Du har sikkert prøvet det: Du vil gerne se en god film på Netflix, men da du begynder at gå igennem kataloget er der så mange film, at du mister overblikket og pludselig er det svært at vælge den rigtige film.
Vi har lavet en listen over de syv bedste nyere biografsucceser på Netflix, som du kan starte med at se. Alle filmene kan ses på den danske Netflix lige nu.
Denne liste følges op af en liste over syv filmklassikere på Netflix, som du bør se eller gense. Med andre ord 14 fantastiske film, som vil give en god film aften i sofaen.
De 7 bedste nyere blockbustere på Netflix lige nu
Filmene er opstillet i helt tilfældig rækkefølge.
Skyfall (2012)
Daniel Craig er tilbage som Agent 007 i Skyfall, der er James Bonds 50 års jubilæums eventyr. Her bliver Bonds loyalitet over for M (Judt Dench) sat på den prøve, da hun bliver jagtet af fortiden. 007 må opspore og bekæmpe truslen, lige meget hvor store personlige konsekvenser det må medføre. Da Bonds seneste opgave går grueligt galt, og agenter verden over er udsat, bliver MI6 angrebet, tvinges M til at flytte hovedkvarteret. Dette udfordrer hendes autoritet og position i forhold til Mallory (Ralph Fiennes), den nye leder af Intelligens- og Sikkerhedskomitéen. Nu hvor MI6 er udsat både indefra og udefra, står M tilbage med en enkelt allieret, hun kan stole på: Bond. Hvis du troede James Bond filmene var døde, så bør du se Skyfall, der er en af de bedste James Bond film i mange år.
Hobbitten – En Uventet Rejse (2012)
Netflix var hurtigt ud og sikrede sig streamrettighederne til Peter Jacksons triologi om Hobitten. Selv om vi ikke er helt på niveau med Ringenes Herre, er det alligevel et fantastisk eventyr baseret på J.R.R. Tolkiens mesterværk. Hobbitten – En Uventet Rejse følger hobbitten Bilbo Sækker, der sammen med troldmanden Gandalf og 13 dværge – ledet af Thorin Egeskjold – deltager i en storslået kamp for at genvinde det tabte dværg-kongerige Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug. Deres rejse bringer dem gennem mørke skove, over høje bjerge og gennem dunkle grotter beboet af trolde og orker og det gådefulde væsen Gollum. Undervejs overrasker den beskedne Bilbo ikke blot sig selv ved at udvise mod og opfindsomhed – han kommer også i besiddelse af en magisk ring, der ændrer hans liv for altid.
Rush (2013)
Uanset om du er til Formel 1 eller ej, så bør du se den Oscar-vindende instruktør, Ron Howards film Rush, om det sandfærdige drama mellem to af verdens største Formel 1 legender: den østrigske Niki Lauda (Daniel Brühl) og den engelske playboy, James Hunt (Chris Hemsworth). Vi er tilbage i Formel 1’s glamourøse guldalder i midten af 70’erne, hvor det til tider var med livet som indsats, at kørene satte sig i deres hurtige vogne. Historien følger deres helt forskellige personlige stil på og uden for banen. Den karismatiske engelske playboy James Hunt er sportens darling og et naturtalent, mens den reserverede østriger Niki Lauda er perfektionisten, der kun koncentrerer sig om sin sport. Dette er uden tvivl en af de bedste film om motorsport og har du bare lidt benzin i blodet, så er Rush en ‘must see’ film.
Gravity (2012)
På listen over de bedste film er det svært at komme uden om den 7-dobbelte Oscar vindende Gravity. En rumfilm helt uden aliens, mystiske rumskibe og robottalende personer. Dette er en film om to personer helt alene i mørket. Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) er en ingeniør på hendes første rejse i rummet sammen med den garvede astronaut, Matt Kowalsky (George Clooney), der har kommandoen over sin sidste flyvning, inden han skal pensioneres. Under hvad der skulle være en rutinemæssig rumvandring, sker katastrofen. Dele fra en satellit rammer rumfærgen og efterlader den med store uoprettelige skader, og Dr. Ryan og Matt strander i rummet med en begrænset mængde ilt. Uden nogen mulighed for at kommunikere med jorden, er de tvunget til at samarbejde for at overleve.
