Så er der godt nyt til alle fantasy-fans. Den danske udgave af Netflix har netop fået de første 6 sæsoner (126 afsnit) af den amerikanske fantasy tv-serie, Supernatural.
Serien, der er tilbage fra 2005, følger de to brødre Sam, spillet Jared Padalecki og Dean, spillet af Jensen Ackles. De rejser gennem USA i deres sorte Chevrolet Impala fra 1967 i jagten på spøgelser og onde ånder. En jagt der begyndte, da de mistede deres mor til mørkets kræfter og siden forsvandt også deres far. Selvom plottet kan lyde plat, så har serien fået flotte ord fra anmelderne og samspillet mellem de to hovedroller er frisk og fængende.
Hovedhistorien i Supernaturel sluttede med 5. sæson, men man valgte at forlænge serien og lige nu er man i gang med 9. sæson i USA. Allerede nu tales der i krogene om en 10. sæson, ligesom det ligger fast, at der arbejdes på en spinoff af serien.
I øjeblikket har Geneviewe og Jared Padalecki dog formentlig nok at se til. De blev nemlig forældre for anden gang den 23. december. Parret mødte hinanden under optagelserne til Supernaturel og blev gift i 2010. Det er blot 21 måneder siden de fik deres første søn, Thomas Colton.