Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Salam Neighbor

Den amerikanske dokumentarfilm fra 2015, Salam Neighbor om flygtningekrisen, kan nu ses på Netflix.

To unge amerikanere Chris og Zach tager til den syriske flygtningelejr Za’atari i Jordan, hvor de vil prøve at bo og dele livsvilkår med flygtningene for at få besvaret spørgsmålet: Hvordan er det at bo i en flygtningelejr sammen med mange tusinder af andre mennesker?

I Za’tari lejren er der omkring 85.000 syrere, og i filmen følger man bl.a. Um Ali der ikke kan finde sig til rette i Jordan, den 10-årige Raouf der gemmer på et voldsomt traume, og et forældrepar der har mistet deres søn i borgerkrigen. Mennesker der har mistet alt og kæmper for at genopbygge deres liv. Filmen viser også menneskets ukuelige vilje til at overleve og skabe.

Salam Neighbor handler om livet som flygtning og forsøget på at få en almindelig hverdag i lejren.

Salam Neighbor kom på Netflix den 21. juni 2016.

Se traileren til Salam Neighbor

 

Kategorier
BREAKING FILM

IP Man 3 på Netflix

Der er dømt martial arts for alle pengene i actionbraget, IP Man 3 fra 2015, der nu kan ses på Netflix.

IP Man (Donnie Yen) er tilbage. Vi er i 1959 og IP lever et stille liv i Hong Kong. Det kommer dog hurtigt til at ændre sig.

Gangsterbossen og den lyssky entreprenør, Frankie (Mike Tyson) forsøger nemlig at få kontrol med et landområde, hvor hans søns skole ligger. IP’s tålmodighed med gansteren slipper hurtigt op og han beslutter sig for at forsvare alle dem, der ikke kan forsvare sig selv. Det betyder også at han kommer til at stå ansigt til ansigt med den berygtede gangsterboss.

Filmene om IP Man er løst baseret på den virkelige YIP Man, der var manden som trænede Bruce Lee. Han brugte også sine Wing Chun-færdigheder til at bekæmper uretfærdighed.

IP Man 3 kom på Netflix den 21. juni 2016.

Se traileren til IP Man 3

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden)

Den amerikanske kriminalthriller fra 2014, A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) med Liam Neeson kan nu ses på Netflix.

Den tidligere politimand Matthew Scudder (Liam Neeson) har siden en skudduel, der fik uforudsete og tragiske konsekvenser, levet et liv som uautoriseret privatdetektiv.

Den tvivlsomme levevej bringer ham i kontakt med personer, der søger hjælp, hvor de offentlige myndigheder må give op, og Scudder gebærder sig i en moralsk gråzone, hvor hævn og retfærdighed vejer tungere end lovens rammer.

Da en narkobaron hyrer ham til at opklare det brutale mord på sin kone, befinder Matthew sig pludselig på jagt mellem gravsten, hvor en lang række bortførte kvinder alle er blevet myrdet af de samme koldblodige personer.

Matthew sætter ud på en mission gennem New Yorks mørkeste gyder for at finde frem til de skyldige, inden de slår ihjel igen.

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) er baseret på bestselleren skrevet af forfatteren Lawrence Block.

Berlingske Tidende gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en kriminalthriller, der vil lidt mere end gennemsnittet, og flere film om Matthew Scudder skal være velkomne. Hvis altså Liam Neeson har tid i sin travle kalender.”

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) kom på Netflix den 19. juni 2016.

Se traileren til A Walk Among the Tombstones

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Matt Shepard Is a Friend of Mine

Den prisvindende amerikanske dokumentarfilm fra 2014, Matt Shepard Is a Friend of Mine kan nu ses på Netflix.

Dokumentaren tegner et ærligt og intimt portræt af den 21-årige homoseksuelle Matthew Shepard, der blev overfaldet og dræbt i 1998 nær den lille by Laramie i Wyoming, USA.

Der var tale om en hadforbrydelse, der chokerede hele nationen og efterlod hans familie og venner sønderknuste.

Dem der var tæt på ham fortæller i dokumentaren om tabet, kærligheden og sorgen, der aldrig går væk.

Matt Shepard Is a Friend of Mine kom på Netflix den 14. juni 2016.

Se traileren til Matt Shepard Is a Friend of Mine

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Fars Sygt Fede Bilferie (Vacation)

Den amerikanske komedie fra 2015, Fars Sygt Fede Bilferie (Vacation) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage hos den næste generation af familien Griswold. Clark Griswold (Chevy Chase) er dog ikke længere familieoverhovedet.

Det er den nu voksne Rusty Griswold (Ed Helms), som stadig mindes den ferie hans far tog ham med på for mere end 30 år siden.

Han beslutter at ‘overraske’ sin kone, Debbie (Christina Applegate) og deres to sønner med en bilferie tilbage til USAs ”Favorit Familie Forlystelsespark” Walley World.

Endnu en gang sidder familien Griswold i bilen på vej ud på et helt sindsygt og ulyksaligt familieeventyr, der er dømt til at gå galt.

Dette er den sjette film (inkl. diverse tv-produktioner) om den godmodige Griswold-familie siden komedie-succesen Fars fede ferie fra 1983.