De Urørlige (2012)
Du havde muligvis ikke regnet med, at du frivilligt skulle se en fransk, anmelderrost film, men gør dig selv den tjeneste at se feel good-komedien De Urørlige, der er den største franske filmsucces på verdensplan. Filmen handler om den stenrige Phillipe, der bliver lam fra halsen og ned efter en ulykke. Han har brug for hjælp døgnet rundt og vil ansætte en hjælper. Valget falde noget overraskende på den arbejdsløse og småkriminelle Driss, der lige er løsladt fra fængslet. I mødet mellem de to meget forskellige mænd opstår der et uventet og ganske enestående venskab. Det er en film, der med garanti vil ramme dig – ligesom filmen har ramt tusindvis af biografgængere over hele verden. At filmen er autentisk gør den bestemt ikke ringere.
http://youtu.be/kaBAw70Xb-I
Hævnen (2010)
Der er også blevet plads til Susanne Biers Oscar-vindende drama Hævnen, der er blevet kaldt en af de bedste danske film nogensinde. Hævnen følger lægen Anton (Mikael Persbrandt), som pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små sønner. Han har svigtet sin elskede kone Marianne (Trine Dyrholm), og de prøver nu at vænne sig til et liv uden hinanden. Sideløbende begynder Antons 12-årige søn Elias at blive venner med Christian, som er en ny dreng i klassen. Dette usædvanlige venskab udvikler sig snart til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid. Hævnen vandt en Golden Globe i 2011, som bedste ikke engelsksprogede film og en Oscar som bedste udenlandske film i 2011.
Millennium-triologien (2008 – 2010)
Filmatiseringen af den svenske forfatter, Stieg Larssons Millennium-trilogi er tre fantastiske film, hvoraf kun den første, Mænd Der Hader Kvinder blev lavet til det store biograflærred. De følgende film, Pigen Der Legede Med Ilden og Luftkastellet Der Blev Sprængt blev produceret til TV, hvilket desværre kan ses på produktionen. Det ændre dog ikke ved, at hele trilogien er fantastisk spændende og super velspillet. Vi følger journalist Mikael Blomkvist, der hyres af den stenrige Henrik Vanger til at skrive sin slægts historie. Blomkvist påtager sig opgaven og tager den unge Lisbeth Salander med som hjælpwe. Hun er en umyndiggjort kvinde, men også landets bedste hacker og en fantastisk researcher. Sammen graver de dybt ind i Vanger-familiens fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde forestillet sig. Hvis du vil se filmene på Netflix, skal du søge efter “Millennium filmtrologi”. En søgning efter Mænd Der Hader Kvinder, Pigen Der Legede Med Ilden og Luftkastellet Der Blev Sprængt giver intet resultat på Netflix.
Dette var vores syv nyere blockbustere / biografsucceser på Netflix lige nu. Listen opdateres løbende og skifter efterhånden som indholdet på Netflix skifter.
Har du et forslag til en film vi skal have på denne liste, må du meget gerne skrive til mail@flixnyt.dk eller sende en besked på facebook.

10. Halloween (2007)
9. Nattens dæmoner (2013)
8. Cube (1997)
7. The Texas Chainsaw Massacre (2003)
6. Strangers (2008)
5. The Blair Witch Project (1999)
4. Saw (2004)
3. Let me in (2010)
2. The Grudge – Forbandelsen (2004)
1. Ondskabens Hotel (1980)
Prisbelønnet serie om Dexter Morgan, som er kriminaltekniker om dagen og seriemorder om natten. Han har siden sin barndom haft trang til at dræbe, men hans far lærte ham at styre denne trang. Nu er faderen imidlertid død og Dexter’s blodtørst umulig at styre. Der ligger 7 sæsoner af denne vanvittig spændende thriller på Netflix.
