Kategorier
BREAKING SERIER

Top Boy på Nertflix

Den britiske serie Top Boy sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien tegner et ærligt og dystert billede af livet i et boligområde i det østlige London, hvor narko og gadebander dominere. Her har to unge mænd gjort narkohandel til en indbringende levevej.

Serien er skabt af Ronan Bennett.

Top Boy blev oprindelig vist på den britiske tv-station Channel 4, der dog aflivede serien efter blot to sæsoner. Meget tyder imidlertid på, at det ikke slutter med sæson 2. Den canadiske rapperen Drake er angiveligt stor fan af serien og skulle have købt rettighederne til serien, for at sikre at der kommer flere sæsoner.

Ifølge seriens hovedrolleindehaver  Ashley Walters kommer der en tredje sæson, hvor Drake vil få en betydelig rolle i serien.

Top Boy på Netflix

Top Boy sæson 2 kom på Netflix den 29. april 2017.

Se traileren til Top Boy

https://www.youtube.com/watch?v=ENwIGjlMuxc

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Hacker truer med at afsløre Orange Is The New Black sæson 5

En hacker har angiveligt stjålet den populære serie Orange Is The New Black, og truer nu Netflix med at offentliggøre sæson 5 flere måneder før den planlagte premiere.

Hackeren, der ifølge flere internationale medier kalder sig selv for ‘The Dark Lord’ skulle allerede have uploadet det første afsnit af Orange Is The New Black sæson 5 til en fildelingstjeneste, for at vise, at han mener det seriøst. Hvis ikke Netflix udbetaler et endnu ukendt beløb, vil The Dark Lord offentliggøre hele sæsonen.

Det er ikke Netflix selv der er blevet hacket, men derimod en af deres underleverandører.

Streamingtjenesten har bekræftet, at FBI er i gang med at efterforske sagen, men har ellers ingen kommentarer til sagen.

Nyhedsbureauet AP var tidligere på året i kontakt med netop hackeren The Dark Load, som hævdede at han var i besiddelse af mange endnu ikke udsendte film og serier. På daværende tidspunkt ønskede han ikke at offentliggøre materialet, men nu er situationen tilsyneladende en anden.

Efter planen kommer Orange Is The New Black sæson 5 på Netflix den 9. juni, men om hacker angrebet får streamingtjenesten til at ændre på premieredatoen, er endnu uvist.

LÆS ALT OM ORANGE IS THE NEW BLACK SÆSON 5

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Dear White People på Netflix

Den amerikanske satiriske dramaserie, Dear White People kan nu ses på Netflix.

Dette er en satire over et “post-raceopdelt” USA, hvor farvede studerende prøver at begå sig på et eliteuniversitet Winchester, hvor de fleste er hvide.

I dagligdagen må de farvede studerende sno sig gennem fornærmende politiske regler på universitet, hvor man ikke er helt så politisk korrekt, som man tror.

Serien er baseret på indie-filmen fra 2014 af samme navn, som også er skabt af Justin Simien, der skrev og instruerede filmen.

Dear White People på Netflix

Dear White People sæson 1 kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Dear White People

https://www.youtube.com/watch?v=JGXJEEcPC38

Kategorier
BREAKING FILM

Nikolaj Coster-Waldau i filmen Small Crimes på Netflix

Nikolaj Coster-Waldau spiller hovedrollen i actionkomedien, Small Crimes, der snart kan streames på Netflix.

Filmen handler om den tidligere politibetjent, Joe Denton (Nikolaj Coster-Waldau), der har afsonet en længere fængelsdom for forsøg på at myrde en offentlig anklager.

Efter dommen kommer han ud til et liv, hvor hans forældre er flove over ham og hans kone har forladt ham. Bedst som tingene ikke ser ud til at kunne blive værre, havner Joe i et kaos mellem en korrupt politichef, en mafiaboss, der ved lidt for meget og den offentlige anklager, der vil have hævn.

