Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Den Golden Globe-nominerede gyserserie, Penny Dreadful sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Penny Dreadful er en ny erotisk inspireret serie, der genfortolker litteraturens mest skræmmende karakterer. Onde kræfter hjemsøger det viktorianske London.

Serien foregår i Londons regnvåde og tågede gader tilbage i slutningen af 1800-tallet, som vi kender det fra serier som Sherlock Holmes og Jack the Ripper.

Mina Harker, datter til den kendte opdagelsesrejsende Sir Malcolm Murray (Timothy Dalton), er blevet kidnappet af en rødøjet vampyr.

Malcolm sætter alt ind på at finde og befri sin datter igen.

Han får hjælp af den smukke, men mystiske Vanessa Ives’ (Eva Green), der har en særlig forbindelse til hans datter og til mystiske væsner på anden side.

OBS – Spoileralert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 2. Har du ikke set den endnu bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix. 

Sidste sæson af Penny Dreadful kan nu streames på Netflix

Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Efter den dramatiske slutning på sæson to er seriens karakterer spredt over hele verden:

  • Sir Malcolm Murray (Timothy Dalton) er tilbage i Afrika for at begrave butleren Sembene (Danny Sapani).
  • John Clare (Rory Kinnear) er gået i tænkeboks på Antarktis.
  • Victor (Harry Treadaway) er ved at gå helt i opløsning over, at Lily (Billie Piper) viste sig at være en magtliderlig voldspsykopat på linje med den hensynsløse Dorian Gray (Reeve Carney), der sammen er ved at opbygge en kvindelig revolution.
  • Vanessa kæmper med sine indre dæmoner og hendes elskede, Ethan (Josh Hartnett) er sendt til USA, hvor han kommer til at bøde for sine massakrer.

Mens Vanessa sørger, som kun hun kan gøre det, opsporer en mystisk indianer Malcom i Afrika. Samtidig får Victor uventet besøg på Antarktis fra en uhyggelig ven.

Vanessa slås med sine indre dæmoner her i Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Kommer der en Penny Dreadful sæson 4?

Uden af afslører for meget af handlingen i sæson 3 af denne anmelderroste serie, så kan vi godt afslører, at der desværre ikke kommer en Penny Dreadful sæson 4.

Beslutningen chokerede fans over hele verden. Manden bag serien, John Logan siger til TV Line at beslutningen om, at slutte serien med sæson 3, kom mens han var i gang med at skrive Penny Dreadful sæson 2.

“For mig har serien altid handlet om Vanessa og hendes kamp med sin skæbne og jeg vidste, at på et tidspunkt måtte vi komme til et punkt, hvor hun enten accepterede sin skæbne eller tog det endelige opgør. Og da jeg var halvvejs igennem sæson 2 og planlagde endnu en sæson, kunne jeg pludselig se hvordan det hele kom til at hænge sammen” siger John Logan om beslutningen om at stoppe serien på toppen.

Penny Dreadful på Netflix

Soundvenue gav serien 6 stjerner og skrev:  “….Penny Dreadful (har) opbygget et af seriehistoriens suverænt flotteste universer, med den mest virtuost bloddryppende scenografi på denne side af hedengangne ’Hannibal’, og et eminent cast, der spiller bagdelene ud af 1900-tals-kostumerne, som var rollerne karrierernes sidste. “

Penny Dreadful sæson 3 kom på Netflix den 2. maj 2017, hvor også sæson 1 og 2 kan ses.

Se traileren til Penny Dreadful sæson 3

Kategorier
BREAKING KOMMENDE FILM & SERIER NYHEDER

Se traileren til House of Cards sæson 5

Nedtællingen er i gang til House of Cards sæson 5 og nu er Netflix klar med en helt ny trailer til serien. Du kan se den nederst i denne artikel.

