Den romantiske komedie fra 2015, The Wedding Ringer kan nu ses på Netflix.
Doug Harris (Josh Gad) er en sød, men ret akavet vordende brudgom med et problem – hans vennekreds er mildest talt ikke imponerende, og han mangler en forlover.
Derfor henvender han sig til firmaet Best Man Inc. – et firma, der specialiserer sig i præsentable forlovere til socialt udfordrede fyre.
Her møder han den energiske ejer, Jimmy Callahan ( Kevin Hart), der bliver hyret til at agere forlover overfor bruden (Kaley Cuoco-Sweeting) og hendes familie, og samtidig finder Jimmy en flok skæve personligheder til at spille Dougs vennekreds.
Det er på forhånd nærmest dømt til at gå galt, og det gør det også – endda allerede til Doug’s polterabend.
The Wedding Ringer kom på Netflix den 9. marts 2017.
Den irske komedie fra 2016, The Young Offenders kan nu ses på Netflix.
Filmen er inspireret af Irlands største kokain beslaglæggelse til en værdi af 440 millioner euro. Kokainen blev fundet i et kæntret smuglerskib ud for Cork’s kyst i 2007.
De to teenage-drenge fra Cork, Conor (Alex Murphy) og Jock (Chris Walley), der normalt stjæler cykler, ser dette som deres livs chance for at blive rige.
På stjålne cykeler begiver de to håbefulde drenge ud til kysten i jagten på kokainen. Ingen af dem frygter politiet fordi de begge er under den kriminelle lavalder.
Filmen er skrevet og instrueret af Peter Foott, og The Young Offenders er kaldt den sjoveste film fra Irland i mange år.
The Young Offenders kom på Netflix den 9. marts 2017.
Den amerikanske familiekomedie fra 2011, Mr. Popper’s Penguins kan nu ses på Netflix.
Den succesfulde forretningsmand Popper (Jim Carrey) er fuldstændig uvidende, når det drejer sig om de virkelig vigtige ting i livet – lige indtil han arver en udstoppet pingvin.
Dagen efter er pingvinen blevet levende og har taget fem af sine pingvinvenner med.
Inden længe forvandler Poppers nye, uregerlige bofæller hans hippe newyorker-lejlighed, til et snefyldt vinterparadis – og vender op og ned på resten af hans verden.
Filmen er instrueret af Mark Waters og er baseret på Richard og Florence Atwaters klassiske børnebog Mr. Popper’s Penguins.
Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “Godheden er ved at kamme over til sidst, men de på alle måder højlydte pingviner vil holde det begejstrede ping(h)vin kørende i biograferne.”
Mr. Popper’s Penguins kom på Netflix den 5. marts 2017.
Den amerikanske thriller fra 2013, Devil’s Knot med Colin Firth og Reese Witherspoon i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.
I 1993 forsvandt tre drenge fra et lille arbejdersamfund i West Memphis, Arkansas.
Dagen efter bliver deres mishandlede kroppe fundet i den lokale skov.
Tre unge satanister, der lytter til heavy og klæder sig i sort, bliver kort tid efter anklaget for mordene. Privatdetektiven Ron Lax (Colin Firth) går ind i sagen og bliver overbevist om deres uskyld i mordene.
Filmen, der er instrueret af Atom Egoyan, er baseret på virkelige hændelser.
Den Oscar-nominerede amerikanske western fra 2007, 3:10 To Yuma med Russel Crowe og Christian Bale i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.
Dan Evans (Christian Bale) er en retskaffen men fattig ranchejer, som kæmper en brav kamp for at holde sammen på sin lille familie.
Lykken tilsmiler dog Dan, da den berømte røver Ben Wade (Russell Crowe) er blevet fanget.
Wade skal overføres fra den lille by Brisbee til retten i Yuma i Arizona. En rejse som absolut ikke er risikofri, da Wades bande vil gøre alt for at befri deres leder.