Serien fik en lidt usikker start, men efter at man fik flyttet fokus fra Zooey til de øvrige karakterer i serien, hænger det væsentligt bedre sammen. ‘New Girl’ er en af de bedste sitcom’s i nyere tid – især 2. sæson er helt i særklasse. Serien udspiller sig i Los Angeles, hvor Jess flytter ind hos sine tre mandlige venner i deres fælles lejlighed. Der er indtil videre lavet tre sæsoner, men det er kun den første sæson, der er på den danske Netflix.
Den norsk-amerikanske tv-serie lavet i et samarbejde mellem NRK og Netflix. Serien handler om gangsteren Frank Tagliano (Steve Van Zandt – Little Steve), der efter eget valg sendes til den norske by Lillehammer, som en del af et vidnebeskyttelsesprogram, fordi han har angivet sin chef til myndighederne. Franks møde med den skandinaviske kultur er fantastisk. Det lykkedes dog hurtigt Frank at bliver kongen af hele Lillehammers underverden. Store dele af serien er filmet i Lillehammer, hvor man lige nu er i gang om optagelserne til den 3. sæson.
En af de mest populære sit-coms i nyere tid. Serien, som blandt fans kaldes HIMYM, beskrives som en kærlighedshistorie, der bliver fortalt baglæns. Serien fokuserer på hovedpersonen, Ted Mosby, der fortæller sin søn og datter om de begivenheder der førte til at han mødte deres mor. Som seere finde man dog hurtigt ud af, at det formentlig kun er seriens forfattere, som ligger inde med svaret på hvordan Ted mødte sine børns moder. På Netflix herhjemme ligger syv af de i alt ni sæsoner af HIMYM.
Serien handler om Vicesheriffen Rick Grimes, der vågner op fra koma og opdager, at verden plages af zombier. Han finder sammen med en lille skare af overlevende mennesker. Serien i øjeblikket blandt de mest seeste serier på amerikansk kabel tv. Serien er spændende og til tider fænomonal, men desværre har den også enkelte perioder, hvor den går lidt død. Effekterne i serien er enestående og medrivende. Særligt fordi ingen af stjernerne i serien kan vide sig sikre på, om de overlever et angreb fra zombierne. Der ligger to sæsoner af serien på Netflix.
Dansk-svensk krimiserie, som blev sendt i 2011. En kvinde bliver myrdet på Øresundsbroen – nøjagtigt midt imellem Sverige og Danmark. Sagen tvinger en dansk og svensk betjent til at samarbejde i denne stort opsatte og dramatiske krimiserie. København, Malmø og Øresundsbroen lægger scene til, når betjentene begynder at trevle trådene op i en indviklet og nervepirrende krimigåde. Første sæson af denne fantastiske serie, der desværre levede en lidt anonym tilværelse på DR2, ligger nu på Netflix. Glæd dig til at se Sofia Helin og Kim Bodnia, som det umage par, der skal forsøge at løse mordgåden.
‘Sons of Anarchy’ er blevet beskrevet som The Sopranos på motorcykel. De første to sæsoner af serien er noget af det mest intense du kommer til at se på tv og giver dig et fantastisk indblik i de kriminelle rockeres hårde underverden. Mens lederen af klubben og hans kone styrer dem ind i en stigende lovløs retning, er hendes søn Jax splittet. Sons of Anarchy er historien om en mands kamp for at finde sin retning her i livet. Efter at have fået barn får Jax nemlig moralske bekymringer i forhold til medlemskabet af den kriminelle motorcykelklub SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club), og forsøger at balancere livet i motorcykelklubben med livet som nybagt far. Fire ud af seks sæsoner ligger på den danske Netflix.
Siden BBC genoplivede denne kult-serie i 2005 er der for alvor pustet liv i historien om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed. Herhjemme er 7. sæson netop kommet på Netflix. Kult-serien kørte i England fra 1963 til 1987, men genopstod i 2005 i en ny og moderne form. Siden 1963 har der været ikke færre end 12 forskellige doktorer, hvilket bruges meget kreativt i serien. Produktionen kan til tider halte lidt, men Doctor Who er en af den slags serier, det er svær ikke at blive fanget af. Hvis du ikke er til sci-fi serier, så kan Doctor Who være serien, der får dig til at elsker sci-fi genren.
