Kategorier
BREAKING SERIER

American Horror Story – Sæson 5: Hotel på Netflix

Nu kan du se endnu en sæson af den stilfulde amerikanske horror-serie American Horror Story (AHS), hvor vi på Netflix Danmark nået til sæson 5, der har fået titlen: Hotel.

Hvis du kender til American Horror Story ved du sikkert også, at temaet skifter for hver sæson og her i sæson 5 foregår handlingen på det smukke luksuriøse art-deco Hotel Cortez i Los Angeles.

Hotellet er opført af den superrige og dybt psykopatiske, James March (Evan Peters), der har indrettet hotellet, så det i virkeligheden er en kæmpe labyrint, som kan skjule hans morderiske aktiviteter.

Det 90 år gamle hotel, der i dag ejes af designeren Will Drake (Cheyenne Jackson), er hjemsøgt af dæmoner og mystiske personer, herunder grundlæggeren selv, heroinjunkien Sally (Sarah Paulson) og det mystiske væsen The Addiction Demon, der ikke har hverken øjne eller mund, men løber rundt på hotellet svingende med en kæmpe dildo.

To søstre tjekker ind på Hotel Cortez, samtidig med at kriminalbetjent John Lowe (Wes Bentley) er i gang med at undersøge en række gruopvækkende mord, der kan spores tilbage til den onde, sensuelle Grevinde (Lady Gaga); en berygtet gæst på hotellet.

Tag på opdagelse bag de lukkede døre i denne djævelsk underholdende serie!

Findes Hotel Cortez i virkeligheden?

Der er mange, der har spekuleret i om hotellet i American Horror Story sæson 5, Hotel Cortez findes i virkeligheden og det korte svar er: Nej, hotellet findes ikke, men faktum er, at hotellet er baseret på et virkeligt hotel, nemlig The Castle som den unge Herman Webster Mudgett byggede i Chicago omkring 1893.

The Castle blev udstyret med lydtætte rum og indrettet med et hav af falske vægge, døre der kun kunne åbnes udefra og værelser uden døre – alene for at Hermen kunne myrde i fred. Det anslås, at Herman myrdede mellem 20 og 100 mennesker i sit hotel.

lady-gaga-american-horror-storiy-hotel-saeson-5Prisvindende sæson

Lady Gaga vandt en Golden Globe for sin rolle som Grevinde i American Horror Story sæson 5: Hotel og sæsonen fik en Golden Globe som ‘Bedste serie eller film lavet til TV’. Sæsonen var endvidere nomineret til hele 8 Emmy Awards.

American Horror Story på Netflix

Der er indtil videre lavet seks sæsoner af American Horror Story og netop nu (efteråret 2016) kan sæson 6: Roanoke ses på den amerikanske tv-station FX. Det ligger dog fast, at der også kommer en American Horror Story sæson 7, som får premiere i USA til efteråret 2017.

American Horror Story sæson 5: Hotel kom på Netflix den 20. oktober 2016.

Se traileren til American Horror Story sæson 5

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

American Horror Story – Sæson 4: Freak Show

I den stilfulde amerikanske horror-serie American Horror Story er vi på Netflix nået til sæson 4, der har fået titlen Freak Show.

Hvis du kender til American Horror Story ved du også, at temaet for hver sæson skifter og her i fjerde sæson foregår handlingen i 1952 i den lille søvnige landsby Jupiter i Florida.

Elsa Mars (Jessica Lange) ejer et omrejsende Freak Show, der består af en gruppe menneskelige freaks. For at overleve rejser hun med  sin samling freaks til landsbyen Jupiter. Men mørke kræfter truer eksistensen af både landsbyfolk og freaks.

Blandt hendes kunstnere er der den tohovedet telepatisk tvilling Dot og Bettle (Sarah Paulson), den skæggede dame Ethel Darling (Kathy Bates), den følsomme stærkmand Dell Toredo (Michael Chiklis) og hans 3-brystede hermafrodit kone Desiree Dupree (Angela Bassett).

Jessica Lange vandt en Golden Globe for sin rolle i denne American Horror Story sæson 4, ligesom serien har vundet et hav af andre priser.

American Horror Story sæson 4: Freak Show på Netflix

I USA er man lige nu i gang med American Horror Story sæson 5: Story Hotel og hvis du er blandt de hardcore fans af serien kan du allerede nu godt begynde at glæde dig, for alt tyder nemlig på, at der også kommer en sæson 6.

American Horror Story sæson 4: Freak Show kom på Netflix den 1. december 2015, hvor også de tre foregående sæsoner kan streames. Det er Sæson 1 – Murder House, Sæson 2 – Asylum og Sæson 3 – Coven.

Se traileren til  American Horror Story sæson 4: Freak Show

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

3. sæson af American Horror Story: Coven på Netflix

3. sæson af den stilfulde amerikanske gyserserie American Horror Story, der har fået titlen Coven, kan nu ses på Netflix.

Hvis du kender til American Horror Story ved du også, at temaet for hver sæson skifter og her i tredje sæson foregår handlingen primært på en hemmelig skole for hekse i New Orleans.

Efter fraværet i 2. sæson vender Taissa Farmiga tilbage som Zoe Benson, en ung kvinde, som uventet opdager, at hun er i besiddelse af en farlig, overnaturlig evne.

For at beskytte hende sendes hun til Miss Robichaux’s Academy for Exceptional Young Ladies i New Orleans. En særlige skole, som styres af forstanderinden Cordelia Foxx (Sarah Paulson), hvor Zoe begiver sig ud på eventyr med andre hekse. Samtidig blusser gammelt nag op da heksen Fiona Goode (Jessica Lange) dukker op.

American Horror Story på Netflix

Det er folkene bag musical-serien Glee, Ryan Murphy og Brad Falchuk, der står bag American Horror Story, som kaldes et psykoseksuelt gyserdrama. Hvis du er til gys og uhygge, vil du helt sikkert ikke kede dig med denne serie.

I USA er man blev man færdig med 4. sæson af serien, som har fået undertitlen: Freakshow. Til oktober kommer 5. sæson af American Horror Story: Hotel, hvor du kan se frem til at se Lady Gaga på rollelisten.

3. sæson af American Horror Story: Coven kom på Netflix den 2. marts 2015, hvor også de to første sæsoner ligger.

Se traileren til 3. sæson af American Horror Story: Coven