Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Crashing på Netflix

Den britiske komedieserie Crashing kan nu ses på Netflix.

I bytte for en lav husleje på kun 25 pund om ugen arbejder en gruppe unge i 20’erne som ejendomsvagter på et nedlagt hospital, hvor de også bor sammen.

En af dem er Lulu (Phoebe Waller-Bridge), der flytter ind for at være tættere på sin bedste ven Sam (Jonathan Bailey), som hun er seksuelt tiltrukket af. Problemet er dog, at han er forlovet med Kate (Louise Ford), der er en super sød pige, som nu er paranoid fordi hun er bange for, at hendes forlovede vil forlade hende.

Hvornår kommer Crashing sæson 2 på Netflix

Desværre er sæson 1 kun på seks afsnit og de er hurtig overstået. Spørgsmålet er naturligvis: Hvornår kommer Crashing sæson 2 på Netflix?

På nuværende tidspunkt har producenten af serien, Channel 4 endnu ikke meldt ud, om serien fortsætter.  Da sæson 1 blev vist på britisk TV i januar 2016 og vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har fået meldinger om Crashing sæson 2 kunne tyde på, at der ikke kommer flere afsnit.

Omvendt taler det til seriens fordel, at Netflix er gået ind i projektet og måske vil føre serien videre til deres millioner af seere over hele verden.

Her på redaktionen skal vi naturligvis nok holde dig opdateret her på siden.

crashing sæson 1 på Netflix
Det er endnu uvist om der kommer en Crashing sæson 2 på Netflix

Crashing på Netflix

Serien er skabt af Phoebe Waller-Bridge, der også spiller Lulu. Serien fik en blandet modtagelse i Storbritannien da den fik premiere den 11. januar 2016. Særligt på Twitter var mange seere skuffede over serien, der dog vandt mange tilbage i de senere afsnit.

Crashing sæson 1 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Crashing

Kategorier
BREAKING SERIER

Mr. Selfridge sæson 4 (Store Forretninger) nu på Netflix

Den britiske tv-serie Mr. Selfridge sæson 4 (Store Forretninger) kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien er den autentiske historie om den farverige og visionære amerikanske forretningsmand Harry Gordon Selfridge (Jeremy Piven), som kommer til London i 1908. Året efter åbner han Londons største og fineste stormagasin, ‘Selfridges’ med en ambition om at gøre shopping ligeså attraktivt som sex.

Med pionerånd, overmod og en nærmest manisk energi skabte han et indkøbsmekka, hvor enhver trend, der var ny, spændende eller bare en smule excentrisk fik plads.

OBS: Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i de foregående sæsoner, så har du ikke set dem endnu bør du ikke læse videre, men i stedet få tændt for Netflix og se denne spændende britiske tv-serie. 

Mr. Selfridge sæson 2

Her i sæson 2 kan Selfridge & Co. fejrer fem succesfulde år i, men nyheden om verdenskrigen kaster en skygge over festlighederne på Oxford Street. Harrys søn Gordon (Adam Wilson) er på kostskole, men får dog sin fars tilladelse til at forlade kostskolen til fordel for at arbejde i butikken, mens alle hans kvindelige slægtninge er vendt tilbage til Amerika. Netop krigen og den sociale uro får fagforeningsaktivister til at starte en aktion mod Selfridge & Co, men Mr. Selfridge er klar til at tage kampen op med utraditionelle metoder.

mr-selfridge_Netflix
Mr Selfridge sæson 4 kan nu streames på Netflix

Mr. Selfridge sæson 3

Her i sæson 3 er vi i 1919 og 1. verdenskrig er netop slut. Harry er hele alene efter at hans elskede Rose (Frances O’Connor) er død og han begår flere fejl, der koster ham dyrt. Hans imperium er svækket, hvilket gør ham sårbar over for sin gamle fjende Lord Loxley (Aidan McArdle).

På trods af dyb hjertesorg og bedrøvelse i al almindelighed går verden videre, og i tredje sæson giver nye personer nyt liv i det berømte stormagsin. Harrys døtre er voksne og forvolder problemer, og en ny spændende romance distraherer den sørgende helt. Men selv om forretningen muligvis blomstrer, lader det til, at Harrys fortryllede liv begynder at gå op i limningen.