Dan melder sig derfor straks, da der efterlyses raske mænd, der mod en klækkelig betaling vil tage med på fangetransporten og forhindre et eventuelt overfald fra Wades bande. Undervejs krydser Dan og Wade klinger, og selvom de er hinandens diametrale modsætninger, viser det sig, at de har mere tilfælles end først antaget.
Filmen er instrueret af James Mangold og er en genindspildning af filmen med samme titel fra 1957.
3:10 To Yuma på Netflix
Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke så helstøbt som sin forgænger fra 1957, men den er stor, flot og farverig underholdning.”
2. Verdenskrigs filmen, My Honor Was Loyalty (Leibstandarte) fra 2016 kan nu ses på Netflix.
Midt i 2. verdenskrigs kaos og rædsler kæmper den engagerede tysk soldat, Ludwig Herckel (Leone Frisa) for det vigtige 1st SS Panzer Division Leibstandarte SS Adolf Hitler, der i starten af krigen fungerede som Hitlers livvagter.
Efter at have kæmpet på flere kamppladser, står Ludwig foran sin vigtigste kamp. Kampen med sin samvittighed.
Filmen er instrueret af den italienske specieleffekt kunstner og instruktør, Alessandro Pepe.
My Honor Was Loyalty (Leibstandarte) komn på Netflix den 1. marts 2017.
Den vanvittige action-komedie I Don’t Feel at Home in This World Anymore fra 2017 med Melanie Lynskey og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.
Dette er historien om Ruth (Melanie Lynskey), en sygehjælper, der går igennem en personlig krise og har meget lavt selvværd.
Det ændre sig imidlertid, da hendes hus hærges af indbrudstyve, der sjæler en sølvske, hun har arvet fra sin bedstemor.
Da politiet ikke vil hjælpe, beslutter Ruth sig for at tage sagen i egen hånd og finde frem til gerningsmændene. Sammen med hendes irriterende kamp-sports interesserede nabo, Tony (Elijah Wood) tager hun på en faretruende jagt efter indbrudstyvene og andre kriminelle.
I Don’t Feel at Home in This World Anymore på Netflix
Filmen er instrueret af Macon Blair og har David Yow, Jane Levy, Devon Graye, Christine Woods, Robert Longstreet, Lee Eddy og Gary Anthony Williams på rollelisten.
I Don’t Feel at Home in This World Anymore fik verdenspremiere på Sundance Filmfestivalen i 2017 og kom på Netflix den 24. februar 2017.
Se traileren til I Don’t Feel at Home in This World Anymore
Den stjernebesatte amerikanske thriller fra 2016, King Cobra kan nu ses på Netflix.
Filmen er baseret på virkelige hændelser og handler om Stephen (Christian Slater), en erfaren producent af homoseksuel porno fra Cobra Video.
Han kæmper en hård kamp mod sine to rivaler Joe (James Franco) og Harlow (Keegan Allen) fra Viper Boyz om rettighederne til den unge pornostjerne, Brent Corrigan (Garrett Clayton).
Begge lokker det smukke talent med rigdom og succes, men det hele ender drabeligt.
Filmen er instrueret af Justin Kelly og har også Alicia Silverstone på rollelisten.
Den amerikansk superheltefilm fra 2012, The Amazing Spider-Man kan nu ses på Netflix.
Teenageren Peter Parker (Andrew Garfield) er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel Ben (Martin Sheen) og sin tante May (Sally Field).
Mens teenageproblemerne hober sig op, forsøger Peter at få det til at fungere med sin første kæreste Gwen Stacy (Emma Stone).
Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors’ (Rhys Ifans) laboratorium.
Det bliver starten på en serie af begivenheder, som ændrer Peters liv for altid.
Filmen er instrueret af Marc Webb.
The Amazing Spider-Man på Netflix
Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Bortset fra 3D og et mere sejt kostume er det store plus Andrew Garfield i hovedrollen…Historien er hverken særlig overraskende eller ny, men velfortalt er den ikke desto mindre.”
The Amazing Spider-Man kom på Netflix den 22. februar 2017.