De første meldinger om den nye sæson fik vi i januar, på dagen hvor alle verdens tv-stationer har sendt direkte fra Washington DC i forbindelse med indsættelsen af Donald Trumph som ny amerikansk præsident. Her kom Netflix med datoen for hvornår præsidenten over dem alle, Frank Underwood vender tilbage på Netflix.

Det sker noget senere end vi har set det de senere år, hvor serien har haft sæson-premiere i februar og marts. I år skal vi bruge de sidste forårsdage i selskab med Frank og Claire Underwood for House of Cards sæson 5 har eksklusiv premiere på Netflix den 30. maj 2017.

På rollelisten ses Golden Globe-vinderne Kevin Spacey (som Francis Underwood) og Robin Wright (som Claire Underwood), hvis to karakterer altid har været hinandens stærkeste allierede – men hvor der efterhånden er kommet ridser i lakken i forholdet mellem de to.

house-of-cards-season-5-Netflix
Frank og Claire vender tilbage i House of Cards sæson 5 den 30. maj 2017

House of Cards sæson 5 på Netflix

Der er endnu ikke sluppet noget ud om, hvad den nye sæson kommer til at handle om.

Som sædvanligt holder Netflix kortene tæt til kroppen, men ifølge den nyeste trailer kan det være, at Francis og Claire finder sammen igen i kampen for den ultimative magt. Og intet tyder på, at de er tilfredse med at vinde valgkampen i 2016.

“Borgerne ved ikke, hvad der tjener dem bedst. Det gør jeg.” lyder det fra Frank Underwood.

House of Cards er en af de populæreste serier på Netflix og serien blev den første streamingserie til at vinde en Emmy-pris. Det skete ved Emmy-uddelingen i 2013.

House of Cards sæson 5 kommer på Netflix den 30. maj 2017, hvor alle afsnit vil være tilgængelig fra kl. 9 om formiddagen.

Se den nye trailer til House of Cards sæson 5

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Elementary sæson 4 på Netflix

Så kan alle fans af Sherlock Holmes godt begynde at glæde sig. Elementary sæson 4 er nu på Netflix.

Elementary er en moderne udgave af historien om den legendariske detektiv Sherlock Holmes.

Sherlock Holmes (Jonny Miller) er faldet i unåde i London og efter en omgang narkoafvænning flygter han til Manhattan, hvor hans stenrige far desværre tvinger ham til at udleve lidt af et mareridt. Han sørger for at sønnen får selskab – døgnet rundt – af den på alle måder ædruelige og sobre doktor Jane Watson (Lucy Liu).

Elementary sæson 4 på Netflix

Her i Elementary sæson 4  får trusler Sherlock til at kæmpe for at komme ind i varmen igen hos politiet i New York, da hans far, som er som en fremmed for ham, ankommer til byen.

Serien er skabt af Robert Doherty, der har givet Arthur Conan Doyles klassiske figurer en makeover og har ført dem frem til det 21. århundrede.

Elementary-season-4
Elementary sæson 4 kan nu streames på Netflix

Hvornår kommer Elementary sæson 5 på Netflix?

Hvis du allerede har se alle 24 afsnit af sæson 4 er du sikkert helt klar på, at kaste dig over Elementary sæson 5.

Den gode nyhed er, at der kommer endnu en sæson, men den dårlige er, at du desværre må væbne dig lidt med tålmodighed. Sæsonen kører fortsat på amerikansk tv og derfor skal vi ikke regne med at se sæson 5 på Netflix før til maj 2018.

Elementary på Netflix

Der er indtil videre lavet fem sæsoner af serien – sæson 5 kører netop nu (maj 2017) på den amerikanske tv-station CBS. Meget tyder heldigvis på, at der også kommer en Elementary sæson 6. Der er dog endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra CBS.

Men selv om serien fortsætter er det ikke sikkert, at makkerparret Sherlock og Jane fortsætter. I hvert fald ikke hvis man skal tro det amerikanske magasin EW, der har talt med seriens bagmand Rob Doherty.

