Kategorier
BREAKING FILM

American Heist på Netflix

Den amerikanske actionfilm fra 2014, American Heist kan nu ses på Netflix.

Frankie (Hayden Christensen) og James (Adrien Brody) er to brødre med en mørk fortid. Den ene kæmper på vejen til normalitet, den anden er netop løsladt fra fængslet.

Da den ene bror lokker den anden til at medvirke til et bankrøveri sammen med en bande farlige kriminelle, ledet af den berygtede Sugar (Akon) går det gruligt, galt og brødernes loyalitet bliver sat på prøve.

Nu vil det vise sig hvor langt de hver vil gå for grådighed og familie.

Filmen er instrueret af Sarik Andreasyan.

American Heist på Netflix

American Heist kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til American Heist

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

12 Years A Slave

Det amerikanske Oscar-vindende drama fra 2013, 12 Year a Slave kan nu ses på Netflix.

I 1841, tiden før borgerkrigen i USA, følger vi Solomon Northup (Chiwetel Ejiofor), en fri sort mand fra det nordlige New York. Familien bor i Saragota, hvor Solomon lever af at spille violin.

En dag bliver han brutalt bortført af to mænd og solgt til slaveri på en bomuldsfarm i det sydlige USA. I sin kamp for frihed møder Solomon grusomhed og kæmper for, ikke bare at holde sig i live, men også at bevare sin værdighed som menneske.

Filmen er instrueret af Steve McQueen og har blandt andre også Brad Pitt, Michael Fassbender, Benedict Cumberbatch, Lupita Nyong’o og Sarah Paulson på rollelisten.

12 Year a Slave på Netflix

12 Years a Slave er et sandfærdigt drama baseret på Solomon Northups egen biografi fra 1853 og filmen modtog en Oscar for Bedste film, Bedste Kvindelige Birolle og Bedste Bearbejdede Manuskript.

Berlingske gav filmen 6 stjerner og skrev: “[…] et sansemæssigt bombardement af smerte og skønhed, der efterlader dig sønderbanket på den allerfineste vis.”

12 Year a Slave kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til 12 Years A Slave

Kategorier
BREAKING FILM

Blood Work

Den amerikanske action-thriller fra 2002, Blood Work med Clint Eastwood kan nu ses på Netflix.

Terry McCaleb (Clint Eastwood) er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald.

Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået.

Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.

Blood Work kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til Blood Work

Kategorier
BREAKING FILM

The Submarine Kid

Det romantiske drama fra 2015, The Submarine Kid kan nu ses på Netflix.

Den traumatiserede marinesoldat,  Spencer Koll vender hjem fra tre udstationeringer i Afghanistan. Han kæmper for at ryste oplevelserne af sig og forsøger at akklimatisere sig til det civile liv. Plaget af de traumatiske hændelser fjerner han sig fra sin familie, venner og kæreste.

En dag møder han den unge kvinde, Alice (Emilie de Ravin ) der selv er på en rejse.

Hun introducerer ham for tegneserien The Submarine Kid og sammen træder de ind i en mystisk, men ødelæggende verden. Her konfronteres de med deres egne dæmoner og bliver tvunget til at træffe et valg om hvilken retning deres liv skal gå.

Filmen er instrueret af Eric Bilitch.

The Submarine Kid kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til The Submarine Kid

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Leviathan på Netflix

Den Oscar-nominerede russiske film fra 2014, Leviathan kan nu ses på Netflix.

I en lille russisk kystby bor Kolya (Aleksey Serebryakov) med sin kone og sin teenagesøn.

De ejer et lille stykke land, som den lokale borgermester har udset sig til et større byggeprojekt, og han forsøger med alle midler at presse familien til at flytte. Men Kolya holder på sin ret til at blive boende og kontakter en advokat-ven i Moskva for at få hjælp til at kæmpe mod de lokale magthavere.

Leviathan er et storslået værk med menneskelige, moralske og politiske dybder i scenesat i betagende omgivelser på Kola-halvøen i det nordlige Rusland.

Filmen er instrueret af Andrey Zvyagintsev.

Leviathan på Netflix

Leviathan kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til Leviathan

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Like Crazy

Det romantiske drama, Like Crazy fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den college-studerende Anna (Felicity Jones) fra England forelsker sig i sin amerikanske klassekammerat Jacob (Anton Yelchin), mens de begge er studerende på et universitet i Los Angeles.

Men Anna er britisk, og da hun er færdig med sine studier, beslutter hun sig for at blive i USA, selvom hun ikke har opholdstilladelse. Efter et besøg hjemme i England kan hun imidlertid ikke få lov at komme ind i USA igen. Mens Anna kæmper med myndighederne, må hun og Jacob afgøre, om deres forhold er de mange prøvelser værd.

Like Crazy illustrerer på smukkeste vis, hvordan det første sande kærlighedsforhold kan være fantastisk lykkeligt og samtidig meget skrøbeligt.

