Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Den Golden Globe-nominerede gyserserie, Penny Dreadful sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Penny Dreadful er en ny erotisk inspireret serie, der genfortolker litteraturens mest skræmmende karakterer. Onde kræfter hjemsøger det viktorianske London.

Serien foregår i Londons regnvåde og tågede gader tilbage i slutningen af 1800-tallet, som vi kender det fra serier som Sherlock Holmes og Jack the Ripper.

Mina Harker, datter til den kendte opdagelsesrejsende Sir Malcolm Murray (Timothy Dalton), er blevet kidnappet af en rødøjet vampyr.

Malcolm sætter alt ind på at finde og befri sin datter igen.

Han får hjælp af den smukke, men mystiske Vanessa Ives’ (Eva Green), der har en særlig forbindelse til hans datter og til mystiske væsner på anden side.

OBS – Spoileralert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 2. Har du ikke set den endnu bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix. 

Sidste sæson af Penny Dreadful kan nu streames på Netflix

Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Efter den dramatiske slutning på sæson to er seriens karakterer spredt over hele verden:

  • Sir Malcolm Murray (Timothy Dalton) er tilbage i Afrika for at begrave butleren Sembene (Danny Sapani).
  • John Clare (Rory Kinnear) er gået i tænkeboks på Antarktis.
  • Victor (Harry Treadaway) er ved at gå helt i opløsning over, at Lily (Billie Piper) viste sig at være en magtliderlig voldspsykopat på linje med den hensynsløse Dorian Gray (Reeve Carney), der sammen er ved at opbygge en kvindelig revolution.
  • Vanessa kæmper med sine indre dæmoner og hendes elskede, Ethan (Josh Hartnett) er sendt til USA, hvor han kommer til at bøde for sine massakrer.

Mens Vanessa sørger, som kun hun kan gøre det, opsporer en mystisk indianer Malcom i Afrika. Samtidig får Victor uventet besøg på Antarktis fra en uhyggelig ven.

Vanessa slås med sine indre dæmoner her i Penny Dreadful sæson 3 på Netflix

Kommer der en Penny Dreadful sæson 4?

Uden af afslører for meget af handlingen i sæson 3 af denne anmelderroste serie, så kan vi godt afslører, at der desværre ikke kommer en Penny Dreadful sæson 4.

Beslutningen chokerede fans over hele verden. Manden bag serien, John Logan siger til TV Line at beslutningen om, at slutte serien med sæson 3, kom mens han var i gang med at skrive Penny Dreadful sæson 2.

“For mig har serien altid handlet om Vanessa og hendes kamp med sin skæbne og jeg vidste, at på et tidspunkt måtte vi komme til et punkt, hvor hun enten accepterede sin skæbne eller tog det endelige opgør. Og da jeg var halvvejs igennem sæson 2 og planlagde endnu en sæson, kunne jeg pludselig se hvordan det hele kom til at hænge sammen” siger John Logan om beslutningen om at stoppe serien på toppen.

Penny Dreadful på Netflix

Soundvenue gav serien 6 stjerner og skrev:  “….Penny Dreadful (har) opbygget et af seriehistoriens suverænt flotteste universer, med den mest virtuost bloddryppende scenografi på denne side af hedengangne ’Hannibal’, og et eminent cast, der spiller bagdelene ud af 1900-tals-kostumerne, som var rollerne karrierernes sidste. “

Penny Dreadful sæson 3 kom på Netflix den 2. maj 2017, hvor også sæson 1 og 2 kan ses.

Se traileren til Penny Dreadful sæson 3