Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Modern Family sæson 7 på Netflix

Den Golden Globe-vindende komedieserie, Modern Family sæson 7 kan nu ses på Netflix i Danmark.

Vi er tilbage hos Pritchett-klanen, der består af Jay (Ed O’Neill), som har to børn: Datteren Claire (Julie Bowen) og sønnen Mitchell (Jesse Tyler Ferguson).

Claire er husmor i en traditionel familie og gift med Phil (Ty Burrell), som hun har tre børn sammen med. Mitchell er bøsse og her i 5. sæson skal han giftes med Cameron (Eric Stonestreet), med hvem han har adopteret den lille vietnamesiske pige, Lily.

Modern Family er en gribende, ærlig og supersjov “mockumentary”, der sætter fokus på tidens mange forskellige måder at være familie på. Serien ligner en dokumentar, men er fiktion. Herhjemme kender vi genren fra serien Klovn.

Modern Family sæson 7

Her i Modern Family sæson 7 kommer der gang i andedammen, da Phil tager nogle forældreløse ællinger til sig, og Dunphy-børnene spreder sine vinger.

Cam og Mitchel står over for finansielle udfordringer og de vilde college-drenge, Jay og Gloria vælger børnehave til Joe, og Manny kaster sig ud i datingverdenen. Men er Haley og Andy skabt til at være sammen? Der er flere grin, skøre idéer og mere kærlighed end nogensinde før.

Modern Family på Netflix

Først afsnit af Modern Family løb over skærmen i USA i september 2009, hvor man netop nu er i gang med sæson 8. Det er uvist om der kommer en Modern Family sæson 9.

Serien har flere år i træk vundet Emmy Awards som værende den bedste komedie serie, ligesom serien vandt en Golden Globe i 2012, da serien blev kåret til bedste komedie-serie.

Modern Family sæson 7 kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor også de seks foregående sæsoner ligger.

Se traileren for Modern Family sæson 7

Kategorier
BREAKING FILM

Skytten på Netflix

Den danske thriller fra 2013, Skytten Nikolaj Lee Kaas, Kim Bodnia og Trine Dyrholm kan nu ses på Netflix.

Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand, den tidligere olympiske skytte Rasmus Holm Jensen (Kim Bodnia) sagen i sin egen hånd…

Hun skriver – han skyder!

Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet – og nu holdes København i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte.

Skytten er instrueret af Annette K. Olesen og er en genindspildning af en film med samme navn fra 1977. Dengang havde Jens Okking hovedrollen.

Skytten på Netflix

Ekstra-Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “…ligesom i originalen fokuserer man mere på den ydre spænding og det politimæssige opklaringsarbejde end de dybereliggende moralske skismaer. Kan man leve med det, fungerer ‘Skytten’ glimrende som velsmurt politisk thriller.”

Skytten kom på Netflix den 27. december 2016.

Se traileren til Skytten

Kategorier
FILM

7:19

Den mexicanske film, 7:19 fra 2016 kan nu ses på Netflix.

Et ødelæggende jordskælv har ramt Mexico City.

Overlevende fra alle samfundslag er fanget og venter på at blive reddet ud, mens de desperat prøver at overleve.

Filmen er instrueret af Jorge Michel Grau.

7:19 kom på Netflix den 23. december 2016

Se traileren til 7:19

Kategorier
BREAKING SERIER

Call My Agent (Dix Pour Cent) på Netflix

Den franske komedieserie, Call My Agent (Dix Pour Cent) kan nu ses på Netflix.

Hos et talentfirma i Paris kæmper agenterne Mathias (Thibault de Montalembert), Gabriel (Grégory Montel), Andrea (Camille Cottin) og Arlette (Liliane Rovère) med at sørge for deres stjerneklienter som Cécile de France, Nathalie Baye og andre top aktører.

Dette sammentømret hold er som en familie – omend en dysfunktionel familie og der er garanti for drama, men de kæmper for at holde gang i forretningen efter en uventet krise.

Serien er skabt af Fanny Herrero.

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af serien, men det ligger fast at der kommer en sæson 2. Optagelserne begyndte i slutningen af september 2016 og den bliver formentlig vist på fransk TV efter sommerferien næste år.

Call My Agent (Dix Pour Cent) sæson 1 kom på Netflix den 20. december 2016.

Se traileren til Call My Agent (Dix Pour Cent)

 

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Barry på Netflix

Det dokumentariske drama fra 2016 om USA’s snart afgående præsident Barack Obama, Barry kan nu ses på Netflix.

Før han var lederen af den vestlige verden, før han blev den første afro-amerikanske præsident, var han blandt vennerne bare kendt som Barry.

I efteråret 1981 ankommer Barack Obama (Devon Terrell) til New York City for at begynde på Columbia University.

Han ankommer til noget, der vel bedst kan betegnes som værende et lettere kriminelt og racistisk ladet miljø.

En ung Barack Obama former sin egen identitet og møder udfordringer om race og kulturelle forskelle som collegestuderende i New York, mens han kæmper for at holde kontakten med sin amerikanske mor, sin kenyanske far, og sine klassekammerater.

Barry på Netflix

Det er det nye talent Devon Terrell, der får sin debut som skuespiller på det hvide lærred med rollen som en ung udgave af Barack Obama. Og han helt sikkert valgt fordi han har visse lighedstræk med USA’s afgående præsident.

Filmen er instrueret af Vikram Gandhi.

Der var verdenspremiere på filmen ved Toronto International Film Festival i setember.

Barry kom på Netflix den 16. december 2016.

Se traileren til Barry

Kategorier
BREAKING FILM

The Reader

Det 4 x Golden Globe nominerede romantiske drama fra 2008, The Reader kan nu ses på Netflix.

