Kategorier
FOR BØRN

Den animerede familiefilm ‘Alpha & Omega’

Den computeranimerede film Alpha & Omega har netop haft premiere på Netflix.

Filmen handler om de to meget forskellige ulve, Kate og Humphrey, der lever i hver deres ulveflok.

Kate er en alpha ulv, som sætter disciplin, pligt og ansvar før alt. Humphrey, derimod, er en omega ulv, for hvem skæg, kammerater og løssluppenhed er vigtigst.

I ulveverdenen har alphaer og omegaer ikke noget med hinanden at gøre, alligevel krydser de to ulves spor hinanden. Som datter af den vestlige ulvefloks leder, skal Kate nemlig giftes med sønnen af den østlige ulvefloks leder – for at undgå yderligere konflikter mellem de to rivaliserende flokke.

Situationen ændrer sig dog, da skovbetjentene fanger dem begge og flyttet til et andet reservat.  bliver ægteskabet udskudt. Kate er ivrig efter at komme hjem, så de kan undgå krig med den anden ulveflok, men vejen tilbage byder på den ene udfordring efter den anden – dels med den meget anderledes Humphrey, men også med andre dyr, de møder undervejs.

Alpha & Omega er en virkelig sød film, som hele familien sagtens kan nyde. Vi er ikke helt i Disney/Pixar-klassen, men handlingen er helt ok og der er ganske underholdende sekvenser i filmen. Filmen kom aldrig i de danske biografer, men direkte på DVD i 2011. Lige nu arbejdes der på en 2’er.

Alpha & Omega kom på Netflix den 29. oktober 2014 og kan naturligvis med dansk tale.

Se traileren til Alpha & Omega (engelsk tale)

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Thomas Tog på Netflix med ‘Dieselernes Dag’

Endnu en animationsfilm om Thomas og Vennerne har fundet vej til Netflix.

I Thomas og Vennerne – Dieselernes Dag er Thomas og hans bedste ven Percy i gang med at slukke en brand på en gård, men de kan ikke klare det selv. Heldigvis ankommer Belle og hjælper dem.

Da branden er slukket, er Belle løbet tør for vand, og Thomas og Percy hjælper hende tilbage til remisen. Kontrolchefen roser Belle for hendes modige indsats i forbindelse med branden. Der er brug for en ny brandbil på Sodor og Belle anbefaler Flynn, så det bliver arrangeret at han kommer til Sodor fra fastlandet.

Lars Mikkelsen ligger den danske stemme til endnu en film om Thomas Tog.

Thomas og Vennerne – Dieselernes Dag kom på Netflix den 24. oktober 2014.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Thomas & vennerne – En historie om mod

Det spændende filmeventyr Thomas & Vennerne – en historie om mod er nu på Netflix.

Thomas og vennene må se frygten i øjnene, da de drager ud på deres modigste eventyr nogensinde.

En storm på øen Sodor afslører enorme fodaftryk! Thomas og Percy er ivrige efter at finde ud af, hvem der har sat disse spor. Percy er bange for, at der er et monster, men Thomas vil lære ham at være modig.

Det er dog ikke lige sådan af finde løsningen på mysteriet. Nye hindringer og farer dukker op på sporet, men med hjælp fra vennerne og en masse mod, finder de frem til det overraskende svar.

Der er underholdning for familien yngste i dette spændende eventyr om Thomas Tog og vennerne fra Sodor.

FILM OG SERIER FOR BØRN PÅ NETFLIX

Thomas & Vennerne – en historie om mod kom på Netflix den 15. oktober 2014. Filmen kommer først på DVD i Danmark i midten af november 2014.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Animationsfilmen ‘Escape from Planet Earth’

Den animerede familiefilm Escape from Planet Earth er netop kommet på Netflix.

Escape from Planet Earth handler om rumvæsnet Scorch Supernova, som på planeten Baab er en stor helt. Da han en dag opfanger et nødsignal fra planeten Jorden, tøver han ikke med at tage afsted. Desværre havner han i en fælde og bliver taget til fange af menneskene og ført til Area 51. Nu er det op til hans regelrette bror Gary, at redde Scorch fra de onde mennesker på Jorden.

