Kategorier
REALITY

Seriepremiere: Fear Thy Neighbor

Den amerikanske true-crime serie, Fear Thy Neighbor kan nu ses på Netflix.

Serien skildrer virkelige historier om nabostridigheder, der starter i det små men vokser på uforudsigelige og ofte tragiske måder.

Ved hjælp af interviews og genskabte scener, forsøger serien at tegne et billede af disse nabostrigheder og finde ud af, hvorfor de gik så galt som det gjorde.
Det er den amerikanske tv-station Investigation Discovery channel, der står bag serien. Der er lavet i alt fire sæsoner af Fear Thy Neighbor og sæson 4 kører netop nu på Investigation Discovery channel.
Fear Thy Neighbor kom på Netflix den 28. februar 2017.

Se traileren til Fear Thy Neighbor

Kategorier
BREAKING REALITY

Seriepremiere: Your Worst Nightmare på Netflix

Den amerikanske true-crime serie, Your Worst Nightmare kan nu ses på Netflix.

Hver episode af denne efterforskningsserie sætter fokus på en forfærdelig, virkelig forbrydelse og afslører detaljer, der er for chokerende til at være fiktion.

I dele af serien bruges skuespillere, men det krydres med kommentarer fra ofrenes venner og familie, samt interview med efterforskere, psykologer samt personer, der var vidne til forbrydelsen.

Your Worst Nightmare sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.

Se traileren til Your Worst Nightmare

Kategorier
BREAKING REALITY

Seriepremiere: Badlands, Texas på Netflix

Den amerikanske true-crime dokumentar-serie, Badlands, Texas kan nu ses på Netflix.

Serien, som er bygget over en virkelig forbrydelse, viser livet efter det mystiske drab på den populære bartender Glenn Felts  i den lille, stærkt sammentømrede by Terlingua.

Den brutale forbrydelsen truer med at spolere sammenholdet og rive byen fra hinanden.

Terlingua ligger tæt ved floden Rio Grande i staten Texas og den mexikanske grænse. Byen er mindst 200 miles fra ALT, som en af personerne siger i det første afsnit.

Det er National Geographic, der står bag serien, hvor der ikke bruges skuespillere. Det er byens rigtige indbyggere, der fortæller deres historie i serien.

Badlands, Texas på Netflix

Det er uvist om der kommer en Badlands, Texas sæson 2.

Badlands, Texas sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.

Se traileren til Badlands, Texas

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu sæson 4

Den animerede LEGO-serie LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu sæson 4 kan nu ses på Netflix.

Kai, Jay, Cole og Zane må udnytte deres grundkræfter samt Spinjitzu-våben for at beskytte landet Ninjago, som også har en underverden.

Efter en periode med fred står vores fire ninjahelte over for en ny farlig fjende.
Lloyd Garmadon – søn af deres ærkefjende Lord Garmadon – har sluppet fire ældgamle ondskabsfulde slangeracer med magiske våben og enestående kræfter løs.
Et forladt skib bliver det nye ninja hovedkvarter, og den opfindsomme Jay forvandler det til et flyvende fort.

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu på Netflix

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu er en af de populæreste  LEGO-serier nogensinde og den har vundet flere priser, blandt andet BMI Film & TV Awards 2012 og 2016. Der er indtil videre lavet 7 sæsoner af serien og meget tyder på at Ninjago-fans godt kan begynde og glæde sig til flere sæsoner.

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu sæson 4 kom på Netflix den 27. februar 2017, hvor også de tre første sæsoner kan ses – naturligvis med dansk tale.

Se traileren til LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Friends sæson 2 på Netflix

Den animerede LEGO-serie, LEGO Friends sæson 2 fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Serien udspiller sig i den lille by Heartlake City med fem veninder i centrum: Smarte Olivia, sociale Stephanie, modebevidste Emma, dyrevenlige Mia og musikalske Andrea.

Olivia er lige flyttet til Heartlake City, hvor hun til at begynde med har svært ved at finde nye venner. Hun belsutter sig derfor til at melde sig som frivillig hjælper til Kæledyrsmessen i Heart.

Her møder hun Mia og tre andre piger.

