Kategorier
BREAKING SERIER

The Lizzie Borden Chronicles på Netflix

Den amerikanske horror-serie, The Lizzie Borden Chronicles kan nu ses på Netflix.

Fire måneder efter Lizzie Bordens (Christina Ricci) frikendelse for mordet på hendes far og stedmor i 1892, forsøger hun og søsteren Emma (Clea DuVall) at komme videre med deres liv. Den fremtid er dog truet af gæld og kriminalitet.

Selv om serien er baseret på virkelige begivenheder, er den ren fiktion og bygger videre på filmen Lizzie Borden Took an Ax.

The Lizzie Borden Chronicles kom på Netflix den 31. marts 2017.

Se traileren til The Lizzie Borden Chronicles

 

 

Kategorier
BREAKING DET BEDSTE FRA NETFLIX

7 fantastiske gysere på Netflix til Fredag den 13

Opdateret torsdag den 12. janusr 2017: Så er det atter Fredag den 13. og dermed en dag, som for nogen er oplagt til gys og gysere.

Historisk set er fredage ofte blevet forbundet med uheld. I det gamle Rom hængte man forbrydere om fredagen og ifølge Biblen blev Jesus på korsfæstet på en fredag. Ligesom tallet 13 altid har været forbundet med uheld og ulykke.

Men i særdeleshed de seneste 35 år har kombinationen af fredag og tallet 13 fået os til at tænke på uhygge og gys. Det skyldes primært de mange ‘Fredag den 13.’-film, som op igennem 80’erne spredte gys i biograferne.

Derfor har vi her på redaktionen sat os for at finde frem til de bedste gysere på Netflix, som er helt perfekte til en Fredag den 13. med gys og (u)hygge.

Som altid i vores Bedste på Netflix-serie er filmene opstillet i kronologisk rækkefølge med de nyeste film først. Alle filmene er på den danske udgave af Netflix fredag den 13. januar 2017.

Lad os gå i krig med De 7 Bedste Gysere på Netflix.

God fornøjelse, hvis du tør.

Hush (2016)

Den amerikanske gyser Hush har modtaget masser af anmelderroser og i april fik den verdenspremiere på Netflix. Filmen handler om den døve forfatter, Maddie, som lever et tilbagetrukket liv i en skov. Hun må kæmpe for sit liv i stilhed, da en maskeret morder pludselig dukker op i hendes vindue. Glæd dig til en fantastisk gyser, der er perfekt til en fredag d. 13.

https://www.youtube.com/watch?v=ozO_1RARiyU

Under Skyggen (2016)

Den iranske gyser Under the Shadow er måske ikke lige førstevalget til en fredag den 13., men hvis du elsker gysere og horror film, så bør du virkelige ikke snyde dig selv for denne film. Filmen handler om en kvinde, hvis man sendes i krig og hun må blive hjemme for at passe parrets datter. Pludselig en dag ryger et missil ned igennem familiens hus, dog uden at eksplodere. Alle flygter, men datteren nægter at forlade huset før hun har fundet sin dukke. Moderen er overbevist om, at der er onde kræfter på spil.

 

Creep (2014)

Fotografen Aaron (Patrick Brice) mangler penge og svarer på en annonce på Craigslist (svarer til Den Blå Avis). Han hyres til at lave en film af Josef (Mark Duplass), der bor i en øde bjergby. Han får $1000 for opgaven. Da Aaron kommer frem finder han ud af, at Josef er dødssyg og filmen skal fungere som en slags videotestamente til Josefs ufødte søn. Aaron begynder dog at tvivle på Josefs motiver, da de to har tilbragt en del tid sammen. Er han virkelig dødssyg og hvis filmen er til hans ufødte søn, hvor er så hans gravide kone?

https://youtu.be/hYx5R6kbJTQ

Dark Skies (2013)

Dark Skies er en overnaturlig sci-fi thriller, der følger en ung familie, der bor i en forstadsby. Som mand og kone bliver Daniel og Lacey Barret vidne til en række mærkelige og urovækkende hændelser, som finder sted i deres trygge og fredelige hjem. Da det kommer frem, at familien Barret er blevet ramt af en ufattelig skræmmende og dødbringende kraft, må Daniel og Lacey tage sagen i egne hænder for at løse mysteriet om, hvad der truer deres familie. Det er folkene bag Sinister og Paranormal Activity, der også står bag Dark Skies.