Filmen er instrueret af Evan Katz og udover Nikolaj Coster-Waldau er også Macon Blair, Molly Parker, Robert Forster, Gary Cole og Jacki Weaver på rollelisten.

Small-Crimes-Netflix
Nikolaj Coster-Waldau spiller Joe i Netflix-filmen Small Crimes

Small Crimes på Netflix

Small Crimes kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Small Crimes

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Omstillingsdamerne (The Cable Girls) på Netflix

Netflix er nu klar med sin første originale spanske tv-serie, der har fået titlen Omstillingsdamerne (The Cable Girls / Las chicas del cable)

Serien foregår i Madrid i 1928. Det nationale telefonselskab åbner et nyt hovedkvarter i byens centrum og mange hundrede kvinder søger jobbet som omstillingsdame. På daværende tidspunkt er firmaet nærmest det eneste sted, der giver kvinderne et sted at udleve deres nyvundne uafhængighed.

Fire kvinder: Lidia (Blanca Suárez),  Marga (Nadia de Santiago), Carlota (Ana Fernández) og Ángeles (Maggie Civantos), der kommer fra vidt forskellige baggrunde, får de eftertragtede jobs som omstillingsdamer.

Problemet er blot, at ikke alle mænd – og da slet ikke kvindernes kærester og ægtemænd – er enige i, at kvinderne skal ud og arbejde.

Da kvinderne begynder at arbejde blandes jalousi, misundelse og forræderi med jagten på succes, venskab og kærlighed.

CableGirls_omstillingsdamerne paa netflix

Omstillingsdamerne (The Cable Girls) på Netflix

Omstillingsdamerne kan udfra den første trailer ligne en blanding mellem Downton Abbey, Mad Men og The Great Gatsby.

På rollelisten finder vi blandt andre Blanca Suárez, Ana Fernández, Nadia de Santiago, Maggie Civantos, Ana Polvorosa, Yon González og Martiño Rivas.

Serien er produceret af det det spanske produktionsselskab Bambú, der også stod bag tidsdramaer som Gran Hotel og Velvet.

Omstillingsdamerne (The Cable Girls / Las chicas del cable) kan streames på Netflix, hvor serien fik premiere den 28. april 2017.

Se traileren til Omstillingsdamerne

https://www.youtube.com/watch?v=rrBw9DTEqVo

Kategorier
BREAKING FILM

Casting JonBenet, stærk dokumentar på Netflix

Netflix er snart klar med dokumentarfilmen Casting JonBenet.

Filmen stiller skarpt det endnu uopklarede mord på den kun 6 år gamle amerikanske skønhedsdronning JonBenét Ramsey, der blev myrdet i sit eget hjem i juledagen i 1996.

JonBenét var på det tidspunkt den populæreste skønhedsdronning og vandt nærmest alle de børnekonkurrencer hun stillede op i. Kraftigt opmuntret af sin egen mor, der selv var en tidligere skønhedsdronning.

Men spørgsmålet er, hvad skete der natten mellem den 25. december og 26. december i 1996?

I mere end 20 år har medier og offentligheden peget på, at hun blev myrdet af sin egen familie. Altså at enten hendes forældre John og Patsy Ramsey eller hendes storbror stod bag mordet.

Men den opfattelse vil muligvis ændre sig med denne dokumentarfilm, fordi instruktøren Kitty Green bidrager med helt nye sider af den makabre sag.

Ved hjælp af lokale skuespiller og optagelser fra 1996 forsøger hun at genskabe de begivenheder, der fandt sted i den lille amerikanske by Boulder, Colorado i juledagen 1996.

Casting JonBenet netflix

Casting JonBenet på Netflix

Soundvenue gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “….det bliver til en mosaik af erindringer, der ender med at fortælle en større historie end sagen selv.”

Casting JonBenet fik premiere på Sundance Film Festival i år og kan streames eksklusivt på Netflix fra den 28. april 2017.