LEGO Friends sæson 2 kom på Netflix den 27. februar 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til LEGO Friends sæson 2 (engelsk)

https://www.youtube.com/watch?v=TkbWZ0f2QUI

 

Kategorier
FILM OG SERIE NYT

Nye film og serier på Netflix til marts 2017

Der er masser af nye film og serier på plakaten hos Netflix årets første forårsmåned. Streamingtjenesten har netop løftet lidt af sløret for, hvad du kan glæde dig til i marts 2017.

Dette er naturligvis ikke en komplet liste, men blot en lille teaser for, hvad du blandt andet kan se frem til.

Her på redaktionen glæder vi os især over, at Marvel’s Iron Fist får premiere. Det er den fjerde superhelte serie og leder op til den helt nye Marvel-serie, der forventes at få premiere senere på året.

Derudover glæder vi os til at se Oprah Winfrey-serien Greenleaf og naturligvis den finske krimiserie Bordertown. Da serien blev vist på finsk TV så mere end 20% af Finlands befolkning med.

Serienyheder på Netflix til marts 2017

10. marts 2017 – Bates Motel sæson 3

Bates Motel er en slags moderne udgave af Alfred Hitchcocks verdensberømte gyser, Psycho fra 1960, men er i virkeligheden en såkaldt prequel – altså en forløber – til filmen og foregår før Marion Crane ankommer til det berømte motel i udkanten af ​​den idylliske kystby White Pine Bay. Glæd dig til sæson 3, der kommer til marts på Netflix.

Bates Motel sason 3 Netflix

10. marts 2017 – LOVE sæson 2

Netflix’ komedieserie LOVE kommer med endnu en sæson til marts. LOVE følger den pæne og godmodige Gus (Paul Rust) og den oprørske og hæmningsløse Mickey (Gillian Jacobs), der begge har haft uheld i kærlighed. Men da de mødes har kærligheden måske alligevel en chance?

LOVE saeson 2 Netflix

17. marts 2017 – Marvel’s Iron Fist sæson 1

Femten år efter Danny Rand (Finn Jones) formodes at være omkommet i en flyulykke, vender han på mystisk vis tilbage til New York City, fast besluttet på at genvinde sin fødselsret og familievirksomhed. Men da en fjende, der længe har haft kurs mod New York, kommer til byen, bliver dette levende våben nødt til at vælge mellem sin families arv og sine pligter som Iron Fist.

Marvels Iron Fist p Netflix

24. marts 2017 – Grace & Frankie sæson 3

Serien om Grace & Frankie er nu nået til sæson 3, der får premiere på Netflix til marts. Serien handler om Grace (Jane Fonda) og Frankie (Lily Tomlin) – to kvinder, der knytter et højest uventet venskab, da deres mænd – Sol (Sam Waterston) og Robert (Martin Sheen) – under en middag afslører, at de er bøsser, forelskede og vil giftes med hinanden. Det efterlader Grace og Frankie som single kvinder i 70’erne, mens deres to eks-mænd tilsyneladende lever et lykkeligt liv sammen.

Grace and Frankie saeson 3 Netflix

31. marts 2017 – Bordertown (Sorjonen) sæson 1

En af serienyhederne på Netflix i marts er den finske krimiserie Bordertown (Sorjonen). Serien følger kriminalbetjenten Kari Sorjonen (Ville Virtanen), der er en af de mest respekterede betjente hos kriminalpolitiet i Finland. Da hans kone er tæt på at miste livet på grund af kræft i hjernen, beslutter han sig for at tage sin familie med til den lille by Lappeenranta i nærheden af den russiske grænse, hvor han vil leve et stille liv. Men livet er alt andet end stille på grænsen mellem de to verdener.

Bordertown saeson 1 Netflix

3. marts 2017 – Greenleaf sæson 1

Netflix købte sidste år rettighederne til den anmelderroste serie Greenleaf, der er skabt af  Oprah Winfrey’s produktionsselskab. Serien handler om den skrubelløse familie Greenleaf, der styrer deres egen menighed i Memphis. Familiens overhoved er præsten James Greenleaf (Keith David) og hans kone Lady Mae Greenleaf (Lynn Whitfield), der sammen med datteren Grace Greenleaf (Merle Dandridge) vikles ind i et net af løgne og skandaler.

Greenleaf saeson 1 netflix

31. marts 2017 – Døde Piger Lyver Ikke sæson 1

Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) handler om den unge Clay Jensen (Dylan Minette), som kommer hjem fra skole og finder en mystisk kasse med sit navn på. I kassen ligger et kasettebånd indspillet af hans klassekammeret og helt store kærlighed, Hannah Baker, som på tragisk vis har begået selvmord blot to uger tidligere. På båndet forklarer Hannah de 13 grunde til, at hun valgte at tage sit eget liv.

