Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Netflix-dokumentar: Amanda Knox

Der er godt nyt til alle true-crime fan. Netflix dokumentaren: Amanda Knox kan nu ses på Netflix.

Dette er dokumentaren om amerikaneren Amanda Knox fra Seattle, der som 21-årig rejste til Italien i 2007 for at studere. I den italienske universitetsby, Perugia deler hun lejlighed med den 21-årige britiske kvinde, Meredith Kercher.

De to kvinder bliver aldrig bedste venner, men formår dog at bo sammen i den lille lejlighed. Det ændre sig i november 2007, hvor Meredith bliver myrdet Hun findes halvnøgen med halsen skåret over i deres fælles lejlighed.

Amanda, hendes daværende kæreste, Raffaele Sollecito og en mand fra Elfenbenskysten ved navn Rudy Guede blev straks tiltalt for mordet. Ifølge anklagerne havde Kercher mistet livet i forbindelse med en sexleg mellem de fire. Men Amanda og hendes kæreste nægtede sig skyldige.

Det blev startskuddet på et årelangt slagsmål ved de italienske domstole, hvor Amanda kendes skyldig i mordet to gange og frikendes for mordet to gange.

Netflix-dokumentaren: Amanda Knox

Det er den danske filmproducer Mette Heide, der sammen med instruktørene Rod Blackhurst og Brian McGinns står bag denne gribende dokumentarfilm om en af de mest omtalte mordsager i nyere tid.

Dokumentaren fik verdenspremiere på Toronto Film Festival d. 9. september.

Netflix-dokumentar: Amanda Knox kom eksklusivt på Netflix den 30. september 2016.

Se de to trailere til Netflix-dokumentaren: Amanda Knox

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Cosmos: A Spacetime Odyssey på Netflix

Den amerikanske dokumentarserie fra 2014, Cosmos: A Spacetime Odyssey kan nu ses på Netflix.

Her tager den amerikanske astrofysiker, Neil deGrasse Tyson os med på en rejse igennem vores solsystem.

Serien udforsker, hvordan vi opdagede naturlovene og har fundet vores koordinator i tid og rum. En rejse ud i nye verdener for at søge en dybere forståelse af naturen.

Cosmos: A Spacetime Odyssey bygger videre på videnskabsmanden og -formidleren Carl Sagans Cosmos: A Personal Voyage, der kørte over tv-skærmene i 1980.

Denne nye version indeholder en opgradering af Den Kosmiske Kalender og er co-produceret af Ann Druyan, Sagans enke.

Cosmos: A Spacetime Odyssey består af i alt 13 afsnit, der alle kom på Netflix den 22. juli 2016.

Se traileren til Cosmos: A Spacetime Odyssey

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Salam Neighbor

Den amerikanske dokumentarfilm fra 2015, Salam Neighbor om flygtningekrisen, kan nu ses på Netflix.

To unge amerikanere Chris og Zach tager til den syriske flygtningelejr Za’atari i Jordan, hvor de vil prøve at bo og dele livsvilkår med flygtningene for at få besvaret spørgsmålet: Hvordan er det at bo i en flygtningelejr sammen med mange tusinder af andre mennesker?

I Za’tari lejren er der omkring 85.000 syrere, og i filmen følger man bl.a. Um Ali der ikke kan finde sig til rette i Jordan, den 10-årige Raouf der gemmer på et voldsomt traume, og et forældrepar der har mistet deres søn i borgerkrigen. Mennesker der har mistet alt og kæmper for at genopbygge deres liv. Filmen viser også menneskets ukuelige vilje til at overleve og skabe.

Salam Neighbor handler om livet som flygtning og forsøget på at få en almindelig hverdag i lejren.

Salam Neighbor kom på Netflix den 21. juni 2016.

Se traileren til Salam Neighbor

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Matt Shepard Is a Friend of Mine

Den prisvindende amerikanske dokumentarfilm fra 2014, Matt Shepard Is a Friend of Mine kan nu ses på Netflix.

