Det er Tilbage til Fremtiden-dag i dag – den 21. oktober 2015 – dagen hvor Marty McFly, Doc og Jennifer rejser frem til i den legendariske film Tilbage til Fremtiden II fra 1989.
Det markeres over hele verden og på Netflix kan du nu markere dagen med dokumentarfilmen Back In Time.
Back In Time er den ultimative film for fans af Tilbage Til Fremtiden-triologien og den får premiere over hele verden lige præcis i dag. Kom med bag om kameraerne og hør historien om hvordan filmene blev til. Hør hvorfor det lige blev en Delorean, der skulle bruges som tidsmaskine og den indflydelse filmene har haft.
Back In Time dokumentaren indeholder også interviews med skuespillerne Michael J. Fox, Christopher Lloyd, og Lea Tompson, folkene bag filmen Steven Spielberg og Robert Zemeckis samt nogle af de mange fans af Tilbage Til Fremtiden-filmene.
“For mig er det indiskutabelt den største tidsrejser film nogensinde” siger Steven Spielberg i traileren.
Back In Time kom på Netflix den 21. oktober 2015.