Elementary sæson 4 kom på Netflix Danmark den 1. maj 2017, hvor også de tre første sæsoner ligger.

Se traileren til Elementary sæson 4

Kategorier
BREAKING FILM

Before I Wake

Den amerikanske fantasy gyser fra 2016, Before I Wake kan nu ses på Netflix.

Det unge ægtepar Jessie (Kate Bosworth) og Mark (Thomas Jane) tager det forældreløse barn Cody (Jacob Tremblay) til sig.

Men de opdager, at hans drømme – og mareridt – manifesterer sig fysisk, når han sover.

Filmen er instrueret af Mike Flanagan.

Before I Wake på Netflix

Before I Wake kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Before I Wake

Kategorier
BREAKING FILM

Running Wild på Netflix

Den amerikanske film fra 2017, Running Wild med Sharon Stone i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Samtidig med at en enke passer sin flok af vilde heste, prøver hun at beskytte et rehabiliteringsprogram, hun kører på sin gård, mod en aktivist med en dagsorden.

Running Wild handler om Stella Davis (Sharon Stpne), en enke der passer sin flok af vilde heste, der pludselig stod på hendes gård.

Samtidig prøver at beskytte et rehabiliteringsprogram, hun kører gården, mod en aktivist med en dagsorden.

Filmen er instrueret af Alex Ranarivelo.

Running Wild på Netflix

Running Wild kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Running Wild

Kategorier
BREAKING SERIER

Top Boy på Nertflix

Den britiske serie Top Boy sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien tegner et ærligt og dystert billede af livet i et boligområde i det østlige London, hvor narko og gadebander dominere. Her har to unge mænd gjort narkohandel til en indbringende levevej.

Serien er skabt af Ronan Bennett.

Top Boy blev oprindelig vist på den britiske tv-station Channel 4, der dog aflivede serien efter blot to sæsoner. Meget tyder imidlertid på, at det ikke slutter med sæson 2. Den canadiske rapperen Drake er angiveligt stor fan af serien og skulle have købt rettighederne til serien, for at sikre at der kommer flere sæsoner.

Ifølge seriens hovedrolleindehaver  Ashley Walters kommer der en tredje sæson, hvor Drake vil få en betydelig rolle i serien.

Top Boy på Netflix

Top Boy sæson 2 kom på Netflix den 29. april 2017.

Se traileren til Top Boy

https://www.youtube.com/watch?v=ENwIGjlMuxc

Kategorier
BREAKING SERIER

Dear White People på Netflix

Den amerikanske satiriske dramaserie, Dear White People kan nu ses på Netflix.

Dette er en satire over et “post-raceopdelt” USA, hvor farvede studerende prøver at begå sig på et eliteuniversitet Winchester, hvor de fleste er hvide.

I dagligdagen må de farvede studerende sno sig gennem fornærmende politiske regler på universitet, hvor man ikke er helt så politisk korrekt, som man tror.

Serien er baseret på indie-filmen fra 2014 af samme navn, som også er skabt af Justin Simien, der skrev og instruerede filmen.

Dear White People på Netflix

Dear White People sæson 1 kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Dear White People

https://www.youtube.com/watch?v=JGXJEEcPC38

Kategorier
BREAKING FILM

Nikolaj Coster-Waldau i filmen Small Crimes på Netflix

Nikolaj Coster-Waldau spiller hovedrollen i actionkomedien, Small Crimes, der snart kan streames på Netflix.

Filmen handler om den tidligere politibetjent, Joe Denton (Nikolaj Coster-Waldau), der har afsonet en længere fængelsdom for forsøg på at myrde en offentlig anklager.

Efter dommen kommer han ud til et liv, hvor hans forældre er flove over ham og hans kone har forladt ham. Bedst som tingene ikke ser ud til at kunne blive værre, havner Joe i et kaos mellem en korrupt politichef, en mafiaboss, der ved lidt for meget og den offentlige anklager, der vil have hævn.

