Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentarfilmen ‘Craigslist Joe’ på Netflix

Kan man leve af andre folks gaver og godhed? Det forsøger den amerikanske dokumentarfilm Craigslist Joe at finde ud af. Filmen kan nu ses på Netflix.

Det er den 29-årige Joseph Garner, som klipper snoren til sit nuværende liv og forlader alt hvad han ejer, for at tage på et eventyr hvor han i en måned udelukkende vil leve af andre folks gaver og godhed.

Kun udstyret med en bærbar PC’er, en mobiltelefon, tandbørste og lidt tøj skal Joseph overleve 31 dage i december ved kun at bruge Craigslist, der er en af verdens største sider for rubrikannoncer alá Den Blå Avis og Gul & Gratis.

I alle livets aspekter – lige fra transport og mad til overnatning og kammeratskab – er Joe afhængig af andre menneskers godhed. Det et er vel-og-mærket personer, som Joe aldrig nogensinde har mødt før.

Er der fortsat en snært af fællesskab i USA her i 2012 og kan det lade sig gøre, at overleve med hjælp fra andre mennesker?

Dokumentarfilmen Craigslist Joe kom på Netflix den 1. september 2014.

Se traileren til ‘Craigslist Joe’

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘Brave Miss World’ på Netflix

Netflix-dokumentaren Brave Miss World handler om den israelske model Linor Abargil, der som 18 årig blev kåret til Miss World. Hun smilede til kameraerne og fik knus fra de andre deltagere, men kun få vidste hvad der gemte sig bag smilet.

Seks uger forinden var hun blevet voldtaget i Milano.

Dokumentaren følger hendes hårde kamp for retfærdighed fra den skæbnesvanger dag i oktober 1998, hvor hun netop havde afsluttet et modeshow i Milano. Hun havde hjemve og bad derfor en agent booke et fly hjem til Israel. Agenten fortalte hende, at flyet var booket helt op, men i stedet tilbød han, at køre hende til Rom, hvor der ville være plads på et fly.

Linor Abargil sagde ja tak til tilbudet, men kort tid efter startede hendes liv mareridt, da agenten trak en kniv frem og voldtog hende flere gange.

SE DE BEDSTE DOKUMENTAR FILM PÅ NETFLIX

I dag er Linor Abargil 34 år – et kendt navn i Israel – og på en mission for at overbevise ofre for voldtægter om at de skal gå til politiet, så voldtægtsmændene får deres straf.

Dokumentaren Brave Miss World skulle være kommet på Netflix den 27. maj, men tekniske problemer betyder, at det endnu ikke er muligt at streame filmen.

Se traileren til Brave Miss World:

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentar om ‘Steen & Stoffer’ på Netflix

Der bliver stillet skarpt på den legendariske tegneserie ‘Steen & Stoffer’ (Calvin & Hoppes) i dokumentarfilmen Dear Mr. Watterson, som nu kan ses på Netflix.

Skaberen bag den populære tegneserie var Bill Watterson, som stoppede serien i november 1995. Siden da har fans over hele verden begrædt dette og håbet, at han måske en dag ville genoplive serien.

Selv om der ikke er kommet en eneste ny stribe med Steen & Stoffer i knap 20 år, så sælger bøgerne fortsat og ‘Steen & Stoffer’ bringes den dag i dag i aviser i mere end 50 lande.

Nu har filmskaberen Joel Allen Schroeder sat sig for, at fortælle historien om en af de mest betydningsfulde tegneserier. Det er blevet til dokumentarfilmen Dear Mr. Watterson, var den pressesky skaber af serien, Bill Watterson er selv medvirker.

SE LISTEN OVER DE BEDSTE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX

Dear Mr. Watterson kom på Netflix den 18. maj 2014

Se traileren til Dear Mr. Watterson

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Nu endnu mere ‘Forks over Knives’ på Netflix

Den kontroversielle dokumentarfilm Forks Over Knives satte sindene i kog, da den kom ud i 2011. På Netflix i Danmark har man netop tilføjet Forks Over Knives – The Extended Interviews, hvor du kommer endnu mere i dybden med dokumentarfilmens simple budskab: grøntsager er sunde og vi mennesker kan kurere de fleste dårligdomme hvis vi bare spiser ordentligt, i stedet for at spise nemt.

Forks Over Knives er skabt af den amerikanske filmproducent, Lee Fulkerson og er helt basalt en propagandafilm. Hvilket egentlig er helt i orden, dels fordi det filmen propaganderer er noget yderst vitalt for os mennesker, dels at filmen ikke tjener penge på at sprede budskabet.

