Netflix lancerer en times lang lysende sollampe, du kan streame, når længslen efter sollys bliver for stor.
Denne Netflix Original er instrueret og produceret i Sverige.
Se traileren til Sunlamp For Your Home
[keywords]Netflix nyheder, Netflix film, Film på Netflix, Nye film på Netflix[/keywords]
Netflix lancerer en times lang lysende sollampe, du kan streame, når længslen efter sollys bliver for stor.
Denne Netflix Original er instrueret og produceret i Sverige.
Den indiske thriller fra 2016, Te3n kan nu ses på Netflix.
En hengiven bedstefar forsøger desperat at finde sit barnebarn, ti år efter hun blev kidnappet, og forfølger et farligt nyt spor.
Det er otte år siden at John Biswas (Amitabh Bachchan) mistede sit barnebarn, Angela, der blev kidnappet og dræbt. Den tragiske hændelse har sat dybe spor i både ham og hans kone, Nancys liv.
John har dog ikke givet op og hver dag besøger han den lokale politistation, for at få dem til at genoptage sagen, men dagligt afvises han. Den eneste person, der vil hjælpe ham er den tidligere betjent og nu præst, Martin Das (Nawazuddin Siddiqui), der har en ting til fælles med John: Angelas død har ændret hans liv.
Otte år og en dag efter Angela blev knidnappet rystes byen af en nye kidnapning, der på mange måder minder på Angelas.
Te3n er instrueret af Ribhu Dasgupta. Filmen er en genindspildning af den sydkoreanske film, Montage fra 2013.
Te3n kom på Netflix den 17. februar 2017.
Netflix har netop fået premiere på deres nye originale film, Girlfriend’s Day, der er lige dele action, komedie og naturligvis romantik.
Har du nogensinde tænkt på, hvem det er der skriver de kort du kan købe i butikkerne til f.eks bryllupper, mors dag og fødselsdage?
Det er de rene ordekvilibrister og en af dem er Ray Wentworth (Bob Odenkirk). En gang var han kongen blandt ordsmedene, men efter en personlig nedtur er han reduceret til kort-skriver.
I et forsøg på at generobre de følelser og egenskaber, der en gang gjorde ham til den største blandt ordsmede, bliver han viklet ind i et net af mord og bedrag blandt andre forfattere i forsøget på at skrive det perfekte kort til nationens nye højtid: Girlfriend’s Day.
Filmen er instrueret af Michael Paul Stephenson. På rollelisten finder vi også Amber Tamblyn, Natasha Lyonne, Ed Begley Jr., Stacy Keach, Rich Sommer og June Diane Raphael.
Girlfriend’s Day kom på Netflix den 14. februar 2017.
Der er dømt superhelte-action for alle pengene når to af de helt store superhelte møder hinanden i Batman v Superman: Dawn of Justice fra 2016, der nu kan ses på Netflix.
Vi befinder os, efter storbyen Metropolis blev lagt i ruiner af mægtige skabninger fra rummet.
Godt nok sejrede den retfærdige Superman (Henry Cavill) , men nu stilles der spørgsmålstegn ved hans guddommelige kræfter og den manglende regeringskontrol. Ud af skyggen træder den selvtægtende beskytter af de svageste, Batman (Ben Affleck), der har sine egne motiver for at gå i kamp mod den overlegne Superman.
Pludselig står to af retfærdighedens sværvægtere ansigt til ansigt i den længe ventede styrkeprøve.
Filmen er instrueret af Zack Snyder. Den er baseret på DC Comics’ tegneserier og er inspireret af Frank Millers The Dark Knight Returns.
Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det meste af tiden fungerer de først og fremmest som brikker i det større spil, der handler om at destruere, sprænge ting i luften og køre ting og mennesker i smadder Zack Snyder-style. Lad dét være en anbefaling eller en advarsel, alt efter præferencer.”
Batman v Superman: Dawn of Justice kom på Netflix den 8. februar 2017.
Den animerede superhelte film Batman: The Killing Joke fra 2016 kan nu ses på Netflix.
Hvor meget skal der til, før en person går amok?
Hvor meget fortvivlelse, før et sind knækker?
Det er de syge spørgsmål, som Joke har sat sig for at besvare, for at vise Gotham, at selv en almindelig mand som Kommissær Gordon kun er én dårlig dag væk fra ren og skær vanvid.
Baseret på den anmelderroste DC Comics grafiske novelle, bliver du vidne til en rejse ind i den mørke psyke hos den kriminelle klovneprins.
Følg hans ydmyge begyndelse som en fattig komiker til hans skæbnesvangre møde Batman, der ændre alt. Med den tilbagevendende Kevin Conroy som Batman og Mark Hamill som Joker, bliver du vidne til fødslen af en superskurk, en helts mod og en pointe, som vil efterlade dig målløs.
