Kategorier
FILM

12 Rounds på Netflix

Der er dømt ren action i knap to timer i den amerikanske actionfilm fra 2009, 12 Rounds, der nu kan ses på Netflix.

New Orleans betjenten, Danny Fisher (John Cena) forhindrer en intelligent tyv i at gennemføre endnu et tyveri, men tyvens kæreste bliver dræbt ved et uheld.

Sulten efter hævn, bryder den udspekulerede tyv ud af fængslet og kidnapper Dannys forlovede. For at redde hende, skal Danny finde vej igennem en lang række opgaver og gåder, eller se sit livs kærlighed dø.

Filmen er instrueret af Renny Harlin og har den 15-dobbelte verdensmester, WWE-stjernen John Cena i hovedrollen.

12 Rounds kom på Netflix den 12. oktober 2016.

Se traileren til 12 Rounds

Kategorier
BREAKING FILM

Justin Timberlake and The Tennesee Kids

Alle Justin Timberlake-fans bør klappe i hænderne, for nu kan du eksklusivt se koncertfilmen Justin Timberlake and The Tennesee Kids på Netflix.

I filmen følger man en af tidens allerstørste stjerner Justin Timberlake.

Filmen er en koncertoplevelse udover det sædvanlige. Man får nemlig mulighed for at komme helt tæt på popikonet fra Memphis, der er omgivet af 25 bandmedlemmer fra The Tennessee Kids. Filmen er kulminationen på sangerens 134 shows og 2 år på landevejen, hvilket har gjort han turné til en af årtiets bedst indtjenende turnéer.

Justin Timberlake står bag kæmpe hits, som ‘Mirror’ og ‘Cry me a river’, og det er lige netop disse hits du kan synge med på og svinge dansefødderne til derhjemme.

Justin Timberlake + The Tennesee Kids får premiere på Toronto International FIlm Festival 2016. Filmen lander eksklusivt på Netflix – så nu kan du opleve 20/20 Experience World Tour fra første parket foran skærmen derhjemme.

Filmen er optaget ved koncerten d. 15 januar 2015 i MGM Grand Garden Arena, Las Vegas og er instrueret af Jonathan Demme, og med Gary Goetzmann som producer.

Justin Timberlake and The Tennesee Kids kom på Netflix den 12. oktober 2016 på Netflix.

Se traileren til Justin Timberlake and The Tennesee Kids

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Olsenbanden på Dybt Vand på Netflix

Så er der underholdning for hele familien når Danmarks mest elskede forbrydere igen mødes i filmen, Olsenbanden på Dybt Vand fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

2½ tons ølgær, en vakkelvorn boreplatform, en nedslidt ubåd og tre exceptionelle pilsnere er i spil, mens et truende mørke trækker sammen over Nordsøens dybe vande.

En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.

Den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson står i spidsen for et multinationalt verdensfirma og en mindre hær af slyngler og banditter, en omfangsrig, tidligere kvindelig østtysk sergent samt to glubske krokodiller bevæbnet til og med tænderne.

Så nu ligger fremtiden for verdens lykkeligste folk helt i hænderne på den uforbederlige spjældfugl, Egon, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny samt den hysteriske, men farverige Yvonne fra Valby – og denne gang også den sprængfarlige alkoholiker, Dynamit Harry…

olsen-banden-paa-dybt-vand-screenshotStemmerne leveres af nogle af Danmarks bedste skuespillere:
Egon Olsen: Martin Buch
Benny Frandsen: Nicolaj Kopernikus
Kjeld Jensen: Kurt Ravn
Yvonne Jensen: Annette Heick
Dynamit Harry: Lars Ranthe
KA Jensen: Henrik Lykkegaard
Betjent Holm: Jonas Schmidt
Bang Johansen: Søren Sætter Lassen
Bang Bang Johnson: Michael Carøe
Ilze: Søs Egelind

Filmen er instrueret af Jørgen Lerdam.

Olsenbanden på Dybt Vand på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “I Olsen Banden på dybt vand har Lerdam fuldstændig – med uvurderlig hjælp fra Tine Krull Petersens veloplagte manuskript – spiddet de håbløse helte og deres småborgerlige drøm om velstand og pindemadder.”

Olsenbanden på Dybt Vand kom på Netflix den 9. oktober 2016.