Dokumentaren tegner et ærligt og intimt portræt af den 21-årige homoseksuelle Matthew Shepard, der blev overfaldet og dræbt i 1998 nær den lille by Laramie i Wyoming, USA.

Der var tale om en hadforbrydelse, der chokerede hele nationen og efterlod hans familie og venner sønderknuste.

Dem der var tæt på ham fortæller i dokumentaren om tabet, kærligheden og sorgen, der aldrig går væk.

Matt Shepard Is a Friend of Mine kom på Netflix den 14. juni 2016.

Se traileren til Matt Shepard Is a Friend of Mine

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Steve Jobs: The Lost Interview på Netflix

Nu kan du se Robert X Cringels tv-interview fra 1995, Steve Jobs: The Lost Interview i en ny restaureret udgave på Netflix.

Robert X Cringel var i 1995 i gang med at lave en tv-serier om IT-verdenens nørder og i den forbindelse lavede han et timelang interview med manden bag Apple, Steve Jobs.

Det var dog kun omkring 10 minutter af interviewet, der blev brugt i tv-serien, resten forsvandt. I 2011 dukkede der imidlertid en slidt VHS-kopi af båndet op i London og man gik straks i gang med at restaurerer båndet med moderne teknologi og det er så blevet til filmen Steve Jobs: The Lost Interview.

Da interviewet blev optaget var det 10 år siden Steve Jobs blev smidt ud af Apple og han var i gang med sit næste projekt, computerfirmaet NeXT, der i øvrigt kort efter interviewet blev opkøbt af Apple.

Steve Jobs: The Lost Interview kom på Netflix den 13. maj 2016.

Se traileren for Steve Jobs: The Lost Interview

 

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Chef’s Table sæson 2

Netflix har netop offentliggjort traileren til den nye sæson af Chef’s Table, som får premiere fredag d. 27 maj – eksklusivt på Netflix.

I sæson 2 den anmelderroste dokumentarserie kommer vi igen på en rejse med nogle af verdens bedste kokke.

Her fortæller de, hvad der inspirerer dem, og hvordan det kommer til udtryk i deres madlavning. Vi kommer ind bag den personlige facade og lærer kokkenes liv og baggrunde at kende.

Blandt kokkene, der er med i Chef’s Table sæson 2, er Alex Atala (Brasilien), Ana Ros (Slovenien), Dominique Crenn (USA), Enrique Olvera (Mexico), Gagan Anand (Thailand), og Grant Achatz (USA), og der er således lagt op til en indføring i forskellige madkulturer.

Chef’s Table sæson 2 kommer på Netflix den 27. maj 2015.

Se traileren til Chef’s Table sæson 2

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Justin Bieber – Never Say Never

Den amerikanske dokumentarfilm fra 2011, Justin Bieber – Never Say Never kan nu ses på Netflix.

Se den utrolige historie om det utrolige talent, og følg ham lige fra opvæksten i Ontario, hvor han som kun 2 årig kunne holde rytmen, som 8 årig spillede jazz og som 12 årig vandt en sangkonkurrence i hjembyen, hvilket i øvrigt var årsagen til, at han begyndte at lægge de første klip på YouTube, så familien kunne følge ham.

Det hele kulminere med en totalt udsolgt koncert i selveste Madison Square Garden i 2010.

Vi kommer helt tæt på livet af Justin og hans familie, og hører historien om, hvordan Usher tog ham under sine vinger.

Ud over Bieber medvirker også Miley Cyrus og Jaden Smith. Der er interviews med fans, der har fulgt sangfænomenet fra begyndelsen af hans karriere. En flot og festlig dokumentarfilm med masser af musik.

Justin Bieber – Never Say Never på Netflix

 

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Den musik, han er endt med at lave, er lige så anonym som filmen om ham, men gennem anonymiteten skinner talentet, og det gør indtryk. Belieber eller ej.”

Justin Bieber – Never Say Never kom på Netflix den 22. marts 2016.