Ifølge Forks Over Knives er problemet, at vi i dag spiser alt for meget kød og drikker for meget mælk, hvilket er årsagen til, at vi i dag må kæmpe med mange helbredsmæssige problemer. 

Filmen prøver at komme med eksempler på, hvordan befolkningsgrupper har fået det bedre og er blevet sundere ved at droppe kødet og mælken til fordel for grøntsager og frugter.

norway-forks-over-knivesEksempelvis oplevede man i Norge under 2. Verdenskrig et styrtdyk i antallet af slagtilfælde og hjerteanfald. Årsagen skulle angiveligt være, at tyskerne havde taget hovedparten af nordmændenes dyr og derfor var vort broderfolk mod nord nødt til at spise flere grøntsager. Bivirkningen var så, at de blev væsentligt sundere. En kurve, som desværre er knækket igen, fordi man i Norge i dag spiser lige så meget kød og drikker lige så meget mælk, som resten af Nordeuropa.

Forks Over Knives er farvet og man skal helt sikkert ikke sluge alle fakta råt, men når det er sagt, så er det en tankevækkende dokumentarfilm, som helt sikkert vil farve dine madvarer indkøb fremover.

På Netflix ligger der nu tre film i Forks over Knives-serien:

Forks Over Knives

Ifølge to fødevareforskeres undersøgelser har populariteten ved forarbejdet mad skabt en epidemi af svær overvægt, diabetes og andre sygdomme.

Forks Over Knives Presents: The Engine 2 Kitchen Rescue

Tag med værten Rip Esselstyn, når han prøver at redde to familiers køkkener i “Engine 2 Kitchen Rescue”.

Forks Over Knives – The extended interviews

Dette ekstramateriale til den anmelderroste dokumentar om veganisme indeholder ekstra billedmateriale med ekspertinterview, der går mere i dybden med flere af temaerne.

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren om den falske guru ‘Kumaré’

Den interessante dokumentarfilm Kumaré om en falsk guru kan nu ses på Netflix.

Filmen følger den oplyste guru Kumaré fra Indien, der ud af det blå dukker op i Arizona og begynder at opbygge en menighed af disciple.

Men Kumaré er bare ikke nogen guru. Han er i virkeligheden den amerikanske filmskaber Vikram Gandhi, der som led i et socialt eksperiment, har forvandlet sig til guruen Kumaré.

I løbet af kort tid lykkedes det for den falske guru, at tiltrække sig et noget broget flok af følgere, men hvad sker der, når de får at vide, at guruen de følger i virkeligheden bare er en filmskaber, som vil afsløre tidens falske guruer?

15 FANTASTISKE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX

Glæd dig til en flot dokumentar, som er skruet godt sammen og måske i virkeligheden rammer dybere end blot det at afsløre falske guruer.

Kumaré kom på den danske Netflix den 29. april 2014

Se traileren til Kumaré

http://youtu.be/WoWmNAS16fY

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘Sergio’ om FN-diplomat nu på Netflix

Den spændende amerikanske dokumentar Sergio fra 2008 er nu på den danske Netflix.

Dokumentarfilmen Sergio går tæt på den karismatiske, brasilianske FN-diplomat Sergio Vieira de Mello, der blev beskrevet som en blanding mellem James Bond og Robert Kennedy.

Alle kaldte ham Sergio og han var kendt som FN’s problemknuser, der med charme, forståelse og diplomati var i stand til at udrette det umulige. Evner han fik brug for under missioner til brændpunkter som Swaziland, Cambodia og Østtimor.

Efter et liv fyldt med menneskelig lidelse og elendighed var han ved at være parat til at slå sig til ro sammen med den kvinde, han elskede, da han i maj 2003 blev sendt til Bagdad som FN’s særlige repræsentant.

SE LISTEN OVER DE BEDSTE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX

Opgaven skulle have varet blot fire måneder, men den 19. august 2003 sprang en bilbombe i FN’s hovedkvarter.

Dokumentarfilmen bygger på Samantha Powers biografi og fortæller dels om de amerikanske redningsfolk forsøg på at redde Sergio ud af den sammenstyrtede bygning dels om Sergio de Mellos usædvanlige karriere og personlighed.

Filmen Sergio kom på Netflix den 29. april 2014

Se traileren til ‘Sergio’

Fra: 2008 Usa
Type: Dokumentar
Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

‘Saving Face’ om Pakistans vansirede kvinder

Den amerikanske Oscarvindende dokumentar Saving Face (på dansk: Retfærdighedens Ansigt) om Pakistans vansirede kvinder er nu på Netflix.