Filmen er instrueret af Drake Doremus.

Like Crazy på Netflix

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er ikke en vild eller mærkeligt konstrueret kærlighedshistorie. Den er snarere en fin variation over vore alle sammens store og små kærlighedshistorier. En lille film begået med stor nænsomhed.”

Like Crazy kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til Like Crazy

Kategorier
BREAKING FILM

Just My Luck på Netflix

Den romantiske komedie fra 2006, Just My Luck kan nu ses på Netflix.

Da den altid heldige Ashley Albright (Lindsay Lohan) møder den evigt uheldige Jake (Chris Pine) til et maskebal, og de forenes i et hedt, elektrificerende kys, sker der det forunderlige, at de bytter held og uheld.

Pludselig går alt nu skævt for Ashley, mens Jake til gengæld får chancen for at realisere alle sine drømme.

I sin jagt på at genvinde sit held indser Ashley, at det ikke er heldet i sig selv der betyder noget, men at det der virkelig tæller, er hvad man bruger det til. Og at uanset hvad, så kommer hun ikke uden om Jake.

Filmen er instrueret af Donald Petrie.

Just My Luck på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev:  “…humoren og forviklingerne fik mig til at grine ganske lystigt…”

Just My Luck kom på Netflix den 25. januar 2016.

Se traileren til Just My Luck

Kategorier
BREAKING FILM

Kapring På Åbent Hav (Under Siege) på Netflix

Det amerikanske actionbrag, Kapring På Åbent Hav (Under Siege) fra 1992 kan nu ses på Netflix.

Det stolte krigsskib USS Missouri er på sin sidste rejse. Både kaptajn og skib skal pensioneres.

Under afskedsfesten bliver fartøjet overtaget af en gruppe skånselsløse terrorister, der vil sælge atomsprænghovederne om bord til højestbydende.

Heldigvis er skibets kok tidligere Navy SEAL, Casey (Steven Seagal) og så er der lagt an til en omgang seriøse øretæver.

Filmen er instrueret af Andrew Davis og har blandt andre  Tommy Lee Jones og Gary Busey på rollelisten, sammen med den sexede Erika Eleniak i den efterhånden berømte kagescene.

Kapring På Åbent Hav på Netflix

Kapring På Åbent Hav (Under Siege) kom på Netflix den 25. januar 2017. 

Se traileren til Kapring På Åbent Hav (Under Siege)

Kategorier
BREAKING FILM

My Super Ex-Girlfriend på Netflix

Den romantiske komedie fra 2006, My Super Ex-Girlfriend med Uma Thurman og Luke Wilson i hovedrollerne, kan nu streames på Netflix.

Matts (Luke Wilson) kæreste Jenny (Uma Thurman) er ikke som andre kærester, for under det almindelige ydre gemmer sig superhelten G-Girl, der bekæmper kriminalitet og uretfærdighed, hvor end hun finder den.

Desværre er Jenny også temmelig usikker og besidderisk, og til sidst bliver det for meget for Matt, så han forsøger at slutte forholdet. Men det har G-Girl bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe godt fra.

Filmen er instrueret af Ivan Reitman.

My Super Ex-Girlfriend på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Special-effekterne er (…) ikke noget at råbe hurra for. Men den originale historie kombineret med de charmerende skuespiller-indsatser redder dagen.”

My Super Ex-Girlfriend kom på Netflix den 25. januar 2017.

Se traileren til My Super Ex-Girlfriend

Kategorier
BREAKING FILM

Juryen (Runaway Jury) på Netflix

Den amerikanske thriller, Juryen (Runaway Jury) fra 2003 kan nu ses på Netflix.

Sammen med sin advokat (Dustin Hoffman) sagsøger enken til et offer for en meningsløs massakre på et kontorm den våbenfabrik, der har fremstillet det dræbende våben.

Deres påstand er, at våbenfabrikanten har medansvar for de mange håndvåben i omløb.

Da sagen ikke alene kan resultere i en giganterstatning, men også påvirke fremtidige sager, viger våbenfabrikantens advokater ikke tilbage for noget som helst for at vinde.

De ansætter bl.a. en jury-konsulent (Gene Hackman), der skal sikre, at balancen i juryen falder ud til hans klienters fordel. Men én af jurymedlemmerne har sin helt egen dagsorden, der hurtigt kan ændre selv de bedst lagte planer…

Bestsellerforfatteren John Grisham har endnu engang spundet et net, der fastholder sit publikum i et jerngreb. Filmen er instrueret af Gary Fleder og har også John Cusack og Rachel Weisz på rollelisten.

Juryen (Runaway Jury) på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er specielt en fornøjelse at se veteranerne Dustin Hoffman og Gene Hackman, der som unge skuespilleraspiranter delte en lejlighed på Manhattan, duellere på lærredet.”

Juryen (Runaway Jury) kom på Netflix den 25. januar 2017.

Se traileren til Runaway Jury