Den spanske romantiske komedie fra 2015, Heart of a Lion (Corazón de León) kan nu ses på Netflix.
Silvana (Majida Issa) er ung, smuk og succesadvokat. En dag mister hun sin mobil og bliver ringet op af en mand, León (Marlon Moreno), som har fundet den.
Han virker sympatisk og morsom, og de aftaler at mødes på en restaurant. Her bliver hun meget forbavset, da manden i røret viser sig at være 1 meter og 36 cm høj, altså samme størrelse som et barn på omkring 8 år.
Parret forelsker sig, indleder de et spændende forhold, som forpestes af andres indblanding og deres egen usikkerhed.
Filmen er instrueret af Emiliano T. Caballero og er en spanske udgave af den argentiske film Corazón de León. I 2016 kom en fransk udgave af samme film, der fik den danske titel: Høj af kærlighed.
Den amerikanske indie-film, Sun Belt Express fra 2014 kan nu ses på Netflix.
Filmen handler om den tidligere professor Allen King (Tate Donovan), der er blevet fyret fordi han har plagieret en af de studerenes opgaver.
For at overleve og få de penge, som han skylder sin eks-kone, Margaret (Rachael Harris) begynder han at tjene penge på at smugle illegale immigranter over grænsen fra Mexico og ind i Arizona.
Hans sidste tur kompliceres imidlertid af, at han har sin gravide mexikanske kæreste, Anna (Ana de la Reguera) og sin egen teenagedatter Emily (India Ennenga) med på turen – og tre illegale immigranter i bagagerummet.
Filmen er instrueret af Evan Buxbaum.
Sun Belt Express kom på Netflix den 3. februar 2017.
Vinderen af publikumsprisen ved Sundance Filmfestivalen 2014, Imperial Dreams kan nu ses på Netflix.
Filmen handler om den 21-årige Bambi Jones.
Moren er dybt alkoholiseret, så Bambi (John Boyega) er vokset op hos sin onkel, gangsteren Shrimps (Glenn Plummer), i den hårde og berygtede Los Angeles-bydel Watts. Bambi er forfatterspire, og får publiceret en novelle i det anderkendte litteraturtidsskrift McSweeney’s, mens han sidder i fængsel.
Selvom Bambi har alle odds imod sig, insisterer han alligevel på at få sit liv på ret kurs og give sin søn et bedre liv, han han selv har haft.
Filmen er instrueret af Malik Vitthal.
Imperial Dreams kom på Netflix den 3. februar 2017.
Den amerikanske komedie fra 2009, Tømmermænd i Vegas (The Hangover) kan nu ses på Netflix.
De planlagde en polterabend i Las Vegas, som de aldrig ville glemme. Men nu er de nødt til at komme i tanke om, hvad der skete!
Hvis baby er det, der ligger i skabet i deres suite på Caesars Palace?
Hvordan er der kommet en tiger ud på badeværelset?
Hvorfor mangler en af dem en tand?
Og vigtigst af alt – hvor er brudgommen?!
Det, som fyrene gjorde, mens de festede, er vand ved siden af det, de er nødt til at gøre, da de bliver ædru i denne vanvittige komedie, hvor de må forsøge at komme i tanke om alle deres tåbelige påfund fra aftenen før – ét tåget spor ad gangen.
Filmen er instrueret af Todd Phillips og har Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis og Justin Bartha på rollelisten.
BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “..med garanti ugens mest idiotiske film. Men det er også den sjoveste.”
Tømmermænd i Vegas (The Hangover) kom på Netflix den 1. februar 2017.
Den amerikanske science fiction film fra 2015, Chappie kan nu ses på Netflix.
I et fremtidigt Johannesburg er kriminalitet blevet så udbredt, at politiet bruger robotter til at bekæmpe kriminalitet.
Vi følger den beskadigede politirobot Chappie, der stjæles af et par lokale gangstere og rebootes med et innovativt, banebrydende følelses- og bevidsthedsprogram. Dermed bliver han den første robot nogensinde, der selv kan tænke og føle.
Da det går op for styrets våbenleverandør iværksætter de straks en hensynsløs og destruktiv plan, der endnu en gang skal sikre kontrollen med byens kriminelle elementer – og samtidig garantere, at Chappie ikke alene blive den første, men også den sidste af sin slags.
Filmen er instrueret af Neill Blomkamp og er baseret på hans kortfilm Tetra Vaal fra 2004.
Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “en morsom og intelligent sci-fi-fabel om at finde sin plads i en fjendtlig verden, fortalt efter bedste skabelonstruktur.”
Chappie kom på Netflix den 1. februar 2017.