Se traileren til Olsenbanden på Dybt Vand

Kategorier
BREAKING FILM USA

Zoolander 2 på Netflix Canada

Den amerikanske komedie fra 2016, Zoolander 2 med Ben Stiller kan nu ses på Netflix Canada.

En snigmorder dræber en række smukke mennesker, men Interpol-agenten Valentina Valencia (Penélope Cruz) finder ud af, at sagen fører tilbage til de tidligere modeller Derek (Ben Stiller) og Hansel (Owen Wilson), der nu må redde situationen.

De må dog kæmpe mod bagmanden Mugatu (Will Ferell) og hans mode-protégé (Kristen Wiig).

Filmen er instrueret af Ben Stiller.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “’Zoolander 2’ er nøjagtig lige så idiotisk en Ben Stiller-film, som man kunne have drømt om, så jeg og min rådne sans for humor kluklo os vej igennem løjerne på den opdaterede modelkomedie …”

Zoolander 2 kom på Netflix Canada den 29. september 2016.

Se traileren til Zoolander 2

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Space Dogs 2 på Netflix

Den russiske animationsfilm fra 2014, Space Dogs 2 kan nu ses på Netflix.

Så er hunde-kosmonauterne Belka, Strelka, Kazbek og deres venner igen på mission.

Denne gang skydes de afsted til månens mørke bagside, hvor de opdager årsagen til en række sære og mystiske hændelser på Jorden…

Hold på hat og rum-briller, for rumrejsen med vores yndlingsastronauter fra SPACE DOGS fortsætter her med endnu et højtflyvende rumeventyr for hele familien!

Space Dogs 2 er ikke helt så fantastisk som etteren, der også er på Netflix, men den er alligevel værd at se.

Space Dogs 2 kom på Netflix den 1. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. Har du ikke set den, så kan etteren, Space Dogs også ses på Netflix.

Se traileren til Space Dogs 2

https://www.youtube.com/watch?v=qDKmN5Ao-6A

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Space Dogs på Netflix

Den russiske animationsfilm fra 2010, Space Dogs kan nu ses på Netflix.

I skolebøgerne står det, at Belka og Strelka var de første rumhunde, men hundene fortæller en anden historie. Det hele begyndte faktisk, da raketten til den flyvende hund Belka pludselig svigtede under et cirkus-show. Hun blev bogstaveligt smidt på gaden. Her mødte hun den smarte gadehund Strelka og hans ven, rotten Lenny.

En dag blev den lille trio forfulgt af en mystisk sort bil, der skulle bliver starten på et fa­bel­ag­ti­ge even­tyr hvor de to hunde endte med at blive ver­dens­be­røm­te kos­mo­nau­ter.

Den spæn­den­de og san­de hi­sto­rie om Belka og St­relka – to hunde som blev sendt ud i rum­met af Sov­je­tu­ni­o­nen til­ba­ge i 1960.

Det er festlig humor, charmerende karakterer og magisk underholdning for hele familien.

Space Dogs kom på Netflix den 1. oktober 2016, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Space Dogs

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood

Den amerikanske thriller og kupfilm fra 2016, The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.

Jim Stone (Nicolas Cage) og David Waters (Elijah Wood) er to politibetjente med kedelige administrative jobs i spillebyen Las Vegas.

Da Stone hører om en heroinhandler, der mistænkeligt hurtigt betaler sin ekstremt høje kaution på $200.000, beslutter de at finde kilden til den store mængder penge.

Gennem omhyggeligt politiarbejde, finder de en specialbygget bankboks bagerst i fryserummet i en dagligvare butik, og de to betjente beslutter sig for at tømme den. Da de opdager hvad boksen i virkeligheden indeholder er det for sent at vende om.

Filmen er instrueret af Ben og Alex Brewer, der eller mest er kendt for at instruere musikvideoer. De to brødre vandt en MTV-awards for videoen til Justin Biebers hit “Where are U now” og dette er deres debut som filminstruktører.

The Trust kom desværre ikke op i de danske biografer, men det er bestemt ikke nogen grund til at vælge filmen fra. Den britiske avis The Guardian gav filmen 4 (ud af 5) stjerner og skrev: “Ocean’s Eleven on a lower budget”

The Trust kom på Netflix den 6. oktober 2016.

Se traileren til The Trust 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Tyrant sæson 2 på Netflix

Den intense og medrivende dramaserie Tyrant sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.

