Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Hacker truer med at afsløre Orange Is The New Black sæson 5

En hacker har angiveligt stjålet den populære serie Orange Is The New Black, og truer nu Netflix med at offentliggøre sæson 5 flere måneder før den planlagte premiere.

Hackeren, der ifølge flere internationale medier kalder sig selv for ‘The Dark Lord’ skulle allerede have uploadet det første afsnit af Orange Is The New Black sæson 5 til en fildelingstjeneste, for at vise, at han mener det seriøst. Hvis ikke Netflix udbetaler et endnu ukendt beløb, vil The Dark Lord offentliggøre hele sæsonen.

Det er ikke Netflix selv der er blevet hacket, men derimod en af deres underleverandører.

Streamingtjenesten har bekræftet, at FBI er i gang med at efterforske sagen, men har ellers ingen kommentarer til sagen.

Nyhedsbureauet AP var tidligere på året i kontakt med netop hackeren The Dark Load, som hævdede at han var i besiddelse af mange endnu ikke udsendte film og serier. På daværende tidspunkt ønskede han ikke at offentliggøre materialet, men nu er situationen tilsyneladende en anden.

Efter planen kommer Orange Is The New Black sæson 5 på Netflix den 9. juni, men om hacker angrebet får streamingtjenesten til at ændre på premieredatoen, er endnu uvist.

LÆS ALT OM ORANGE IS THE NEW BLACK SÆSON 5

 

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.