Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Grace and Frankie sæson 3 på Netflix

Netflix-komedieserien Grace and Frankie sæson 3 med Jane Fonda og Lily Tomlin kan nu ses på streamingtjenesten.

Grace (Jane Fonda) og Frankie (Lily Tomlin) er to kvinder, der knytter et højest uventet venskab, da deres mænd – Sol (Sam Waterston) og Robert (Martin Sheen) – under en middag afslører, at de er bøsser, forelskede og vil giftes med hinanden.

Det efterlader Grace og Frankie som single kvinder i 70’erne, mens deres to eks-mænd tilsyneladende lever et lykkeligt liv sammen.

De to kvinder er dog vidt forskellige. Hvor Grace er motions-fanatiker og går meget op i sundhed, er Frankie noget mere alternativ og mere ligeglad med hvordan hun ser ud. De to kvinder knytter dog et bånd på trods af forskellighederne og det faktum, at de faktisk ikke kan døje hinanden.

grace-and-frankie-sæson 3 på Netflix
Grace and Frankie sæson 3 kan nu ses på Netflix

Hvornår kommer Grace and Frankie sæson 4 på Netflix?

Det fleste af os er vel klar til den næste sæson af Grace and Frankie og den god nyhed er, at der kommer en sæson 4. Du må dog væbne dig lidt med tålmodighed.

Grace and Frankie sæson 4 kommer nemlig først på Netflix i løbet af 2018 – formentlig i slutningen af marts 2018.

Allerede nu ligger det dog fast, at den tidligere Friends-stjerne, den Emmy-vindende skuespiller Lisa Kudrow får en gæsterolle i den nye sæson.

Hun skal spille Shree, der ordner Frankies negle. De to kommer tæt på hinanden i den nye sæson, hvilket sætter Grace og Frankies venskab på en alvorlig prøve. Der er for alvor lagt an til – endnu – et trekantsdrama i serien.

Glæd dig til den sæson 4, der kommer på Netflix i 2018.

Grace and Frankie saeson4 pa netflix
Lisa Kudrow har fået en fremtrædende gæsterolle i Grace and Frankie sæson 4

Grace and Frankie på Netflix

Det danske filmmagasin Ekko gav Grace and Frankie 3 stjerner (ud af 5) og skrev: “Hyggelig Netflix-komedieserie lider af desperat angst for ikke at fremkalde grin.”

Det er en af bagmændene bag tv-serien Venner, Marta Kaufmann, der sammen med Howard J. Morris står bag Grace and Frankie.

Grace and Frankie sæson 3 kom på Netflix den 24. marts 2017, hvor også sæson 1 og sæson 2 kan ses.

Se traileren til Grace and Frankie sæson 3

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Last Kingdom på Netflix

Den britiske drama-serie, The Last Kingdom kan nu ses på Netflix.

Året er 872, og det store kongerige Wessex står alene i kampen mod de invaderende danskere.

Uhtred (Alexander Dreymon), søn af en sakser, bliver fanget og opfostret som viking af danskerne.

Han bliver nu tvunget til at vælge mellem sit fødeland og dem, han er vokset op hos, og hans loyalitet bliver hele tiden sat på prøve. Uhtred må finde en farlig mellemvej, hvis han skal bidrage til dannelsen af en ny nation og generobre sine forfædres jord.

Alfred den Store (David Dawson) forsvarer sit kongedømme imod fjenden fra Norden, og Uhtred ønsker at hævde sin fædrene arv.

The Last Kingdom på Netflix

Serien er baseret på Bernard Cornwell’s romanserie The Saxon Stories og der er indtil videre lavet to sæsoner af serien. The Last Kingdom sæson 2 kører netop nu (foråret 2017) på BBC.

The Last Kingdom sæson 1 kom på Netflix den 22. marts 2017.