Filmen udkom i 2013, men kom aldrig i de danske biografer på trods af, at filmen i hjemlandet USA var en pæn biografsucces.

Escape from Planet Earth er en forrygende familiefilm, hvor humoren ikke er helt så voksen, som man til tider ser hos f.eks. Pixar. For større børn er filmen dog et sikkert hit!

SE FLERE NYE FILM FOR BØRN PÅ NETFLIX

Escape from Planet Earth kom på Netflix den 22. september 2014. Filmen kan på Netflix ses på enten dansk eller originale sproget, hvor blandt andre Jessica Alba ligger stemme til.

Se traileren til ‘Escape from Planet Earth’ (Engelsk tale)

http://youtu.be/gOSmvkffk_g

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Den japanske animations-serie ‘Digimon Fusion’

Første sæson af den japanske tegneserie Digimon Fusion fra 2010 er nu på Netflix.

Serien handler om Mikey og hans to bedste venner, Angie og Jeremy, som pludselig transporteres ind i en digital verden, hvor de skal redde Digimon fra den totale udslettelse.

Hvis du kan lide Pokémon, vil du helt sikkert også kunne lide Digimon Fusion.

Første sæson af Digimon Fusion indeholder ikke færre end 30 afsnit på hver 20 minutter, så der er mange timers underholdning.

Vær obs på, at den version, som ligger på Netflix er med engelsk tale og kun danske undertekster.

Digimon Fusion kom på Netflix den 10. september 2014

Se traileren til ‘Digimon Fusion’

http://youtu.be/jEYxiOp-G4s

Kategorier
FOR BØRN

Disney-filmen ‘Vilde Rolf’ på Netflix

Den anmelderroste og Oscar-nominerede animationsfilm fra Disney Vilde Rolf er nu på Netflix.

Efter mere end 30 år som hovedfjenden i et arkadespillet ‘Fix-det Felix Jr’, er Rolf træt af rollen som skurk og drømmer om at være lige så elsket, som helten i spillet. Men ingen elsker skurken og derfor er Rolf upopulær.

Da der udkommer et nyt, lynhurtigt skydespil med den iskolde og barske Sergent Calhoun, ser Rolf det som sin fribillet til et nyt og lykkeligt liv som helt. Rolf sniger sig ind i spillet med en meget enkel plan – at vinde en medalje.

Ved et uheld kommer Rolf dog til at slippe en dødsensfarlig computerspilsuperskurk løs, der snart ikke alene truer spillet, men også alle andre spil i spillehallen. Nu er det op til Rolf at gøre sin fejl god igen og redde dem alle.

Vilde Rolf fik flotte ord med på vejen fra de danske anmeldere, da den kom i biografen herhjemme i 2013. Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Den gør for arkadespillene, hvad ‘Toy Story’ gjorde for legetøjet. ‘Vilde Rolf’ har det samme overskud og den samme kærlighed til barndommens legesyge.”

Filmen var også nomineret til en Oscar i kategorien: Årets animationsfilm.

Vilde Rolf kom på Netflix den 1. juli 2014 og kan ses med dansk tale eller på original sproget (med danske undertekster)

Se traileren til ‘Vilde Rolf’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Første sæson af ‘Littlest Pet Shop’ på Netflix

1. sæson af tv-serien Littlest Pet Shop er netop kommet på Netflix.

Serien, der blandt fans kun kaldes for LPS, handler om Blythe Baxter, som har en helt særlig evne til at tale med dyr.

Følg med på hendes eventyr sammen med alle hendes nye firbenede venner fra butikken Littlest Pet Shop, der fungerer som et aktivitetscenter for alle slags kæledyr.

Første sæson af Littlest Pet Shop indeholder 25 afsnit – først afsnit er dog delt op i to.

Udgaven på Netflix er naturligvis med dansk tale, så familiens yngste kan følge med.

Tv-serien Littlest Pet Shop fra 2012 kom på Netflix Danmark den 1. september 2014.

Se traileren til ‘Littlest Pet Shop’ (engelsk)

http://youtu.be/zjE5jv3BSGM

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Animationsfilmen ‘The Jungle Bunch: The Movie’

Den franske animationsfilm The Jungle Bunch: The Movie er nu på Netflix.