Tyrant handler om Bassam “Barry” Al-Fayeed (Adam Rayner), der som yngste søn af en arabisk diktator har levet i frivillig eksil i Los Angeles. Her har han sammen med sin kone, Molly Al-Fayeed (Jennifer Finnigan) og deres to børn levet som en helt almindelig amerikansk familie i snart 20 år.

Deres liv tager dog en dramatisk drejning, da familien inviteres til Barry’s hjemland, det krigshærgrede land Abbudin, for at deltage i hans nevøs bryllupsfest. Her ser han med sine egne øjne hvordan hans families styrer et rædselsregime.

Under de festlige dage på præsidentpaladset kastes landet dog ud i borgerkrigslignende tilstande og hans bror, Jamal (Ashraf Barhom), kommer til magten. Pludselig er familien hvirvlet ind i de nye politiske strømninger i landet. Barry selv er splittet – skal han endnu en gang vende ryggen til sit fødeland?

OBS: Spoiler alert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig endnu, bør du stoppe med at læse videre!

Tyrant sæson 2 på Netflix

Denne sæson starter flere måneder efter sæson 1 sluttede. Barry sidder i fængsel efter et mislykket kupforsøg og samtidig kæmper Jamal med beslutningen om hvorvidt han skal henrette sin egen bror.

Ikke overraskende ønsker Jamals kone (Moran Atias) og Jamal rådgivere, at han handler hurtigt og får klaret sagen en gang for alle. Spørgsmålet er, hvordan han får dem neutraliseret og samtidig virker handlekraftig overfor sit folk.

Tyrant på Netflix

Det er den israelske instruktør og producent, Gideon Raff, der har skrevet og instrueret Tyrant. Han stod også bag den israelske tv-serie Hatufim, der senere blev til Homeland.

Der er lavet i alt 3 sæsoner af serien og der kommer desværre ikke flere. Den amerikansk tv-kanal FX, der står bag Tyrant, meddelte i september, at de ikke vil producere flere afsnit af serien.

Tyrant sæson 2 kom på Netflix den 5. oktober 2016.

Se traileren for Tyrant sæson 2

https://www.youtube.com/watch?v=s9gIzDprGkY

Kategorier
BREAKING SERIER

The Ranch del 2 af sæson 1 nu på Netflix

Den nye Netflix sitcom-serie, The Ranch med Ashton Kutcher kan nu ses eksklusivt på streamingtjenesten og nu er del 2 af sæson 1 klar.

I The Ranch vender Colt (Ashton Kutcher) efter 15 år hjem til familiens ranch i Garrison, Colorado, efter et mislykket forsøg på at få sparket gang i en karriere som professionel inden for amerikansk fodbold.

Hjemme står han ansigt til ansigt med blandt andre sin far (Sam Elliot), der ikke er specielt begejstret for at se ham, mens hans bror Jameson “Rooster” Bennett (Danny Masterson) mildt sagt er noget overrasket over at se ham. Han mor Maggie (Debra Winger) står dog klar til at modtage den hjemvendte søn.

I rollen som Colt’s noget yngre kæreste, Heather ses Kelli Goss.

The Ranch på Netflix

Serien er produceret af Don Reo, der blandt andet står bag hitserien Two and a Half Men.

The Ranch kom på Netflix den 7. oktober 2016, hvor de første 10 afsnit kom på. Senere på året følger yderligere 10 afsnit af sæson 1.

Se traileren til The Ranch

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Dinotrux sæson 3 har indtaget Netflix

Den nye Netflix – DreamWorks-serie Dinotrux sæson 3 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

I Dinotrux følger vi Ty Rux, en kæmpe tyrannosaurus trux, og hans bedste ven Revvit, et knivskarpt reptøj, når de sammen med resten af slænget bygger en større og bedre verden – og kæmper mod de største og værste af dem alle: D-Structs, som altid prøver at ødelægge alt, hvad der er godt ved deres verden.

Halv dinosaur og halv maskine = Dinotrux og dermed følger serien godt med trenden i biograferne, hvor Jurassic World er det store hit.

Dinotrux er er baseret på Chris Galls populære børnebøger af samme navn. 

Dinotrux på Netflix

Serien er en del af den store pakke som Netflix og DreamWorks Animations har lavet en aftale om. Den består også af serierne Den Bestøvlede Kat og Hil Kong Julien.

Dinotrux sæson 3 kom på Netflix den 6. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Dinotrux