Se traileren til The Last Kingdom

Kategorier
FILM

Another Forever

Den portugisiske drama-film fra 2016, Another Forever (Para Sempre) kan nu ses på Netflix.

En kvinde, der er tynget af sorg over at have mistet sin elskede, tager på en spontan rejse for at besøge venner og få sit liv tilbage på sporet.

Filmen er instrueret af Juan Zapata.
Another Forever (Para Sempre) kom på Netflix den 21. marts 2017.

Se traileren til Another Forever

Kategorier
FILM

Reign Over Me med Adam Sandler på Netflix

Den amerikanske film fra 2007, Reign Over Me med Adam Sandler i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Der er fem år siden Charlie (Adam Sandler) mistede sin familie i terrorangrebet den 11. september og Charlie er stadig ikke kommet sig.

En dag møder han sin gamle værelseskammerat Alen (Don Cheadle). De to mænd genoptager deres gamle venskab, og selvom deres livssituationer på overfladen er helt forskellige, så har de begge stærkt brug for en at snakke med.

Filmen er instrueret af  Mike Binder og har blandt andre Liv Tyler og Jada Pinkett Smith på rollelisten.

Reign Over Me kom på Netflix den 22. marts 2017.

Se traileren til Reign Over Me

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Marvel’s Iron Fist nu på Netflix

Den længe ventede superhelte-serie Marvel’s Iron Fist kan nu ses på Netflix.

Femten år efter Danny Rand (Finn Jones) formodes at være omkommet i en flyulykke, vender han på mystisk vis tilbage til New York City, fast besluttet på at genvinde sin fødselsret og familievirksomhed.

Men da en fjende, der længe har haft kurs mod New York, kommer til byen, bliver dette levende våben nødt til at vælge mellem sin families arv og sine pligter som Iron Fist. Med sine Kung-Fu-evner og næver af stål er Danny Rand klar til at tage kampen op mod New Yorks kriminelle.

marvels-iron-fist-netflixMarvel’s Iron Fist på Netflix

Serien er den fjerde i rækken af Netflix’ Marvel-superhelte-serier, der jo alle foregår i det kendte Marvel-univers.

Marvel’s Iron Fist kommer efter Jessica Jones, Daredevil og Luke Cage, der alle leder op Marvel’s The Defenders, som får premiere senere på året på Netflix.

Marvel’s Iron Fist sæson 1 med 13 spændende afsnit kom på Netflix Danmark den 17. marts 2017.

Se traileren til Marvel’s Iron Fist

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Deidra & Laney Rob a Train på Netflix

Den amerikanske krimi-komedie, Deidra & Laney Rob a Train fra 2017 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om to teenagere Deidra (Ashleigh Murray) og hendes lillesøster Laney (Rachel Crow), hvis liv ikke ligefrem kører på skinner.

Deres mor Marigold (Danielle Nicolet) havner nemlig bag tremmer for en mindre forseelse og de to piger er nu overladt til sig selv.

Regningerne vælter ind og de to søstre beslutter sig for at tage sagen i egen hånd for at hjælpe deres mor.

For at klare sig begår søstrene en rækker togrøverier, men jernbane-detektiven (Tim Blake Nelson) kommer snart på sporet af dem.

Filmen er instrueret af Sydney Freeland og havde verdenspremiere ved Sundance Film Festivalen i januar 2017.

Deidra & Laney Rob a Train kom på Netflix den 17. marts 2017. 

Se traileren til Deidra & Laney Rob a Train

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Notes on Blindness på Netflix

Den prisvindende dokumentarfilm, Notes on Blindness fra 2016 kan nu ses på Netflix.

Hvordan føles det at blive blind?

Få svaret i denne dokumentarfilm, der følger forfatter og teolog John Hull (Dan Renton Skinner), som i sommeren 1983 – kun få dage før sin søns fødsel – mister synet.

For at få styr på det kaos, der hersker inde i ham over blive blind og samtidig finde en mening med det hele, begynder han at optage lyddagbøger.