Filmen handler om pingvinen Maurice, der er opvokset i junglen og tror, han er en tiger. To pingviner fra hans antarktiske hjemland ankommer for at finde frem til den store tiger-kriger, som de vil have til at hjælpe med at forsvare deres koloni mod invadering af hvalrosser.

Maurice går i gang med at samle en sjov blanding af dyr for at redde situationen. Det viser sig at være ret heldig at Maurice har en tigers mod, for det er bestemt ikke en let opgave at lægge sig ud med en flok farlige kæmpe hvalrosser.

De taler desværre ikke dansk!

Filmen fra 2011 har fået den danske titel: ‘Junglebanden på glat is’ men desværre er det kun den engelske udgave, der er på Netflix. Det betyder, at de taler engelsk i filmen og at vi kun kan få danske undertekster, hvilket unægtelig tager en del af fornøjelsen fra de mindste, som filmen ellers er rettet imod.

Så har du mod på at simultantolke for familiens yngste, så har du udsigt til knap en times fornøjelig underholdning.

The Jungle Bunch: The Movie kom på Netflix i juli 2014

Se traileren til ‘The Jungle Bunch: The Movie’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Animationsfilmen ‘Sammys store eventyr’ på Netflix

Den flotte og medrivende animationsfilm Sammys store eventyr (Turtle’s Tale: Sammy’s Adventures) er nu på Netflix. 

I Sammy’s Store Eventyr følger vi havskildpadden Sammy. Lige fra hans fødsel i 1959 og de næste 50 år frem.

Det er bestemt ikke småting Sammy oplever fra han er helt spæd til han er blevet en fuldvoksen havskilpadde. Hippierne kommer og går, forureningen i verdenshavene tager til og Sammy kæmper ligesom sine artsfæller for at overleve strabadserne på de store oceaner.

Skal det lykkes ham atter at kravle op på sin fødestrand i 2009, så han selv kan sætte unger i verden?

Hvis du er til ‘Find Nemo’, så må du bestemt ikke snyde hverken dig selv eller familiens yngste for Sammys store eventyr. Den slår måske ikke Nemo, men det er bestemt en underholdende og flot animationsfilm.

Billede fra Sammys store eventyrPå Netflix kan du selv vælge om du vil se filmen på originalsproget eller om du vil have den på danske til glæde for familiens yngste. I den danske udgaver er det Timm Vladimir, Anna David, Nicolas Bro og Hella Joof, der lægger stemme til de elskede havdyr.

Vær dog opmærksom på, at filmen kun ligger under den originale titel og derfor ikke kommer frem hvis du søger på Sammys store eventyr. 

Du kan se filmen på Netflix HER

Sammys store eventyr kom på Netflix den 1. august 2014.

Se traileren til ‘Sammys store eventyr’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Verdens klogeste dreng ‘Niels Neutron’ på Netflix

Så er serien om Niels Neutron – verdens klogeste dreng – kommer på Netflix.

Niels Neutron bor i Retroland og er måske ikke den sejeste i sin klasse, men han er i hvert fald den klogeste. Han kan alt det de andre børn drømmer om, som for eksempel at rejse tilbage til fortiden og blive usynlig. 

Niels elsker at opfinde ting, der gør livet mere behageligt. Niels’ robot-hund Goddard og hans bedste ven Carl stiller ofte op og afprøver nye opfindelser, som af og til går i vasken.

Serien hedder oprindelig ‘The Adventures of Jimmy Neutron’, men du kan finde den på Netflix under det danske navn Niels Neutron. Første sæson indeholder 20 episoder af hver 1 -2 små afsnit. Alle naturligvis med dansk tale.

NETFLIX I BØRNEHØJDE: SE LISTEN OVER NYE FILM OG SERIER TIL BØRN 

Serien om Niels Neutron kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til Niels Neutron:

(OBS: Engelsk tale på traileren)

niels-neutron-det-lille-geniUdover serien om Niels Neutron, finder du også filmen ‘Niels Neutron: Det lille geni‘ på Netflix.

Her skal Niels Neutron forsøge at skabe kontakt med en fremmed civilisation (via en brødrister!). De grumme aliens vil bruge forældrene som menneskeofre, så Niels må redde alle.