Mr. Selfridge sæson 4

I søson 4 er vi nået frem til 1928, hvor Harry Selfridge er på højdepunktet af sin karriere. Hans stormagasin nyder stor succes, og Harry er en del af Londons glamourøse jetset.

Han er sikker på, at hans succes vil vare ved, men snart løber den farverige forretningsmand ind i uventet modgang.

Hvornår kommer Mr. Selfridge sæson 5 på Netflix?

Det kom som en stor overraskelse for mange fans af den populære britiske TV-serie, at sæson 4 blev seriens sidste og der ikke kommer en Mr. Selfridge sæson 5.

Selv om selskabet bag serien, PBS ikke officielt har meldt ud, at serien er stoppet, så tyder tweets fra seriens skuespillere, Jeremy Piven og Amanda Abbington på, at sæson 4 blev den sidste.

MR_SELFRIDGE_netflix
Der kommer desværre ikke en Mr. Selfridge sæson 5 på Netflix

Mr. Selfridge på Netflix

Serien er skabt af Andrew Davies over Lindy Woodheads biografi om Harry Selfridge: Shopping, Seduction & Mr Selfridge.

Serien har været sendt på DR TV under titlen Store forretninger, men på Netflix ligger den kun under den originale titel: Mr. Selfridge.

Mr. Selfridge sæson 4 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Mr. Selfridge sæson 4

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

House of Cards sæson 5 på Netflix

Netflix-flagskibet House of Cards er tilbage og det samme er ægteparret Frank og Claire Underwood, der vender tilbage i House of Cards sæson 5, som nu kan streames på Netflix.

I House of Cards følger vi den hensynsløse og udspekulerede Francis Underwood (Kevin Spacey), der starter som kongresmedlem og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright).

De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet om at komme helt til tops på den politiske arena.

Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

Spoileralert: Der omtales dele af handlingen i House of Cards sæson 4, så har du ikke fået set den sæson endnu, så bør du stoppe med at læse videre!

House of Cards saeson 5 Netflix
Frank og Claire er tilbage i House of Cards sæson 5 på Netflix

House of Cards sæson 5 på Netflix

Glæd dig til en ny sæson hvor Frank er mere korrupt og udspekuleret end nogensinde før.

Vi befinder os kun to uger fra det amerikanske præsidentvalg og valgkampen, der jo begyndte i slutningen af sæson 4, kører på sit højeste. Den siddende præsident Frank Underwood og hans vicepræsidentkandidat og kone, Claire kæmper for at få lov til at bo fire år mere i Det Hvide Hus.

13 TING DU IKKE VIDSTE OM HOUSE OF CARDS

Dansk Lars Mikkelsen har fortsat en rolle i her i sæson 5 som den russiske præsident Viktor Petrov.

Og lad os bare slå en ting fast: At Donald Trumph nu er blevet amerikansk præsident og dermed har gjort skandaler til hverdagskost i amerikansk politik, har bestemt ikke gjort House of Cards kedeligere.

Filmmagasinet EKKO giver den nye sæson 4 stjerner og skriver: “Mørket breder sig, men spændingen er ikke lige så intens som i tidligere sæsoner af serien, der ellers har fået ny aktualitet med magtskiftet i Det Hvide Hus. Indtil videre overgår virkeligheden fiktionen i absurd teater, men det må der også kunne blive godt drama ud af”

Se traileren til House of Cards sæson 5

Kommer der en House of Cards sæson 6 på Netflix?

Hvis du allerede har set de første fem sæsoner af serien, så vil du helt sikkert spekulere på, om Frank og Claire mon fortsætter deres kamp for verdens herredømmet i House of Cards sæson 6 på Netflix.

Slutningen på sæson 5 kunne tyde på, at der kommer en sæson 6, men desværre er intet afgjort endnu.

Netflix meldte ellers ud allerede inden premieren på sæson 4, at der ville komme en House of Cards sæson 5, men på nuværende tidspunkt er det usikkert om ægteparret Underwood får endnu en sæson.

Flixnyt skal nok holde dig opdateret her på siden, så snart Netflix offentliggører, om der kommer en House of Cards sæson 6.

