Nye film på Netflix i marts

Nye film på Netflix i marts

Efter en længere periode uden de store nyheder, lukkede Netflix op for posen den 15. marts og fik tilført mere end 30 ‘nye’ film.

Blandt dem var den danske animationsfilm: ‘Olsenbanden på de bonede gulve‘ fra 2010, Niels Malmros’ film ‘Kærstesorger‘ fra 2009 og det rørende drama ‘Niceville‘ fra 2011 om livet i Sydstaterne i 1960’erne.

De yngste i familien vil helt sikkert glæde sig over ‘Avengers – Verdens mægtigste helte‘ og ‘Boog & Elliott – Vilde Venner

Billede fra filmen Taxi DriverHovedparten var dog film af ældre dato, som er tæsket igennem mange gange på tv-stationerne. Men der er dog også perler imellem som bestemt er et gensyn værd. Det gælder for eksempel Ridlet Scotts medrivende krigsfilm ‘Black Hawk Down’ samt actionfilmene Bad Boys, XXX2 og Terminator 3. Endelig er en af filmhistoriens helt store klassikere, Martin Scorseses mesterværk ‘Taxi Driver’ fra 1976 også kommet på Netflix…..”Are You talkin’ to me?”

SE NETFLIX NYHEDERNE FRA BEGYNDELSEN AF MARTS 

Her en oversigt over nogle af de ældre film, som kom på Netflix den 15. marts:

Black Hawk Down

black-hawk-downRidley Scott og Jerry Bruckheimers fantastiske krigsfilm fra 2001, der er baseret på Mark Bowdens bog om ‘Slaget i Mogadishu’.  Filmen handler om den 3. oktober 1993 hvor de amerikanske fredsbevarende styrker i det borgerkrigs- og sulthærgede Somalia – under FNs kommando – forsøger at tage to af krigsherren Mohamed Aidids nærmeste medarbejdere til fange. To Black Hawk kamphelikoptere skal yde støtte, men bliver skudt ned. Pludselig ændrede missionen karakter fra almindeligt kaos til en desperat kamp for at redde de nedskudte piloter fra helikopterne og for at få alle styrker trukket ud af byen igen.

XXX2: State of the union (The next level)

XXX-State-of-the-UnionAmerikansk actionfilm fra 2005 om lederen af National Security Agency, Augustus Gibbons (Samuel L. Jackson), der sammen med sin makker, teknikeksperten Toby Lee Shavers (Michael Roof) udsættes for et dødbringende attentat i det tophemmelige operationscenter. Gibbons har stærk mistanke om, at de ukendte gerningsmænd er blevet hyret af en radikal gruppe indenfor regeringen, som ønsker at ovetage magten med alle midler. Gibbons hyrer derfor den lettere anløbne agent Stone (Ice Cube) til at hjælpe med at forhindre magtovertagelsen.

Blue Streak

blue-streakFor to år siden lykkedes det lige akkurat den hurtigtsnakkende, smarte juveltyv Miles Logan (Martin Lawrence) at redde livet, da han under et stort diamantkup blev snydt af sine makkere. Dengang nåede han at gemme en diamant til 20 millioner dollars i en luftkanal i en ufærdig bygning. Efter at have siddet i fængsel er Miles nu tilbage for at skaffe diamanten. Bygningen er færdig – det er en politistation. Nu må Miles udgive sig for politimand for at få sit bytte.

Bid Daddy

big_daddyDen amerikanske komedie fra 1999 med Adam Sandler i hovedrollen som den dovne jurastuderende Sonny Koufax, der har levet hele sit liv uden at tage ansvar for noget. Da kærsten dumper ham vil han imponere hende og bevise at han er moden. Han bestemmer sig for at adoptere femårige Julian. Men det går ikke helt som planlagt, og han ender som plejefar mod alle odds.

Terminator 3: Rise of the Machines

Terminator-3Fremtiden er igen ude efter den kommende oprørsleder John Connor. Knapt er han blevet voksen før den veldrejede robot T-X/Terminatrix sendes tilbage i tiden for at udslette ham.  Arnold Schwarzenegger er tilbage som en tidsrejsende Terminator i denne kæmpesucces fra 2003 instrueret af Jonathan Mostow. De blændende effekter, flotte gys og en beretning, der udvikler sig helt uventet, giver dig igen lyst til at se denne flotte film igen og igen.

Taxi Driver

Taxi-DriverInstruktøren Martin Scorseses mesterværk fra 1976 med Robert de Niro i hovedrollen som taxachaufføren Travis Bickle, som hver dag sidder i sin taxa og ser alskens menneskeligt forfald, narkomisbrug, prostitution og kriminalitet. En dag beslutter Travis sig for at tage affære og rydde op. Filmen er især kendt for Robert De Niros berømte citat: “Are You talkin’ to me?”  Taxi Driver blev nomineret til fire Oscar’s og modtog Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes. Oplev også Jodie Foster, Albert Brooks, Harvey Keitel og Cybill Shepherd.

Les Misérables

les-miserablesVor egen Bille August har i denne dramafilm fra 1998 taget hånd om Victor Hugos roman ‘De elendige’ fra 1862 om den tidligere straffefange Jean Valjean (Liam Neeson), der trods flere velmente forsøg på at få et almindeligt liv, i årtier bliver forfulgt af den manisk retskafne politiinspektør Javert (Geoffrey Rush). Han har i sin tid været fangevogter for Jean og kan ikke tåle, at Valjean har succes som resocialiseret borgmester i den lille franske by Vigau

Bad Boys

bad-boysWill Smith og Martin Lawrence udgør det nye par i forbryderbekæmpelse i denne hårdtslående film om et par flinke fyre, der også kan være rigtigt slemme drenge! For over 100 millioner dollars af konfiskeret heroin er lige forsvundet fra politiets varetægt. Før var det karrierens største sag for kriminaldetektiverne, men nu truer de manglende stoffer med at få lukket hele narkotikaafdelingen af Miamis politi ned. Det er instruktøren Michael Bay (The Rock, Armageddon) og producerteamet Don Simpson og Jerry Bruckheimer (Beverly Hills Cop, Top Gun), der står bag dette hæsblæsende actionbrag fra 1995.

Fools rush in

fools-rush-inI denne romantiske komedie følger vi Alex og Isabel hvis møde får alvorlige konsekvenser for dem begge. Alex (Matthew Perry) er en ung, ambitiøs new-yorker, der er i Las Vegas for at overvåge opførelsen af en smart nat-klub. Han møder den smukke amerikansk-mexikanske Isabel (Salma Hayek) og tilbringer en enkelt nat med hende. Tre måneder senere dukker hun op og siger, hun er gravid med hans barn. De gifter sig nærmest over hals og hoved – men kan kan man blive forelsket i én, man lige har mødt?