I efterkrigstidens Tyskland rammes teenageren Michael (David Kross / Ralph Fiennes) af skarlagensfeber.

Da han bliver rask opsøger han sin sygeplejerske Hanna (Kate Winslet) for at sige tak. Efter først at opfylde hendes glæde ved at få bøger læst højt indleder han en hemmelig affære med hende.

En dag forsvinder hun pludselig og Michael ser hende først igen 10 år senere, da hun anklages for at have begået forbrydelser som nazist.

Filmen er baseret på Bernhard Schlinks roman Der Vorleser.

The Reader fik en meget blandet modtagelse blandt det danske anmelderkorps. Ekstra Bladet var blandt de mest positivee. De gav filmen 5 stjerner og skrev: “…formår på overbevisende, bevægende og tankevækkende facon at kombinere en fortælling om seksuel vækkelse og umulig kærlighed med nogle af de helt centrale moralske, politiske og eksistentielle spørgsmål i det 20. århundredes historie.”

The Reader kom på Netflix den 15. december 2016.

Se traileren til The Reader

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: The OA på Netflix

Netflix har i denne omgang holdt kortene ufattelig tæt til kroppen, når det gælder information om deres næste store satsning – serien The OA, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Historien handler om den blinde kvinde, Prairie Johnson (Brit Marling), som er midt i tyverne. Hun har være forsvundet i syv år og meldt savnet hos FBI.

Pludselig vender hun tilbage til det lokalsamfund hvor hun er vokset op – og nu har hun fået synet igen. Nogle af de lokale tror hun er et mirakel, mens andre tror der er tale om et farligt mysterium – imellemtiden nægter den unge kvinde at fortælle FBI eller sine forældre, hvad er sket.

Mystikken vokser.

Og det er ikke kun i serien, at mystikken vokser. Det gør den også i den virkelig verden, hvor Netflix har formået at overraske alle med denne nye serie, der omtales blot tre dage før den får premiere.

The OA på Netflix

Serien er skabt af serien hovedperson, Brit Marling sammen med Zal Batmanglij.

På rollelisten i øvrigt finder vi Emory Cohen (Brooklyn, The Place Beyond the Pines), Scott Wilson (The Walking Dead, Junebug), Phyllis Smith (The Office), Jason Isaacs (Harry Potter, Fury, Dig), Alice Krige (Star Trek: First Contact, Silent Hill), Patrick Gibson (The Tudors), Brendan Meyer (Mr. Young, The Guest) og de helt nye talenter Ian Alexander og Brandon Perea.

Netflix kalder selv serien for banebrydende og skulle give os seere en enestående oplevelse, der vender op og ned på vores idéer om serieformatet. Ifølge pressematerialet er The OA en stærk, bevidsthedsudvidende fortælling om identitet, menneskelig tilknytning og grænsen mellem livet og døden.

The OA udkommer i otte episoder, der alle kom på Netflix den 16. december 2016.

Se traileren til The OA

Kategorier
BREAKING FILM

Natural Selection på Netflix

Det amerikanske drama fra 2016, Natural Selection kan nu ses på Netflix.

Den generte gymnasieelev Ty­ler Evans (Mason Dye) fø­ler sig for­rå­dt af ver­de­nen og hver dag fø­les som en lang kamp for over­le­vel­se i et barsk sko­le­mil­jø, hvor han er et let mob­beof­fer for de mere selvsik­re stu­di­e­kam­me­ra­ter.

Alle hans jævnaldrene mobber ham, bortset fra én, Indrid (Ryan Munzert), som dog har et mørkt syn på tilværelsen.

Ty­de­ligt på­vir­ket af sin ma­ni­p­u­le­ren­de ven In­drids livsan­sku­el­se, en­der den el­lers ano­ny­me Ty­ler plud­se­lig midt i or­ka­nens øje, da han tvin­ges ud i en skæb­nesvan­ger situ­a­tion, som det er svært at kom­me til­ba­ge fra igen.

Filmen er instrueret af Chad L. Scheifele.

Medvirkende: Katherine McNamara, Anthony Michael Hall, Catherine Missal og Amy Carlson.

Filmen kom ikke op i de danske biografer.

Natural Selection kom på Netflix den 8. december 2016.

Se traileren til Natural Selection

 

Kategorier
FILM

Blue Jay på Netflix

Den amerikanske indiefilm, Blue Jay fra 2016 kan nu ses på Netflix.

To tidligere gymnasiekærester Jim (Mark Duplass) og Amanda (Sarah Paulson) mødes uventet igen efter 20 år i deres lille hjemby i Californien.

De genopdager de magiske bånd, de har til hinanden, og indser, at der er noget, de begge fortryder.

Filmen er instrueret af Alexandre Lehmann.

Blue Jay kom på Netflix den 6. december 2016.

Se traileren til Blue Jay

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Tracks på Netflix

Den autentiske, australske film, Tracks fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår tilbage i 1977 i Australien.

Her besluttede den 27-årig enspænderen Robyn Davidson (Mia Wasikowska) sig for at lægge sit normale liv bag sig og gå de 2700 km tværs over den australske ørken, kun ledsaget af sin hund og fire dromedarer. En tur der skulle tage hende syv måneder at gennemføre.

For at få råd til sin eventyrlige odyssé må Robyn indgå en aftale med magasinet National Geographic, der hjælper med at finansiere projektet, mod at fotografen Rick (Adam Driver) må støde til undervejs for at tage billeder af den usædvanlige kvinde og hendes lange fodrejse.

Filmen er instrueret af John Curran.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Mia Wasikowska leverer en ekstraordinær kraftpræstation i sit portræt af eventyreren og enspænderen Robyn Davidson, der vil krydse den australske ørken til fods.”

Tracks kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Tracks