House-of-cards sason 5 Netflix
Det er endnu uvist om der kommer en House of Cards sæson 6 på Netflix

Netflix-brugerne: House of Cards er bedst

Da Flixnyt i starten af 2017 spurgte Netflix-brugerne om hvilken serie de synes bedst om på Netflix, var de ikke i tvivl. House of Cards slår alle andre serier af banen i popularitet.

Serien er den anden mest seete serie på Netflix, kun overgået af Homeland, men rollerne er byttet om, når vi spørger hvilken serie Netflix-brugerne synes bedst om. At House of Cards er yderst popopulær blandt Netflix-brugerne kunne vi blandt andet se, da sæson 2 fik premiere. Blot fem minutter efter sæsonen blev gjort tilgængelig var serien den mest seete serie på Netflix.

Se undersøgelsen over De bedste serier på Netflix.

House of Cards sæson 5 er i øvrigt den første sæson uden skaberen og manuskriptforfatteren, Beau Willimon, der efter sæson 4 besluttede sig for at forlade serien, der blev den første streamingserie til at vinde en Emmy-pris. Det skete ved uddelingen i 2013.

House of Cards sæson 5 kom på Netflix den 30. maj 2017, hvor også de fire første sæsoner kan ses.

Houseofcards saeson 5 paa netflix
House of Cards sæson 5 kan nu streames på Netflix @Netflix
Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Bloodline sæson 3 på Netflix

Netflix’s thrillerserie, Bloodline sæson 3 kan nu ses på streamingtjenesten.

For sidste gang er vi tilbage hos Rayburn-familien, der kæmper med at skjule deres utænkelige forbrydelse.

Som de siger: “We’re not bad people, but we did a bad thing……”

Den fire søskende John (Kyle Chandler), Meg (Linda Cardellini), Kevin (Norbert Leo Butz) og den netop hjemvendte Danny (Ben Mendelsohn).

En mystisk fremmed fra Dannys  fortid dukker op med en farlig agenda, og politiet kommer tættere på sandheden om Dannys morder. Familiens engang harmoniske forhold er forgiftet af paranoia og mistillid, og langsomt begynder det at trævle.

Løgnene vokser, alliancer forrådes og forhold ødelægges. Nu kan selv gode mennesker være nødt til at gøre nogle meget slemme ting …

OBS – Spoileralert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 2. Har du ikke set den endnu, bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix i stedet. 

bloodline sæson 3 netflix
Sidste sæson af Bloodline kan nu streames på Netflix

Bloodline sæson 3 på Netflix

Sidste sæson af Bloodline sluttede med noget af en cliffhanger, da det så ud som om familiens hemmeligheder ville blive afsløret.

Desperat for at beskytte sig selv, endte Kevin med at myrde detektiven Marco Diaz, fordi han indså at Marco havde regnet ud, at John havde dræbt Danny.  John ender med at stikke af fra det hele og kører ud i mørket.

Det store spørgsmål er naturligvis: Vil alle hemmelighederne blive afsløret her i Bloodline sæson 3?

Producent Todd A. Kessler lover overfor magasinet Variety, at alle løse ender vil blive bundet sammen her den sidste sæson og at der ikke vil være flere ubesvarede spørgsmål når det sidste afsnit løber over skærmen.

bloodline sæson 2 netflix
Der kommer desværre ikke en Bloodline sæson 4 på Netflix

Kommer der en Bloodline sæson 4 på Netflix?

Hvor meget vi end gerne ville det, så kommer der desværre ikke en Bloodline sæson 4.

Netflix meddelte allerede i efteråret 2016, at sæson 3 af den populære thrillerserie ville blive den sidste. En beslutning der kom noget bag på holdet bag serien.

Todd A. Kessler, der er en af producenterne bag serien, fortæller til Variety at planerne var at lave en serie på fem eller seks sæsoner. Beslutningen betød, at de måtte skriver slutningen af sæson 3 om.

Bloodline på Netflix

Serien er skabt og produceret af Tood A. Kesler, Daniel Zelman, og Glenn Kessler.

Bloodline sæson 3 kom på Netflix den 25. maj 2017, hvor også de to første sæsoner ligger.