Se traileren til Casting JonBenet

Kategorier
BREAKING FILM

The Last Executioner (Petchakat) på Netflix

Den thailandske film fra 2014, The Last Executioner (Petchakat) kan nu se så Netflix.

Filmen handler om Chavoret Jaruboon (Vithaya Pansringarm), der var Thailands sidste bøddel, som udførte henrettelser med pistol.

Vi møder en god mand, der er dedikeret til både familie og arbejde, samt er en passioneret musiker.

En god mand i en grusom verden, som i 19 år udførte sin service for samfundet og tog livet af 55 mennesker.

Filmen er instrueret af Tom Waller.

The Last Executioner (Petchakat) kom på Netflix den 27. april 2017.

Se traileren til The Last Executioner

Kategorier
BREAKING FILM

Faster på Netflix

Det amerikanske actionbrag fra 2010, Faster med Dwayne Johnson kan nu ses på Netflix.

Efter 10 år i fængsel fokuserer Driver (Dwayne Johnson) kun på én ting: at hævne sig på dem, der var ansvarlige for hans brors brutale mord.

Han er nu en fri mand med et skrækindjagende formål, og han begiver sig ud for at finde og myrde personerne på sin liste.

Men han bliver skarpt forfulgt af to mænd, som vil gøre alt for at stoppe ham – en erfaren strisser (Billy Bob Thornton) og en lejemorder (Oliver Jackson-Cohen), der synes, han er en ligeværdig og værdig modstander.

Nu bliver jægeren selv jaget.

Filmen er instrueret af George Tillman Jr.

Faster på Netflix

BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “…selv om filmen ikke ligefrem er hæmmet af nogen form for logik, så er det tilfredsstillende underholdning for drengerøve i alle aldre.”

Faster kom på Netflix den 26. april 2017.

Se traileren til Faster

Kategorier
BREAKING FILM

The Forest på Netflix

Den amerikanske gyser fra 2015, The Forest kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i den japanske Aokigahara-skov, hvor folk tager hen for at gøre en ende på deres liv.

Derfor er den også kendt som selvmordsskoven.

Sara (Natalie Dormer), en ung, amerikansk kvinde er taget til skoven for at finde sin forsvundne tvillingesøster. På trods af alle advarslerne vælger hun at gå væk fra den markerede sti for at finde ud af hvad der er sket med søsteren.

Men de mange vrede og plagede sjæle, der hjemsøger skoven, jager alle der krydser deres veje.

Filmen er instrueret af Jason Zada.

The Forest på Netflix

The Forest kom på Netflix den 25. april 2017.

Se traileren til The Forest 

Kategorier
BREAKING FILM

Insidious: Chapter 3 på Netflix

Den amerikanske gyser fra 2015, Insidious: Chapter 3 kan nu ses på Netflix.

Da teenageren Quinn Brenner (Stefanie Scott) fornemmer, at hendes døde mor forsøger at kontakte hende, søger hun hjælp fra clairvoyanten Elise Rainier (Lin Shaye). Elises tragiske fortid gør hende dog tilbageholdende fra at brug sine evner.

Efter Quinn bliver angrebet af et ondsindet væsen, bønfalder hendes far (Dermot Mulroney) Elise om hjælp.

Med hjælpen fra to parapsykologer, rejser Elise dybt ind i Det Hinsides – hvor hun finder en kraftfuld dæmon, med en umættelig trang til menneskesjæle.

Filmen er instrueret af Leigh Whannell.

INSIDIOUS 3 Netflix
Stefanie Scott spiller i Quinn Brenner i filmen Insidious: Chapter 3, der nu kan streames på Netflix

Insidious: Chapter 3 på Netflix

Det er folkene bag Paranormal Activity, der står bag dette nyeste kapitel i den hårrejsende horrorserie, som afdækker flere mysterier i den overnaturlige verden The Further. Insidious: Chapter 3 er en prequel til filmene Insidious og Insidious 2.

Insidious: Chapter 3 kom på Netflix den 25. april 2017.

Se traileren til Insidious: Chapter 3