Kategorier
BREAKING SERIER

Sort humor i serien “Dead Like Me”

Der er både tør og sort humor samt et medrivende drama i den populære tv-serie “Dead Like Me”, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Serien handler om den utilpassede Georgia, kaldet George (Ellen Muth). Hun er droppet ud af skolen, hader sin mor og kunne ikke være mere ligeglad med sin søster. George dør da hun får et toiletsæde i hovedet fra rumstationen Mir og i livet efter døden fortsætter problemerne for hende.

Georgia bliver nemlig kontaktet af manden Rube, der er Grim Reaper. Han skal sørge for, at de døde sjæle bliver nænsomt guidet videre til ”hvor det nu er, de skal hen”. Han er også død, men som de dødes vejleder har han fået tildelt en krop, der vandrer rundt mellem de levende. Rube har udvalgt George til sin arbejdstyrke og så har man bare at udføre opgaven ellers bliver det værst for en selv.

Det er Bryan Fuller, der står bag serien. Han er også manden bag serierne Heroes og Hannibal.

Serien “Dead Like Me” blev af mange betegnet som en af de bedste nye serier, da den kom frem i 2003. Det danske site Geek Culture gav således serien 6 stjerner.

Der er lavet to sæsoner af serien og alle 29 afsnit kom på Netflix Danmark den 9. februar 2014

Se traileren til “Dead Like Me” her:

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

4. sæson af “Fringe” nu på Netflix

Der åbnes op for et parallelunivers i denne 4. sæson af tv-serien “Fringe”, der nu er på den danske Netflix. Opdagelsen blev naturligvis gjort af FBI’s Fringe-team.

OPDATERET 1. FEBRUAR 2015: Serien Fringe er fjernet fra Netflix, da de ikke længere har rettigheder til at vise serien. Det kan være serien kommer tilbage!

I serien følger vi tre umage allierede: Den unge, smukke FBI-agent Olivia Dunham (Anna Torv), den dygtige videnskabsmand, Dr. Walter Bishop (John Noble), som har brugt 17 år på et sindssygehospital og så videnskabsmandens søn, Peter Bishop (Joshus Jackson). Sammen efterforsker de forskellige mystiske fringe begivenheder kaldet “The Pattern”. Der må bruges eksperimentelle teknikker for at optrævle de bizarre og overnaturlige hændelser, som udvisker grænserne mellem science fiction og teknologi.

KØB 5. SÆSON AF “FRINGE” HER

Billede fra Netflix-serien FringeFringe er skabt af J.J. Abrams – Manden der også stod bag LOST, en af de mest populære tv-serier nogensinde. De første 3 sæsoner af Fringe var et stort hit i USA, hvor næsten 10 millioner så med hver uge.

Herhjemme blev serien en overgang vist på Kanal 5, men tv-kanalen valgte at stoppe serien midt i sæson 3. Der er lavet i alt 5 sæsoner af Fringe og det uigenkaldeligt sidste afsnit blev sendt i USA i januar 2013. Kan du ikke vente til 5. sæson kommer på Netflix, kan du allerede nu købe sidste sæson hos Gucca.

4. sæson af Fringe kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014.  Har du ikke fået starte på serien, er det bestemt ikke for sent. De første 3 sæsoner af Fringe ligger nemlig også på Netflix. Se serien på Netflix HER.

Se traileren til 4. sæson her (Bør ikke ses med mindre du har set de første 3. sæsoner)

Kategorier
BREAKING FILM

‘Jack The Gigant Slayer’ et flot familieeventyr

‘Jack the Gigant Slayer’ er en moderne udgave af den gamle fortælling om ‘Jack og Bønnestagen’

Filmen fortæller eventyret om, hvordan en årelang fred mellem mennesker og kæmper trues, da prinsessen, Isabelle kidnappes. Den unge bonde, Jack (Nicholas Hoult) kommer lidt uheldigt til at åbne porten mellem menneskenes og kæmpernes rige, hvilket betyder at han må påtage sig opgaven og overvinde kæmperne for at redde prinsessen.

Anmeldelserne af ‘Jack the Gigant Slayer’ har været på det hævne. De fleste er enige om at historien er tynd, men at der er tale om en fantastisk flot film, der i effekter kan måle sig med de største eventyrfilm. Sombloggeren Karin Hald skriver på sin blog, Skrivepulten: “Det er egentlig underligt at filmen ikke var en succes. For den er fyldt med storslået fantastiske billeder, der er masser af humoristiske scener, der er kærlighed, eventyr og nervepirrende aktionøjeblikke.”