Se traileren til Bloodline sæson 3

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Designated Survivor sæson 1 på Netflix

Den nye amerikanske politiske thriller-serie, Designated Survivor med Kiefer Sutherland i hovedrollen, kan nu ses på Netflix Danmark.

Hele USA’s skæbne ligger i hænderne på den lavtstående embedsmand, Thomas ‘Tom’ Kirkman (Kiefer Sutherland) da et angreb på Washington næsten udsletter regeringen på Capitol Hill.

Som eneste embedsmand var Tom nemlig ikke til stede, da præsidenten skulle give sin State of the Union-tale til kongressen. I henhold til den amerikanske forfatning var Tom nemlig blevet udpeget som Designated Survivor (Den Udvalgte Overlevende), hvis det utænkelige skulle ske, at kongressen ville blive udslettet på én gang.

Det utænkelige sker, endda på den dag hvor Tom er blevet fyret og dermed har sidste arbejdsdag. Han bliver straks udpeget som landets præsident og dermed er det hans opgave, at lede verdens mægtigste stat igennem den værste krise nogensinde.

designated_survivor_sæson 1 på Netflix

Designated Survivor sæson 1 kan nu streames på Netflix

Tom er totalt uvidende om, at det værste langt fra er overstået. Samtidig med at han skal lede arbejdet med at finde frem til attentatets gerningsmænd, skal han kæmpe mod rivaler, der prøver at underminere hans troværdighed og samtidig kæmpe for at holde sammen på sin familie.

Hans kone, Alex Kirkman (Natascha McElhone) er pludselig USA’s First Lady. En rolle hun er mindst lige så uforberedt på, som Tom er på at lede landet og hele familien er fra den ene dag til den anden er flyttet ind i Det Hvide Hus.

Den amerikanske instruktør og manuskriptforfatter, David Guggenheim, står bag denne serien.

Hvornår kommer Designated Survivor sæson 2 på Netflix?

Den 24. maj 2017 kom sidste afsnit af sæson 1 på Netflix og den sluttede med noget af en cliffhanger.

Hvad der kommer til at ske med Præsident Tom Kirkman må alle vi Designated Survivor-fans må vi vente med at se til sæson 2 kommer på Netflix.

Det ligger dog allerede nu fast, at der kommer en Designated Survivor sæson 2. Meldingen om endnu en sæson kom den 11. maj 2017, hvor den amerikanske TV-station ABC sendte en tweet ud: Still work to be done. #DesignatedSurvivor is returning for Season 2!

Ifølge amerikanske medier, vender Tom Kirkman tilbage på amerikansk TV til september 2017. Netflix har endnu ikke meldt officielt ud, om de vil vise serien sideløbende med visningen på amerikansk TV, men her på Flixnyt-redaktionen er vi overbeviste om, at Designated Survivor sæson 2 kommer på Netflix til efteråret dagen efter serien er blevet vist på amerikansk TV.

designated-survivor-sæson 2 på Netflix
Meget tyder på at Designated Survivor sæson 2 kommer på Netflix til september.

Designated Survivor på Netflix

Det er den amerikanske tv-station ABC, der står bag serien, som kan ses på Netflix i Danmark en uge efter, afsnittet er blevet vist i USA.

De første 10 afsnit af Designated Survivor sæson 1 kom på Netflix den 28. september 2016 og den 15. marts 2017 vendte serien tilbage med de sidste 11 afsnit af sæson 1.

Den 24. maj 2017 kunne alle 21 afsnit af Designated Survivor sæson 1 streames på Netflix.

Se traileren til Designated Survivor

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 3 på Netflix

Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 3 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Serien handler om den 29-årige Kimmy (Ellie Kemper), der efter 15 års ufrivillgt fangenskab i en dommedagskult langt ude på Lars T. mark, skal ud og leve livet.

Kimmy tager – af alle steder – til New York, der er den diametrale modsætning til det liv, hun tidligere har levet.

Med kun en rygsæk, kondisko med lys og et par biblioteksbøger, der for længst skulle have været afleveret, begiver hun sig ud i en verden, hun ikke troede eksisterede længere.

Unbreakable-Kimmy-Schmidt-season-3 på netflix
Unbreakable Kimmy-Schmidt sæson 3 kan nu ses på Netflix

Det giver dog Kimmy flere udfordringer og hun må starte forfra med ting, som for vi andre er helt normale, men for Kimmy er totalt ukendt. Hvordan betjener man f.eks. en iPhone eller får en kæreste?