The Awakening (2011)

Vi er i England i tiden efter den Første Verdenskrig. Det okkulte er på alles læber, men spøgelsesjægeren Florence Cathcart er en iskold skeptiker. Da hun hyres til en mystisk sag på et gammelt børnehjem, er hun overbevist om, at der er tale om drengestreger. Indtil hun møder et syn, der går igennem marv og ben! Pludselig er spøgelsesjægeren jaget af det uforklarlige, af et genfærd i barnekrop, og af et børnehjem, der bliver mere klaustrofobisk for hvert sekund!

Insidious (2010)

Josh og Re­nai le­ver lyk­ke­ligt sam­men med de­res tre børn, og de er net­op flyt­tet i nyt hus. De­res æld­ste søn Josh kom­mer ud for en ulyk­ke, og det bli­ver star­ten på en ræk­ke ufor­klar­li­ge hæn­del­ser, som bli­ver mere og mere vold­som­me. Hvad er det, som hjem­sø­ger den lil­le fa­mi­lie? Ska­ber­ne af “Saw” og “Pa­ra­nor­mal Acti­vi­ty” er gået sam­men om at lave en sinds­forvri­den­de gy­ser­film, der ta­ger dig med på en rej­se ind i det ukend­te.

Sinister (2010)

Ellison Oswalt (Ethan Hawke), der skriver kriminalromaner om virkelige hændelser, flytter med sin familie til et hus, hvor en forfærdelig forbrydelse har fundet sted – en detalje familien ikke er klar over. I forsøget på at genoplive sin karriere forsøger Ellison at finde materiale til sin nye bog og finder snart en kasse med smalfilm, som muligvis kan hjælpe ham på vej. Men Ellison ender med at få meget mere, end han har bedt om. Snart erfarer han, at den samme figur går igen på alle film, men hvem eller hvad er det? Inden længe tager situationen en ubehagelig drejning, som får konsekvenser for både familien og Ellison. Vil det lykkes dem at komme levende derfra?

Friday the 13th (2009)

Og ja, vi har ganske vist været igennem de syv gysere, men som en lille ekstra bonus, så har vi taget Friday the 13th med, for hvad er en liste over film til Fredag den 13., hvis ikke vi har mindst en af de film med, som har været med til at kaste en slags forbandelse over lige præcis denne dato.

Det er dog ikke den originale gyser fra 1980, der ligger på Netflix men derimod genindspindlingen fra 2009. Handlingen kender vi dog:

Clay begiver sig ind i de uhyggelige skove omkring den berygtede Crystal Lake sø for at lede efter sin forsvundne søster. Her falder han over de rådne og næsten skjulte rester af de hytter, der en gang udgjorde en sommerlejr, indtil en tragisk begivenhed lagde en forbandelse over stedet. Men det er ikke det eneste, der gemmer sig blandt de overgroede træer. Og selvom både politiet og de lokale beboer advarer ham, forfølger Clay de få spor, han har. Han møder en ung pige, som hjælper ham, men snart står de over for en ondskab, der overstiger deres vildeste fantasi. For uden at vide det har de begivet sig ind på et af filmhistories mest frygtindgydende monstres domæne – den berygtede morder som hjemsøger Crystal Lake bevæbnet med en barberbladsskarp machete – Jason Voorhees.

Rigtig god Fredag den 13.

Mvh

Flixnyt-redaktionen.

 

Kategorier
BREAKING FILM

Under the Shadow på Netflix

Den anmelderroste iranske gyser fra 2016, Under the Shadow kan nu ses på Netflix.

Hvis du er til gysere, bør du bestemt ikke snyde dig selv for denne film. Den er fantastisk!

Filmen foregår i 80’erne under krigen mellem Iran og Irak.

Den lægestuderende Shideh (Narges Rashidi) må bliver hjemme i Teheran for at passer sin syvårige datter, Dorsa (Avin Manshadi), da hendes mand Iraj (Bobby Naderi) sendes til fronten.