Se traileren til Justin Bieber – Never Say Never

https://youtu.be/COJCN3Mhr14

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Je suis Charlie – dokumentar om massakren på Charlie Hebdo

Den franske dokumentarfilm Je suis Charlie (L’humour à mort) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen sætter fokus på tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet på det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo den 7. januar 2015, hvor 12 personer blev slået ihjel.

Angrebet på Charlie Hebdo var et afskyvækkende angreb på to af det vestlige demokratis grundpiller: ytringsfriheden og satiren.

I oprulningen af både det chokerende angreb og dets efterspil, og i dybdegående interviews med de overlevende, ser instruktør Daniel Leconte (der også stod bag Charlie Hebdo-filmen ‘It’s Hard to be Loved by Jerks’ i 2009) og hans søn Emmanuel nærmere både på tragedien, hykleriet og den glemsomhed, som også satte ind efter den famøse karikaturkrise i 2005.

Dokumentaren Je suis Charlie på Netflix

Filmen er blevet rost til skyerne af anmelderne og Filmmagasinet Ekko gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “I en uhyggeligt gribende dokumentar beretter de overlevende fra vor tids vigtigste satireblad om massakren, mens gamle optagelser vækker de døde tegnere til live”

Information skrev: “Hvis man gerne vil finde ud af, hvem Charlie var – og til dels stadig er – findes der næppe en mere gribende kilde til indsigt end dokumentarfilmen L’humour à mort”

Je suis Charlie (L’humour à mort) kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Je suis Charlie (L’humour à mort)

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films

Den israelske dokumentar, The Go-Go Boys: The Inside Story of Cannon Films fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortæller historien om de to israelske fætre, Menahem Golan og Yoram Globus, som i jagten på den amerikanske drøm vendte Hollywoods magtstruktur på hovedet.

De grundlagde i midten af 70’erne filmselskabet Cannon Films, der blev til det mest magtfulde, uafhængige filmselskab i verden. I deres storhedstid producerede de mere end 300 film og var den direkte årsag til, at navne som Sylvester Stallone, Michael Dudikoff, Charles Bronson og ikke mindst Chuck Norris, blev store actionstjerner.

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films er en dokumentarfilm, der kommer tæt på personerne og undersøger det komplekse forhold mellem to vidt forskellige personligheder, hvis samarbejde skabte en succeshistorie, der endte med et kollaps.

Filmen er instrueret af Sundance Grand Jury Price-nominerede Hilla Medalia (Web Junkie, To Die in Jerusalem) og den blev vist i 2014 til Cannes Classics Filmfestivalen.

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til The Go-Go Boys

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Michael Pollan’s madserie Cooked

Den helt ny dokumentarserie om madlavning, Cooked kan nu ses på Netflix.

I programmet undersøger den amerikanske forfatter og journalist, Michael Pollan, hvordan mad og kultur hænger sammen.

Han forsøger sig med bagning, brygning og grydestegning og undersøger, hvordan madlavning forvandler maden og former hele vores verden.

Serien kommer på et tidspunkt hvor vi bruger mindre og mindre tid i køkkenet, fordi meget af den mad vi indtager er industrielt-forberedt.

I dag bruger den gennemsnitlige amerikanske familie 27 minutter om dagen på at tilberede alle døgnets måltider. Det er 4 minutter mindre end vi bruger på oprydningen. Så mens vi ser et hav af madprogrammer på TV, står vi i køkkenet og laver industri-fremstillet mad.

Med Cooked vil Michael Pollan vise, at vi kan genoprette balancen i vores hverdag, hvis vi vender tilbage til de gamle madtraditioner, hvor godt håndværk og friske råvarer var nøgle elementer.

Cooked på Netflix

Programserien består af i alt 4 afsnit, som hver sætter fokus på de fysiske elementer ild, vand, jord og luft samt hvordan de har påvirket vores mad igennem tiderne.

Serien er instrueret af Michael Pollan og Alex Gibney – og er baseret på Pollans bog af samme navn. Serien fik premiere ved den netop overståede filmfestival i Berlin.

Cooked kom på Netfix den 19. februar 2016.

Se traileren til Cooked