Filmen er instrueret af Evan Katz og udover Nikolaj Coster-Waldau er også Macon Blair, Molly Parker, Robert Forster, Gary Cole og Jacki Weaver på rollelisten.

Small-Crimes-Netflix
Nikolaj Coster-Waldau spiller Joe i Netflix-filmen Small Crimes

Small Crimes på Netflix

Small Crimes kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Small Crimes

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Omstillingsdamerne (The Cable Girls) på Netflix

Netflix er nu klar med sin første originale spanske tv-serie, der har fået titlen Omstillingsdamerne (The Cable Girls / Las chicas del cable)

Serien foregår i Madrid i 1928. Det nationale telefonselskab åbner et nyt hovedkvarter i byens centrum og mange hundrede kvinder søger jobbet som omstillingsdame. På daværende tidspunkt er firmaet nærmest det eneste sted, der giver kvinderne et sted at udleve deres nyvundne uafhængighed.

Fire kvinder: Lidia (Blanca Suárez),  Marga (Nadia de Santiago), Carlota (Ana Fernández) og Ángeles (Maggie Civantos), der kommer fra vidt forskellige baggrunde, får de eftertragtede jobs som omstillingsdamer.

Problemet er blot, at ikke alle mænd – og da slet ikke kvindernes kærester og ægtemænd – er enige i, at kvinderne skal ud og arbejde.

Da kvinderne begynder at arbejde blandes jalousi, misundelse og forræderi med jagten på succes, venskab og kærlighed.

CableGirls_omstillingsdamerne paa netflix

Omstillingsdamerne (The Cable Girls) på Netflix

Omstillingsdamerne kan udfra den første trailer ligne en blanding mellem Downton Abbey, Mad Men og The Great Gatsby.

På rollelisten finder vi blandt andre Blanca Suárez, Ana Fernández, Nadia de Santiago, Maggie Civantos, Ana Polvorosa, Yon González og Martiño Rivas.

Serien er produceret af det det spanske produktionsselskab Bambú, der også stod bag tidsdramaer som Gran Hotel og Velvet.

Omstillingsdamerne (The Cable Girls / Las chicas del cable) kan streames på Netflix, hvor serien fik premiere den 28. april 2017.

Se traileren til Omstillingsdamerne

https://www.youtube.com/watch?v=rrBw9DTEqVo

Kategorier
BREAKING FILM

Casting JonBenet, stærk dokumentar på Netflix

Netflix er snart klar med dokumentarfilmen Casting JonBenet.

Filmen stiller skarpt det endnu uopklarede mord på den kun 6 år gamle amerikanske skønhedsdronning JonBenét Ramsey, der blev myrdet i sit eget hjem i juledagen i 1996.

JonBenét var på det tidspunkt den populæreste skønhedsdronning og vandt nærmest alle de børnekonkurrencer hun stillede op i. Kraftigt opmuntret af sin egen mor, der selv var en tidligere skønhedsdronning.

Men spørgsmålet er, hvad skete der natten mellem den 25. december og 26. december i 1996?

I mere end 20 år har medier og offentligheden peget på, at hun blev myrdet af sin egen familie. Altså at enten hendes forældre John og Patsy Ramsey eller hendes storbror stod bag mordet.

Men den opfattelse vil muligvis ændre sig med denne dokumentarfilm, fordi instruktøren Kitty Green bidrager med helt nye sider af den makabre sag.

Ved hjælp af lokale skuespiller og optagelser fra 1996 forsøger hun at genskabe de begivenheder, der fandt sted i den lille amerikanske by Boulder, Colorado i juledagen 1996.

Casting JonBenet netflix

Casting JonBenet på Netflix

Soundvenue gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “….det bliver til en mosaik af erindringer, der ender med at fortælle en større historie end sagen selv.”

Casting JonBenet fik premiere på Sundance Film Festival i år og kan streames eksklusivt på Netflix fra den 28. april 2017.

Se traileren til Casting JonBenet