13 Reasons Why Dode Piger Lyver Ikke Netflix

31. marts 2017 – Trailer Park Boys sæson 11

Sæson 11 af den populære canadiske komedie-serie, Trailer Park Boys kommer på Netflix til marts. Denne sæson har fået titlen Out of the park: Europe. Serien betegnes af mange, som den sjoveste serie på tv i øjeblikket. Vi er endnu en gang tilbage i den canadiske trailerpark Sunnyvale i Nova Scotia hos de tre småkriminelle venner Ricky (Robb Wells), Julian (John Paul Tremblay) og Bubbles (Mike Smith).

Trailer Park Boys

Nye film på Netflix til marts 2017

10. marts 2017 – Burning Sands

Det amerikanske drama Burning Sands kommer på Netflix til marts. Den lovende student Zurich (Trevor Jackson) ser studenterforeningen som vejen til storhed, men han får øjnene op for nogle barske realiteter. Indvielsesritualet er sædeles voldeligt og det kulminerer med en helveds nat hvor man skal gå igennem brændende sand. Zurich er splittet mellem sit tavshedsløfte og at afsløre de stigende vold i ritualet. Filmen havde verdenspremiere ved Sundance Film Festivalen i januar.

Burning Sands Netflix

17. marts 2017 – Deidra & Laney Rob a Train

Den amerikanske krimi-komedie, Deidra & Laney Rob a Train kommer på Netflix til marts. Filmen handler om to teenagere Deidra (Ashleigh Murray) og Laney (Rachel Crow), hvis mor er i fængsel. Regningerne vælter ind og de to søstre beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. For at klare sig begår søstrene en rækker togrøverier. Også denne film havde verdens premiere ved Sundance Film Festivalen i januar.

Deidra & Laney Rob a Train Netflix

24. marts 2017 – The Most Hated Woman In America

Det amerikanske drama The Most Hated Woman In America fortæller historien om den åbenmundede ateist og aktivist Madalyn Murray O’Hairs kontroversielle liv fra de skelsættende retsopgør, der førte til en højesteretsdom som forbød oplæsning af biblen i amerikanske skoler i 1963, til hendes famøse bortførelse i 1995. Filmen bygger på virkelige hændelser.

The Most Hated Woman in America paa Netflix

31. marts 2017 – The Discovery

I filmen The Discovery har videnskaben bevist, at der er et liv efter døden, og millioner af mennesker er derfor begyndt at tage deres eget liv, for at komme “derhen”. Filmen udspiller sig om et ungt par, der forelsker sig, mens de begge kæmper med en tragisk fortid og prøver at finde frem til sandheden om livet efter døden.

The Discovery Netflix

 

Nyt til børn og unge på Netflix til marts

10. marts 2017 – Buddy Thunderstruck sæson 1

Der er dømt spas og spænding når hunden Buddy Thunderstruck kører lastbilræs. Følg ham på hans hæsblæsende, topgearede eventyr i byen Greasepit.

Buddy Thunderstruck Netflix

17. marts 2017 – Julies Teaterskole

Dukkebørn skaber deres eget show med hjælp fra Julie Andrews i denne originale Netflix serie, skabt af Jim Henson Company – folkene bag Muppet Show.

Julies Teaterskole Netflix

24. marts 2017 – Bottersnikes & Gumbles sæson 2

Gumblingerne arbejder for det fælles bedste, men deres egoistiske naboer, bumlerikkerne er onde og fuldstændig rådne.

31. marts 2017 – Dinotrux sæson 4 

I Dinotrux følger vi Ty Rux, en kæmpe tyrannosaurus trux, og hans bedste ven Revvit, et knivskarpt reptøj, når de sammen med resten af slænget bygger en større og bedre verden – og kæmper mod de største og værste af dem alle: D-Structs, som altid prøver at ødelægge alt, hvad der er godt ved deres verden.

Dinotrux sæson 4 Netflix

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Legenderne (Legend Quest) på Netflix

Den mexicanske animerede tv-serie, Legenderne (Legend Quest) kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i 1800-tallet, hvor teenageren Leo San Juan opdager, at han har en evne, der går at han kan kommunikere med spøgelser og monstre.