Pludselig en dag ryger et missil ned igennem taget på deres hus, dog uden at eksplodere. Mens resten af husets lejere flygter fra byen, nægter datteren Dorsa at forladet stedet, før hun har fundet sin dukke.

Filmen er instrueret af den iranske instruktør Babak Anvaris og var en af de mest roste film på Sundance-filmfestivalen sidste år.

Heaven of Horror gav filmen 5 ud af 6 stjerner og skrev: “Under the Shadow er nok et af de mest overraskende gyserhits i dette årti. Den er intens og psykologisk, men har dog også en overnaturlig historie.”

Under the Shadow kom på Netflix den 7. januar 2017.

Se traileren til Under the Shadow

 

Kategorier
FILM

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Johnny Depp har hovedrollen i den anmelderroste Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street fra 2007, der nu kan ses på Netflix.

Sweeney Todd (Johnny Depp) har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter.

Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder.

Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.

Filmen er instrueret af Tim Burton.

Anmeldelse af Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en teknisk og visuel tour de force, hvor Burton understreger, at blandt de både sære og populære amerikanske instruktører har kun David Lynch har en lige så markant signatur som Burtons.”

 Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Vampire Diaries sæson 6 på Netflix

The Vampire Diaries sæson 6 kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien, der handler om vampyr-brødrene Damon (Ian Somerhalder) og Stefan (Paul Wesley), der begge kæmper om den smukke Elenas (Nina Dobrev) hjerte. Deres skæbnesvangre romance kompliceres af en 150 år gammel forbandelse, der betyder, at alskens mytiske og overnaturlige skabninger kæmper om magten i Mystic Falls gader.

OBS: Spoiler alert. Dele af handlingen i sæson 5 afsløres her under, så har du ikke fået set hele sæson 5 endnu, bør du stoppe med at læse og få set sæsonen på Netflix 🙂

Forbered dig på mere episk spænding, romance og forrygende action i The Vampire Diaries sæson 6.

Efter femte sæsons hårrejsende finale, hvor seriens karakterer blev sendt i tovene, fortæller sjette sæson historien om, hvordan de finder sammen igen, mens de udforsker deres indre dualitet af godt imod ondt. Den populære Matt Davis spiller Alaric Saltzman, der lige er vendt tilbage fra The Other Side.

The Vampire Diaries på Netflix

The Vampire Diaries var oprindeligt en bogserie skrevet af L.J. Smith, som den amerikanske tv-kanal CW gjorde til til kæmpe hit på tv.

I USA er man lige nu (vinter 2017) i gang med The Vampire Diaries sæson 8, hvor sidste afsnit løber over skærmen med udgangen af marts. Meget tyder desværre på, at sæson 8 bliver den sidste sæson af denne populære tv-serie.

The Vampire Diaries sæson 6 kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til The Vampire Diaries sæson 6

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Morgan Spurlock dokumentaren: Rats på Netflix

Morgan Spurlock dokumentaren fra 2016, Rats kan nu ses på Netflix.

Dette er dokumentaren om en af menneskehedens største parasitter: Rotter, der i filmen betegnes som den mest succesfulde art på Jorden. Hvis mennesket endda ikke var her mere, ville rotterne overtage hele kloden.

Mens Disneys Ratatouille forsøgte, at bringe os tættere på rotterne, går Morgan den stik modsatte vej. Han tager over det meste af verden: USA, England og Indien for at se nærmere på, hvor stort et problem rotter er for menneskeheden. Rotter formerer sig så hurtigt, at vi mennesker aldrig nogensinde vil komme problemet til livs.

Filmen er instrueret af Morgan Spurlock, manden der gav os Supersize Me.

Rats kom på Netflix den 20. december 2016.

Se traileren til Rats – hvis du tør!

Kategorier
BREAKING FILM

Let’s Be Evil på Netflix

Den amerikanske horror thriller fra 2016, Let’s Be Evil kan nu ses på Netflix.

Jenny (Elizabeth Morris) har akut brug for penge for at kunne pleje sine syge forældre og derfor tager hun et job som supervisor for børn, der er særligt begavede.

