnit blev pillet af i starten af oktober.

Tavse Vidner

Flere brugere fortæller, at den britiske tv-serie Tavse Vidner er blevet barberet voldsomt ned. I dag ligger kun de 9 første sæsoner på Netflix – resten er fjernet.

Fornyet Mistanke / New Tricks

Det er virkelig gået hårdt ud over det britiske tv-serie, hvor også krimiserien Fornyet Mistanke er fjernet fra Netflix.

Lewis

Den britiske krimiserie fra ITV, Lewis er pillet af Netflix.

Det er formentlig også gået ud over andre tv-serie. Hvis du lige nu er i gang med en serie, som du ikke længere kan finde på Netflix må du meget gerne tippe os på mail@flixnyt.dk, så opdaterer vi denne liste.