Fars Sygt Fede Bilferie på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og deres anmelder Jacob Wendt Jensen skrev: “Hvorfor kan man ikke give f.eks. en gyserfilm eller en plat komedie topkarakterer, hvis de er det bedste, man har set i genren i de seneste fem år?”

Fars Sygt Fede Bilferie kom på Netflix den 14. juni 2016, hvor den ligger under den originale titel: Vacation

Se traileren til Fars Sygt Fede Bilferie

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER

Stranger Things kommer snart på Netflix

Den står på både mystik, gys og spænding, når serien Stranger Things får premiere på Netflix.

Serien foregår i Indiana tilbage i 1983 og følger Joyce Byers (Winona Ryder), en mor hvis søn pludselig forsvinder på mystisk vis.

Hun igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi,og undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Stranger Things på Netflix

Det er brødrene Matt Duffer og Ross Duffer , der står bag serien.  De kendes især for Wayward Pines og Hidden. Serien er deres kærlighedserklæring til 80’ernes kultklassikere som ET, Goonies og Stand by Me.
Stranger Things sæson 1 kommer på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Stranger Things

https://www.youtube.com/watch?v=rJLpWliLedw

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: Hibana – Spark på Netflix

Den første japansk-producerede Neftflix-serie HIBANA – Spark kan nu ses på streamingtjenesten.

Serien handler om den unge komiker Tokunaga (Kento Hayashi), der en dag under et job møder den rutinerede stand-up komiker, Kamiya (Kazuki Namioka).

Tokunaga er meget fascineret af Kamiya og spørger om han ikke må blive hans lærling. Kamiya accepterer på den betingelse, at Tokunaga vil skriver hans biografi.

De to bliver venner og Kamiya tager det unge spirende komiker-talent under sine vinger. Men hvad sker der når rollerne pludselig skifter og lærlingen bliver mere populær end sin læremester?

Serien er baseret på bogen HIBANA af komikeren Naoki Matayoshi. En bog, der er solgt i mere end 2,5 millioner eksemplarer og Naoki har vundet flere priser for bogen, der i blandt den prestigefyldte Akutagawa-pris.

HIBANA – Spark sæson 1 kom på Netflix den 10. juni 2016.  Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer flere sæsoner af serien.

Se traileren til HIBANA – Spark (japansk)

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Voltron Den Legendariske Beskytter

Den klassiske 80’er tegneserie om superrobotten Voltron vender nu tilbage i en ny DreamWorks animationsserie som Voltron: Den Legendariske Beskytter, der kan ses eksklusivt på Netflix.

Serien handler om en gruppe på fem piger og drenge, der finder ud af, at hvis de slår deres flyvende robotløver sammenskal kan de skabe den stærkeste robot i Universet.

Sammen vil de fem rumkadetter redde galaksen og de kommer ud på en spændende rejse med masser af udfordringer.

Hvis de skal gøre sig håb om at vinde, må de virkelig lære at stole på hinanden. Samarbejde er nemlig nøglen til sejr!

Voltron på Netflix

Voltron: Den Legendariske Beskytter kom på Netflix d. 10. juni 2016, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Voltron: Den Legendariske Beskytter

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Friends: Venskabets styrke – sæson 2

Miniserien LEGO Friends: Venskabets styrke kan nu ses eksklusivt på Netflix, hvor sæson 2 netop har fået præmiere.

Fem bedste venner går sammen på eventyr i deres hjemby. Skrupskøre påfund, kærlighed og fejltrin er bare bedre sammen med venner!

LEGO Friends: Venskabets styrke  er en del af den aftale som Netflix og LEGO har indgået, som udover denne serie også omfatter LEGO Bionicle: En Episk Mission.

Miniserierne består hver af 4 afsnit – det er dog ikke alle afsnit, der er kommet på Netflix fra starten. Mon ikke der snart kommer flere afsnit. En ny undersøgelse viser, at knap 50% af Netflix-brugerne ofte ser børneprogrammer på streamingtjenesten og markedet er stærkt stigende.

LEGO Friends: Venskabets styrke kom på Netflix den 4. marts 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. Sæson 2 kom på Netflix den 11. juni 2016.

Se traileren til LEGO Friends: Venskabets styrke (engelsk)

Kategorier
BREAKING FILM

Synchronicity på Netflix

Den amerikanske science fiction-thriller fra 2015, Synchronicity kan nu ses på Netflix.

 

Fysikeren Jim Beale (Chad McKnight) har opfundet en tidsmaskine, der kan folde rumtiden.

En af verdens mest magtfulde magnater, den onde Klaus Meisner (Michael Ironside) får snart øjnene op for maskinens potentiale magt og vil gøre alt for at få fat i den. Jim ser sig derfor nødsaget til at rejse tilbage i tiden for at forhindre de skæbnesvangre begivenheder, der vil føre til hans egen undergang.

Synchronicity blev vist på den store Sundance Film Festival, hvor den blev kaldt en bevidsthedsudvidende ”Sci-fi Noir” i stil med Blade Runner, Gattaca og Memento.

Synchronicity kom på Netflix den 9. juni 2016.

Se traileren til Synchronicity