I storbyen møder Kimmy den homoseksuelle skuespiller Titus (Tituss Burgess), som hun lejer et lille værelse hos og hun får job som barnepige hos den stenrige Jacqueline Voorhees (Jane Krakowski).

Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 3 på Netflix

Hvis du var vild med sæson 1 og 2 af den Emmy-nominerede serie, vil du helt sikkert elske Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 3, hvor humoren er blevet skrapere og flere anmeldere kalder den nye sæson for seriens bedste.

Her i sæson 3 er det som om, at Kimmy’s værelseskammerat, Titus Andromedon (Tituss Burgess) for alvor kommer i fokus. Han vil væk fra sin fortid som underholder på et krydstogtskib.

Samtidig rammer virkeligheden Kimmy (Ellie Kemper), hvis mand vil skilles og hun fyres fra sit nye arbejde. Kimmy indser at det måske er på tide at få sig en uddannelse.

Unbreakable-Kimmy-Schmidt-season-3 netflix

Unbreakable Kimmy Schmidt på Netflix

Det er holdet bag den populære serie 30 Rock, Tina Fey og Robert Carlock, der også står bag Unbreakable Kimmy Schmidt og der er visse lighedspunkter, uden at der på nogen måde er tale om en kopi.

Det var oprindelig meningen, at serien skulle være sendt på den amerikanske tv-station NBC, men da de droppede den, sprang Netflix til og købte rettighederne. Samtidig bestilte de også endnu en sæson af Unbreakable Kimmy Schmidt. 

Det danske filmsite Ekko gav første sæson af serien 4 stjerner og skrev: “…hvis Unbreakable Kimmy Schmidt…..holder fokus på sin ukuelige titelkarakter, kan Netflix meget vel stå med sit første reelle sitcom-hit.”

Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 3 kom på Netflix den 19. maj 2017.

Se traileren til Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=WwiVPkwY2ZE

Kategorier
BREAKING SERIER

Nowhere Boys sæson 2 på Netflix

Den australske teenage tv-serie Nowhere Boys sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Teenagedrengene Andy (Joel Lok), Felix (Dougie Baldwin), Jake (Matt Testro) og Sam (Rahart Adams) for vild på en skoleudflugt.

Da de finder hjem kan hverken deres familier eller venner kan genkende dem.

Serien er skabt af Tony Ayres.

Nowhere Boys sæson 2 på Netflix

Kommer der en Nowhere Boys sæson 3 på Netflix?

Hvis du allerede har set sæson 2 af Nowhere Boys er du sikkert allerede klar på mere.

Den gode nyhed er, at der kommer en Nowhere Boys sæson 3. Men for dig, der er ser frem til endnu en sæson med de velkendte skuespillere er den dårlige nyhed, at mange af skuespillerne er blevet udskiftet.

Nowhere Boys sæson 3, der blev vist på australsk TV i januar 2016, har fået titlen Two Moons Rising.

Nowhere Boys på Netflix

Nowhere Boys sæson 2 kom på Netflix den 12. maj 2017.

Se traileren til Nowhere Boys sæson 2

Kategorier
BREAKING SERIER

Master of None sæson 2 på Netflix

Komikeren Aziz Ansaris egen komedieserie Master of None sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Aldersdiskrimination, sex, forhold, racisme og tacos – det er blot nogle af de emner, Dev (Aziz Ansari) spekulerer over i serien. Dev er en 30-årig skuespiller bosat i New York, som kæmper med en række forskellige beslutninger – lige fra hvad han skal spise til, hvordan han skal leve resten af sit liv.

Aziz Anzari har både skrevet, instrueret og medvirker i Master of None, der er en komedie serie baseret på hans egne oplevelse.

Komikeren Aziz Ansari er bedst kendt for sin rolle i den prisvindene serie Parks and Recreation og for sine stand-up comedy shows.

Master of None på Netflix

Filmmagasinet EKKO giver Master of None 5 stjerner og skriver: “I en af de bedste Netflix-serier til dato får Aziz Ansari inspirationskilderne til at gå op i en højere enhed, der er lige så original som morsom og kompleks.”