Første sæson af dette fængselsdrama blev en af de mest populære Netflix originals serier. Serien handler om den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman, der indhentes af fortiden og sendes 15 måneder i et kvindefængsel, fordi hun for mange år siden transporterede penge for en narkoboss. Serien er voldsomt populær i USA og landet gik nærmest ’Orange’ amok da serien havde premiere i juli 2013. Til juni får 2. sæson premiere og dermed vil showet formentlig nå ‘House of Cards’ske højder. Orange is The New Black er både interessant, overraskende, forunderlig, humoristisk sjovt, realistisk og medlevende…ja, lige frem fængslende. Serien formår at gøre tyve, mordere og kriminelle til rigtige mennesker.
Serien om den intelligente CIA-agent Carrie Mathison, som mistænker marinesoldaten Nicholas Brody for at arbejde sammen med Al Qaeda og endda at planlægge et angreb på USA. ‘Homeland’ er baseret på den israelske tv-serie ‘Hatufim’ (Krigsfanger). Homeland vandt en Golden Globe i 2012 som Bedste Tv-Drama og bliver hyldet af dets mange kritikere for seriens overbevisende persongalleri, dets uforudsigelige plot og højspændte underholdning. Dette er en serie du ikke må snyde dig selv for. 2. sæson er netop kommer på Netflix. I USA får 4. sæson af Homeland premiere til efteråret 2014.







Med små videokameraer har burmesiske journalister vist verden den burmesiske regerings overgreb. 27-årige Joshua er selvbestaltet videojournalist i Burma og er en del af et større netværk, som sætter livet på spil i deres bestræbelser på at dokumentere militær-juntaens menneskerettighedskrænkelser. Filmen er opbygget omkring den store folke- og munkeopstand i september 2007, hvor den internationale presse var forment adgang.
Filmen fra 1994 om to sorte amerikanske teenageres forsøg på at skabe sig et liv gennem basketball. At kunne spille basket på professionelt plan giver de unge mulighed for at få et legat til college, en uddannelse og måske finde en vej ud af ghettoen. Dokumentarfilmen følger to drenge fra Chicago, William og Arthur, gennem fire dramatiske år med håb og skuffelser. Hver gang drengene trækker i baskettøjet, kæmper de hele deres families kamp for prestige og social fremgang.
En gruppe hiv-positive unge, der er konfronteret med deres egen dødelighed, bryder mønsteret og kæmper mod Washington og sundhedssektoren. Filmen fortæller igennem interviews og arkivfilm om AIDS-aktivister i USA i løbet af årene da sygdommens hærgninger var som værst. Filmen blev Oscarnomineret i kategorien Bedste dokumentar i 2013.
Filminstruktør Anne Regitze Wivels skildring af sin mand Svend Auken, da hans kræftsygdom bryder ud, og han tvinges til at acceptere, at livet snart skal slutte. Filmen er en kærlighedshistorie, historien om parret, Svend og Anne – men også en film om mandsmod, om at brænde for en sag, om at være politiker af hjertet – med livet som indsats.
Dokumentar fra 2012, der afslører en epidemi af voldtægter inden for det amerikanske militær og undersøger de institutioner, der lader det fortsætte, samt de personlige konsekvenser.
Denne fascinerende dokumentar fra 2013 ser nærmere på den optrædende spækhugger Tilikum, der i Sea World druknede sin træner. Filmen prøver at finde ud af hvordan det kunne ske. Hvorfor dræbte hvalen en træner, der havde fodret den, passet den og opbygget et tillidsforhold til den? Læs mere om
To barndomsvenner bliver snowboard-legender i denne dokumentar fra 2013 om Shaun White og Kevin Pearce. Under forberelserne til OL 2009 i Vancouver styrter Kevin på half-pipen og sætter både liv og karriere på spil. Dokumentaren indeholder 15 års filmoptagelser.