Ved hjælp af hans dagbøger forsøger filmen på impressionistisk vis at genskabe John Hulls langsomme rejse ind i de blindes verden.

Notes on Blindness, der er instrueret af Pete Middleton og James Spinney, er nomineret til hele tre priser ved BAFTA Film Award 2017.

Notes on Blindness kom på Netflix den 15. marts 2017.

Se traileren til Notes on Blindness

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: 12 Monkeys på Netflix

Sci-fi serien 12 Monkeys, der er baseret på Terry Gilliams film af same navn fra 1995, kan nu ses på Netflix.

I serien kommer vi med på en rejse med James Cole (Aaron Stanford); en mand fra 2043, der sendes tilbage i tiden for at stoppe en ond organisation ved navn Army of the 12 Monkeys fra at ødelægge verden.

Cole slår sig sammen med Dr. Cassandra Railly (Amanda Schull) fra nutiden og går i gang med at undersøge en sammensværgelse, der har eksisteret i århundreder.

De bliver et sindsoprivende kapløb med tiden for en tidsrejsende fra en postapokalyptisk fremtid, der dukker op i nutiden med ordren om at finde og udslette kilden til en dødsensfarlig virus, som vil udslette menneskeheden.

 12 Monkeys på Netflix

Serien lægger sig tæt op ad Terry Gilliams film af samme navn, der har Bruce Willis, Madeleine Stowe og Brad Pitt i hovedrollerne.

Filmagasinet EKKO gav serien 4 stjerner og skrev: “Det er ikke bare en hvilken som helst tv-serie, men et vovet livtag med hele to sci-fi-mesterværker.” 

Serien er skabt af den amerikanske kabel-tv kanal SyFY , hvor 12 Monkeys sæson 3 netop nu (forår 2017) kan ses.

12 Monkeys sæson 1 kom på Netflix den 15. marts 2017.

Se traileren til 12 Monkeys

 

Kategorier
FILM

Our Family Wedding (Til Svigerfar Skiller Os Ad)

Den romantiske komedie fra 2010, Our Family Wedding (Til Svigerfar Skiller Os Ad) kan nu ses på Netflix.

Da de to studerende Marcus (Lance Gross) og Lucia (America Ferrera) overraskende annoncerer deres forlovelse, truer deres uenige fædre (Forest Whitaker og Carlos Mencia) med at forvandle drømmebrylluppet til et kæmpe slagsmål.

Tilføj en række excentriske familiemedlemmer og kultursammenstød, og så har du opskriften på en fantastisk sjov og vanvittig oplevelse, som du ikke må gå glip af!

Alle er inviteret med til brylluppet. Glæd dig til en sjov og hjertevarm komedie med en stjernespækket rolleliste, inklusiv Oscar-vinder Forest Whitaker og stand-up stjernen Carlos Mencia.

Filmen er instrueret af  Rick Famuyiwa.

Our Family Wedding på Netflix

Our Family Wedding (Til Svigerfar Skiller Os Ad) kom på Netflix den 13. marts 2017.

Se traileren til Our Family Wedding

Kategorier
FILM

Keanu på Netflix

Den vanvittige amerikanske action-komedie fra 2016, Keanu kan nu ses på Netflix.

De to fætre, Clarence (Michael Key) og Rell (Jordan Peele) kaster sig ud i en desperat mission, da Rells elskede kattekilling, Keanu, bliver kidnappet.

De gør alt for at få dyret tilbage, hvilket blandt andet indebærer, at de må optræde som brutale mordere og infiltrere en gadebande for at få Keanu tilbage.

Men kampen om den bedårende killing udløser en bandekrig, der uforvarende tvinger vores helte til at tage loven i egen hånd.

Filmen er instrueret af Peter Atencio.

Keanu kom på Netflix den 13. marts 2017.

Se traileren til Keanu