Sammen med to kolleger sendes hun til en lukket underjordisk bunker, hvor de begavede børn uddannes ved hjælp af såkaldte augmented reality-briller, der forstærker deres virkelig.

Det viser sig dog, at Jenny og hendes kolleger er en af brikkerne i et forfærdeligt virtuelt spil og pludselig bliver de jagtet af børnene, som de skulle passe.

Filmen er instrueret af Martin Owen og har ikke fået de store roser fra anmelderne.

På rollelisten finder vi også Elliot James Langridge, Kara Tointon og Isabelle Allen.

Let’s Be Evil kom på Netflix den 13. december 2016.

Se traileren til Let’s Be Evil

Kategorier
BREAKING FILM

The Cabin in the Woods på Netflix

Det er bestemt ikke for sarte sjæle at kaster sig over den amerikanske thriller / gyser, The Cabin in the Woods fra 2012, der nu kan ses på Netflix.

Fem friske unge mennesker tager på ferie i en hytte langt ude i skoven. Der er helt klare husregler for at bo i hytten, men da disse overtrædes, falder hammeren – og alle må betale. Hvis du synes at det lyder velkendt og at du kender blottet ud fra denne beskrivelse, så tro om igen.

Mere skal der ikke afsløres – det er bedst at vide så lidt som muligt om handlingen i denne film.

Filmen er instrueret af Drew Goddard og på rollelisten finder vi blandt andre Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins og Bradley Whitford.

Begejstrede anmeldere!

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en pokkers underholdende og konstant overraskende rejse ind i gysets verden.”

Eksperterne ud i gysere – det danske site: Heaven of Horror, gav filmen 6 stjerner og skrev: “For pokker, der er knald på i ‘The Cabin in the Woods’….
når du tror filmen har peaket, så kører den lige hårdt og brutalt op i næste gear. Det bliver vildere og voldsommere, og selvom der – på ægte Joss Whedon manér – altid er plads til humor og grin.”

The Cabin in the Woods på Netflix

The Cabin in the Woods kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til The Cabin in the Woods

Kategorier
BREAKING FILM

Haunt på Netflix

Der er dømt godt, gammeldags gys i den amerikanske film, Haunt fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

En familie flytter ind i et nyt hjem, som har en dyster fortid. Sønnen (Harrison Gilbertson) engagerer sig i en smuk nabopige (Liana Liberato), og på loftet finder de en gammel radio, som kan bruges til at kommunikere med de døde.

Sammen begynder de at udforske deres spirende seksuelle lyster. Intetanende vækker de også en alternativ dimension til live, hvilket medfører nye rædsler.

Instruktør: Mac Carter.

Haunt kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til Haunt

https://www.youtube.com/watch?v=aOe8E1lOFik

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Originals på Netflix

Den amerikanske fantasy-serie The Originals sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Hvis du er vild med The Vampire Diaries vil du helt sikkert føle dig hjemme med serien The Originals

Serien er nemlig et spin-off på The Vampire Diaries og vi følger den oprindelige vampyrfamilie og den livsfarlige vampyr/varulve hybrid Klaus (Joseph Morgan).

Han vender tilbage til den magiske heksekedel, det franske kvarter i New Orleans – en by han hjalp med at opbygge for flere hundrede år siden. Han bliver konfronteret med sin tidligere lærling, Marcel (Charles Michael Davis), en karismatisk vampyr, der nu styrer byen med hård hånd.

The Originals sæson 2 på Netflix

I begyndelsen af sæson 2 styrer varulve for første gang i århundreder det franske kvarter i New Orleans.

Slut dig til den upålidelige planlægger Klaus, den ædle men forpinte Elijah (Daniel Gillies) og den bidske moderulv Hayley (Phoebe Tonkin), som nu selv er en hybrid, når de forsøger at indgå usædvanlige fredsaftaler, opbygger hære og forsøger at genvinde magten over det franske kvarter og gøre det til et trygt sted for en skøn lille pige.

Der er indtil videre lavet 3 sæsoner af The Originals, men til januar vises sæson 4 på den amerikanske CW.
The Originals sæson 2 kom på Netflix den 8. november 2016.

Se traileren til The Originals sæson 2