Master of None sæson 2 kom på Netflix d. 12. maj 2017.

Se traileren til Master of None

https://youtu.be/6bFvb3WKISk

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Anne (Anne fra Grønnebakken) på Netflix

Netflix er nu klar med serien Anne With An E (Anne fra Grønnebakken), der er baseret på de kendte bøger fra forfatteren Lucy Maud Montgomery.

Serien foregår i slutningen af 1890’erne, hvor den forældreløse Anne Shirley (Amybeth McNulty) – efter en barndom fyldt med vold og svigt på et børnehjem – ved en fejl sendes til søskendeparret Marilla (Geraldine James) og Matthew Cuthbert (R.H. Thomson) for at blive adopteret.

Det aldrende søskendepar er ikke meget for at få den livlige pige ind i deres liv, for de havde håbet, at børnehjemmet ville sende en dreng, som kunne hjælpe dem i dagligdagen. Anne giver dog ikke op, og er klar til at kæmpe for kærlighed og hendes plads i livet.

Hendes åbenmundethed og livlige fantasi betyder dog, at hun konstant havner i problemer, men hendes elskelige væsen gør, at hun charmerer sig ind på alle, hun møder.

Anne With An E NEtflix
Amybeth McNulty spiller Anne i 2017-udgaven af Anne fra Grønnebakken, der kan ses eksklusivt på Netflix til maj. @Netflix

Anne With An E på Netflix

Serien er baseret på den canadiske forfatter, Lucy Maud Montgomerys elskede bøger fra 1908 og er tidligere blevet filmatiseret som Anne fra Grønnebakken, der sidst blev sendt på TV2 i 2011.

Mange fans af den fandenivoldske outsider Anne var i oprør over, at streaminggiganten ville lave en opdateret udgave af den elskede tv-serie.

Vi må bare sige, at ud fra traileren at dømme tyder meget på, at Netflix-versionen kommer til at ramme stemningen og handlingen i bøgerne spot on.

Anne With An E er blevet til i et samarbejde mellem den canadiske tv-station CBC og Netflix. Første sæson kommer til at bestå af 8 afsnit.

Anne With An E kom på Netflix den 12. maj 2017.

Se traileren til Anne

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Stranger Things på Netflix

Artikel opdateret den 12. juli 2017. 

Den helt nye thriller-serie, Stranger Things med Winona Ryder i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i Indiana tilbage i 1983 og følger Joyce Byers (Winona Ryder), en mor hvis søn Will Byers pludselig forsvinder på mystisk vis.

Moderen, sønnens venner og det lokale politi starter en intens eftersøgning for at finde ham.

Under deres søgning støder drengene på en mærkværdig pige, der er på flugt. Pigen er skaldet og bærer en mystisk tatovering på håndleddet, med tallet ”11”.

Drengene bliver venner med den mystiske pige og begynder straks, at grave i detaljerne om hende. Efterhånden finde de ud af, at hun måske kan være med til at løse de mysterier, der lurer under overfladen i den lille by.

Stranger Things på Netflix
Stranger Things på Netflix

Stranger Things på Netflix

Det er brødrene Matt Duffer og Ross Duffer , der står bag serien.  De kendes især for Wayward Pines og Hidden. Serien er deres kærlighedserklæring til 80’ernes kultklassikere som ET, Goonies og Stand by Me.

Winona Ryder, David Harbour, Finn Wolfhard, Millie Brown, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin, Noah Schnapp, Natalia Dyer, Cara Buono, Charlie Heaton og Matthew Modine medvirker i Stranger Things.

Stranger Things sæson 2 på Netflix
Stranger Things sæson 2 kommer på Netflix den 27. oktober 2017

Stranger Things sæson 2

Under Super Bowl den 6. februar 2017  viste Netflix i øvrigt en reklame,  der skulle teaser for premieren på Stranger Things sæson 2, der får premiere på Netflix den 27. oktober 2017.

I vores artikel om Stranger Things sæson 2 kan du se teaseren, der afslører at vendes verden op og ned, når serien vender tilbage.-

De første 8 afsnit af Stranger Things sæson 1 kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Stranger Things

https://www.youtube.com/watch?v=rJLpWliLedw