Filmen er fyldt med flotte effekter og vil passe fint til lidt familiehygge – dog ikke for de yngste. Der er nogle af scenerne nok for voldsomme.

‘Jack the Gigant Slayer’ kom ikke op i de danske biografer, men blev sendt direkte på DVD i 2013. Filmen kom på Netflix Danmark den 24. januar 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Jack the Gigant Slayer’

Kategorier
FILM

Fantasy-dramaet ‘Bunraku’ på Netflix

‘Bunraku’ er et actionspækket fantasy-drama med kendte ansigter som Demi Moore, Josh Hartnett og Woody Harrelson på rollelisten.

Nicola the Woodcutter er den mest magtfulde mand øst for Atlanten. Han er en lyssky gangster, som sammen med sine ni lejemordere styrer sit imperium med jernhånd. En nat træder en fremmed ind på byens saloon. Han betror bartenderen to ting: Han elsker whiskey og han vil slå Nicola ihjel. Skæbnen vil, at en samurai ved navn Yoshi kommer til byen i samme ærinde og da deres veje krydses, udløses en eksplosion af vold. Det endelige opgør er begyndt.

‘Bunraku’ er en besynderlig blanding af gammel western og japansk samurai-film. Kunne du lide film som ‘Kill Bill’, ‘Sin City’, ‘Dark City’ m.fl. så vil du helt sikkert elske ‘Bunraku’, hvor volden er udpenslet og skånselsløs.

Filmen har i den grad delt publikum og anmeldere uden at den på noget tidspunkt har fået fantastiske anmeldelser. Det havde sikkert forholdt sig anderledes, hvis Tarantino havde stået som instruktør, men det gør han ikke. Det er i stedet den forholdsvis ukendte Guy Moshe.

‘Bunraku’ kom på Netflix Danmark den 23. januar 2013. Se den HER

Se traileren til ‘Bunraku’

Kategorier
SERIER

Horror-fantasy serien ‘Grimm’ på Netflix

Nytårsgaven fra Netflix til alle fans af horror-fantasy serier er de 2 første sæsoner af den amerikanske tv-serie ‘Grimm’.

Serien handler om Nick Burkhardt (David Giuntoli), der er en drabsbetjent fra Portland, Oregon med en mærkelig hemmelighed: Han er efterkommer af en elitegruppe af jægere, som jagter ​​de overnaturlige væsner som vi hører om i børne eventyrene. For sæt nu eventyrene ikke bare var historier, men advarsler om hvad der venter os? Glæd dig til at se klassiske eventyr fra Brødrene Grimm og andre eventyr som Guldlok, Rapunzel og Jack & Bønnestagen blive trævlet op i denne medrivende serie.

‘Grimm’ er skabt af David Greenwalt. En mand, som elsker at arbejde med overnaturlige væsner. Han har tidligere arbejdet på serier som “Angel”, “Buffy the Vampire Slayer” og “The X-Files”

Serien blev sendt herhjemme på TV3+ i januar 2012 og den 31. december 2013 kom de to første sæsoner på den danske udgave af Netflix. Serien består indtil videre af 3 sæsoner, som kører i USA lige nu. Det uvist om der laves en 4. sæson af ‘Grimm’

Kategorier
SERIER

126 afsnit af ‘Supernatural’

Så er der godt nyt til alle fantasy-fans. Den danske udgave af Netflix har netop fået de første 6 sæsoner (126 afsnit) af den amerikanske fantasy tv-serie, Supernatural.

Serien, der er tilbage fra 2005, følger de to brødre Sam, spillet Jared Padalecki og Dean, spillet af Jensen Ackles. De rejser gennem USA i deres sorte Chevrolet Impala fra 1967 i jagten på spøgelser og onde ånder. En jagt der begyndte, da de mistede deres mor til mørkets kræfter og siden forsvandt også deres far. Selvom plottet kan lyde plat, så har serien fået flotte ord fra anmelderne og samspillet mellem de to hovedroller er frisk og fængende.

Hovedhistorien i Supernaturel sluttede med 5. sæson, men man valgte at forlænge serien og lige nu er man i gang med 9. sæson i USA. Allerede nu tales der i krogene om en 10. sæson, ligesom det ligger fast, at der arbejdes på en spinoff af serien.

I øjeblikket har Geneviewe og Jared Padalecki dog formentlig nok at se til. De blev nemlig forældre for anden gang den 23. december. Parret mødte hinanden under optagelserne til Supernaturel og blev gift i 2010. Det er blot 21 måneder siden de fik deres første søn, Thomas Colton.