I Pakistan bliver mere end hundrede mennesker hvert år ofre for syreangreb. Hovedparten af disse angreb går ud over kvinder, som bliver vansiret for livet. I mange tilfælde bliver overgrebene aldrig anmeldt fordi det ofte er et nærstående familiemedlem, der står bag.

DE 15 BEDSTE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX

I Saving Face følger vi de to syreofre, Zakia og Rukhsana og deres kamp for at bringe deres overfaldsmænd for en dommer. Kvinderne mødes med den britisk-pakistanske plastikkirurg Mohammad Jawad, der på frivillig basis hjælper med at genskabe de vansiredes kvinders ansigter på en klinik i hovedstaden Islamabad.

Filmen fik en Oscar som årets bedste dokumentarfilm i 2012.

Saving Face kom på Netflix den 22. april 2014.

Se traileren til Saving Face

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘The Last Gladiators’ på Netflix

Den Oscar-vindende dokumentarist, Alex Gibneys dokumentar The Last Gladiators om en af sportens største legender, ishockeystjernen Chris ‘Knuckles’ Nilan er netop kommet på Netflix.

Nilan spillede 688 kampe i The National Hockey League som højre-wing mellem 1980 og 1992.

Han var frygtet som en af ishockeysportens hårdeste hunde, en såkaldt enforcer, der har som sin fornemste opgave at beskytte sine kammerater på banen uanset omkostningerne.

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

For Chris Nilan betød slagsmålene på banen 26 besøg på skadestuen og en smadret krop.

Da karrieren sluttede, havde han svært ved at tilpasse sig et almindeligt liv. Han blev narkoman og sjoflede sin familie.

Men uanset hvad, har denne hårde fyr fra Boston indlagt sig evig ære og tilbedelse i hockeyens hellige by, Montreal, ved at hjælpe sit hold med at vinde Stanley Cup.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

The Last Gladiators kom på Netflix den 15. april 2014.

Se traileren til The Last Gladiators

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentar om den berømte ‘Sunset Strip’ på Netflix

Den er kaldt den ‘mest larmende gade på Jorden’ og nu kan du få historien om de berømte 2,4 kilometer ‘Sunset Strip‘ på Sunset Boulevard i det nordlige Los Angeles.

I dokumentar Sunset Strip får du den 100-årige historie bag  en af de lokaliteter i verden, der omgærdet mest rockmytologi.

Det er historien om gaden, der var indbegræbet af ‘Sex, Drugs & Rock’n’Roll’ fortalt af dem, som selv har været med til at skabe den: Hollywood-stjerner og musikere som Johnny Depp, Mickey Rourke, Alice Cooper, Mick Fleetwood og Ozzy Osbourne. 

Var du klar over, at udtrykket ‘go-go girls’ kommer fra Sunset Strip eller at skuespilleren Robin Williams karriere startede på netop Sunset Strip?

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Det er den amerikanske musiker og instruktør, Hans Fjellestad, der står bag filmen om Sunset Strip, som blev vist første gang på Southwest Film Festival.

Har du snarlige planer om en tur til Los Angeles, så er turen op og ned af Sunset Strip et ‘must’ og du kan roligt varme op med denne prisvindende dokumentar.

Se traileren til ‘Sunset Strip’ her:

http://youtu.be/6XpHtRHi1pc

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentar om stjernernes frisør, Vidal Sassoon på Netflix

Dokumentaren om den verdensberømte stylist og shampoproducent Vidal Sasoon er nu kommet på Netflix i Danmark.

Sasoon var mere end bare en frisør. Han var en kunstner og en gudbenådet håndværker, som ændrede hårkunsten med sine korte, geometriske klip.

Vidal Sasoon åbnede sin første frisørsalon i London i 1954 og på kort tid revolutionerede han kvindernes frisurer i 50’erne og 60’erne. Stærkt inspireret af Bauhausbevægelsens geometriske figurer og former, gjorde han op med de traditionelle frisurer, hvor kvindernes hår var højt og tungt og blev holdt fast af curlere eller sikkerhedsnåle. I stedet introducerede Vidal sin ‘wash and wear‘ filosof, som betød at kvinderne slap  for at bruge evigheder på at sætte deres hår foran spejlet.

Instruktøren Craig Teper fortæller om manden, der er indbegrebet af den amerikanske drøm. Født af fattige forældre, opvokset på et jødisk børnehjem i London og ved hjælp af udholdenhed og lidenskab ender som en af sit håndværks bedste og mest banebrydende mestre.

Vidal Sassoon døde i 2012 i sit hjem i Los Angeles 84 år gammel.

Se traileren til dokumentaren ‘Vidal Sassoon – The Movie’