Sidste sæson af How I Met Your Mother på Netflix

Sidste sæson af How I Met Your Mother på Netflix

Så kom den 9. og sidste sæson af den populære Emmy-vindende tv-serie How I Met Your Mother endelig på Netflix Danmark.

Efter otte sæsoner hvor vi har danset omkring den varme grød og historien om hvordan Ted (Josh Radnor) mødte moderen til sine børn blot er blevet mere og mere indviklet, er vi nu endelig klar til at få svaret på hvordan det skete.

Glæd dig til den sidste sæson med Ted og vennerne Marshall (Jason Segel), Lily (Alyson Hannigan), Robin (Cobie Smulders) og den dameglade Barney (Neil Patrick Harris).

How I Met Your Mother sæson 9 kredser i store træk om weekenden for Barney og Robins bryllup.

How I Met Your Mother på Netflix

Serien er skabt af Craig Thomas og Carter Bays, som også har været manuskriptforfattere på flere afsnit, og de kalder selv den 9. sæson for det rene Wild-West, hvor alt kan ske. Serien er løst baseret på deres venskab, da de boede i New York som yngre.

How I Met Your Mother fik premiere på amerikansk tv i 2005. Sidste afsnit blev sendt den 31. marts 2014 på den amerikanske tv-station CBS. Nu har du muligheden for at få afsluttet historien og tage afsked med vennerne fra New York på Netflix.

Var du i øvrigt klar over, at alle de scener hvor Teds børn er  med – som helt unge – blev optaget tilbage i 2005 og 2006? Dette var man nødt til for at de kunne beholde den samme alder igennem alle ni sæsoner.

9. sæson af How I Met Your Mother kom på Netflix den 1. marts 2015 og dermed ligger hele serien nu på Netflix Danmark.

Se traileren til 9. sæson af How I Met Your Mother