Da ondskaben en dag rammer hans hjemby og hans vennder pludselig forvandles til zoombier, må Leo gå i alliance med monstrene.

Sammen med den gamle ridder Don Andrés, den altvidende Teodora, heksen Marcella, det mytologiske monster Alebrije, samt de to skeletter Finado og Moribunda, skal de forsøge at besejre Quetzalcoatl.

De syv venner må rejse igennem tiden i et magisk skib, der bringer dem rundt i hele verden for at bekæmpe ondskaben.

Legenderne på Netflix

Legend Quest er den første animerede Netflix-serie, der er produceret i Mexico. Serien er baseret på figurene fra en succesfuld mexicansk filmtriologi, skabt af Ricardo Arnaiz.

Legenderne kom på Netflix den 24. februar 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se trailere til Legenderne (Legend Quest)

Kategorier
BREAKING FILM

I Don’t Feel at Home in This World Anymore på Netflix

Den vanvittige action-komedie I Don’t Feel at Home in This World Anymore fra 2017 med Melanie Lynskey og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.

Dette er historien om Ruth (Melanie Lynskey), en sygehjælper, der går igennem en personlig krise og har meget lavt selvværd.

Det ændre sig imidlertid, da hendes hus hærges af indbrudstyve, der sjæler en sølvske, hun har arvet fra sin bedstemor.

Da politiet ikke vil hjælpe, beslutter Ruth sig for at tage sagen i egen hånd og finde frem til gerningsmændene. Sammen med hendes irriterende kamp-sports interesserede nabo, Tony (Elijah Wood) tager hun på en faretruende jagt efter indbrudstyvene og andre kriminelle.

I Don’t Feel at Home in This World Anymore på Netflix

Filmen er instrueret af Macon Blair og har David Yow, Jane Levy, Devon Graye, Christine Woods, Robert Longstreet, Lee Eddy og Gary Anthony Williams på rollelisten.

I Don’t Feel at Home in This World Anymore fik verdenspremiere på Sundance Filmfestivalen i 2017 og kom på Netflix den 24. februar 2017.

Se traileren til I Don’t Feel at Home in This World Anymore

 

Kategorier
NYHEDER SHOWS

Ultimate Beastmaster nu på Netflix

Normalt forbinder vi Netflix med film og serier, men nu er streamingtjenesten klar med en helt ny programtype: Et gameshow med selveste Sylvester Stallone som vært.

Det nye, actionspækkede gameshow har fået titlen Ultimate Beastmaster og her vil 108 sportsudøvere fra USA, Brasilien, Sydkorea, Mexico, Tyskland og Japan kæmpe mod hinanden i et af de mest krævende forhindringsløb om titlen som Beastmaster.

Bag showet står action-ikonet Sylvester Stallone og Dave Broome (The Biggest Loser, Strong), der, udover rollen som producere, også medvirker i gameshowet.

Ultimate Beastmaster på Netflix

Gameshowet produceres i seks lokale versioner, med lokale værter og deltagere, og består af i alt ti 60 minutter lange episoder. I hver episode vil 12 deltagere, to fra hvert land, konkurrere om at blive udnævnt som Beastmaster – og i tiende og sidste afsnit af gameshowet vil de ni vindere så mødes i et endeligt opgør – nemlig den afgørende kamp om at blive kåret som årets Ultimate Beastmaster.

Ultimate Beastmaster sæson 1 kom på Netflix den 24. februar 2017.

Se hvad du kan glæde dig til her i traileren:

Kategorier
FILM

King Cobra på Netflix

Den stjernebesatte amerikanske thriller fra 2016, King Cobra kan nu ses på Netflix.

Filmen er baseret på virkelige hændelser og handler om Stephen (Christian Slater), en erfaren producent af homoseksuel porno fra Cobra Video.

Han kæmper en hård kamp mod sine to rivaler Joe (James Franco) og Harlow (Keegan Allen) fra Viper Boyz om rettighederne til den unge pornostjerne, Brent Corrigan (Garrett Clayton).

Begge lokker det smukke talent med rigdom og succes, men det hele ender drabeligt.

Filmen er instrueret af Justin Kelly og har også Alicia Silverstone på rollelisten. 

King Cobra kom på Netflix den 22. februar 2017.

Se traileren til King Cobra