Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Marvel’s Iron Fist nu på Netflix

Den længe ventede superhelte-serie Marvel’s Iron Fist kan nu ses på Netflix.

Femten år efter Danny Rand (Finn Jones) formodes at være omkommet i en flyulykke, vender han på mystisk vis tilbage til New York City, fast besluttet på at genvinde sin fødselsret og familievirksomhed.

Men da en fjende, der længe har haft kurs mod New York, kommer til byen, bliver dette levende våben nødt til at vælge mellem sin families arv og sine pligter som Iron Fist. Med sine Kung-Fu-evner og næver af stål er Danny Rand klar til at tage kampen op mod New Yorks kriminelle.

marvels-iron-fist-netflixMarvel’s Iron Fist på Netflix

Serien er den fjerde i rækken af Netflix’ Marvel-superhelte-serier, der jo alle foregår i det kendte Marvel-univers.

Marvel’s Iron Fist kommer efter Jessica Jones, Daredevil og Luke Cage, der alle leder op Marvel’s The Defenders, som får premiere senere på året på Netflix.

Marvel’s Iron Fist sæson 1 med 13 spændende afsnit kom på Netflix Danmark den 17. marts 2017.

Se traileren til Marvel’s Iron Fist

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Deidra & Laney Rob a Train på Netflix

Den amerikanske krimi-komedie, Deidra & Laney Rob a Train fra 2017 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om to teenagere Deidra (Ashleigh Murray) og hendes lillesøster Laney (Rachel Crow), hvis liv ikke ligefrem kører på skinner.

Deres mor Marigold (Danielle Nicolet) havner nemlig bag tremmer for en mindre forseelse og de to piger er nu overladt til sig selv.

Regningerne vælter ind og de to søstre beslutter sig for at tage sagen i egen hånd for at hjælpe deres mor.

For at klare sig begår søstrene en rækker togrøverier, men jernbane-detektiven (Tim Blake Nelson) kommer snart på sporet af dem.

Filmen er instrueret af Sydney Freeland og havde verdenspremiere ved Sundance Film Festivalen i januar 2017.

Deidra & Laney Rob a Train kom på Netflix den 17. marts 2017. 

Se traileren til Deidra & Laney Rob a Train

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Notes on Blindness på Netflix

Den prisvindende dokumentarfilm, Notes on Blindness fra 2016 kan nu ses på Netflix.

Hvordan føles det at blive blind?

Få svaret i denne dokumentarfilm, der følger forfatter og teolog John Hull (Dan Renton Skinner), som i sommeren 1983 – kun få dage før sin søns fødsel – mister synet.

For at få styr på det kaos, der hersker inde i ham over blive blind og samtidig finde en mening med det hele, begynder han at optage lyddagbøger.

Ved hjælp af hans dagbøger forsøger filmen på impressionistisk vis at genskabe John Hulls langsomme rejse ind i de blindes verden.

Notes on Blindness, der er instrueret af Pete Middleton og James Spinney, er nomineret til hele tre priser ved BAFTA Film Award 2017.

Notes on Blindness kom på Netflix den 15. marts 2017.

Se traileren til Notes on Blindness

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: 12 Monkeys på Netflix

Sci-fi serien 12 Monkeys, der er baseret på Terry Gilliams film af same navn fra 1995, kan nu ses på Netflix.

I serien kommer vi med på en rejse med James Cole (Aaron Stanford); en mand fra 2043, der sendes tilbage i tiden for at stoppe en ond organisation ved navn Army of the 12 Monkeys fra at ødelægge verden.

Cole slår sig sammen med Dr. Cassandra Railly (Amanda Schull) fra nutiden og går i gang med at undersøge en sammensværgelse, der har eksisteret i århundreder.

De bliver et sindsoprivende kapløb med tiden for en tidsrejsende fra en postapokalyptisk fremtid, der dukker op i nutiden med ordren om at finde og udslette kilden til en dødsensfarlig virus, som vil udslette menneskeheden.

 12 Monkeys på Netflix

Serien lægger sig tæt op ad Terry Gilliams film af samme navn, der har Bruce Willis, Madeleine Stowe og Brad Pitt i hovedrollerne.

Filmagasinet EKKO gav serien 4 stjerner og skrev: “Det er ikke bare en hvilken som helst tv-serie, men et vovet livtag med hele to sci-fi-mesterværker.” 

Serien er skabt af den amerikanske kabel-tv kanal SyFY , hvor 12 Monkeys sæson 3 netop nu (forår 2017) kan ses.

12 Monkeys sæson 1 kom på Netflix den 15. marts 2017.

Se traileren til 12 Monkeys

 

Kategorier
BREAKING FILM

Nick and Norah’s Infinite Playlist

Den romantiske komedie fra 2008, Nick and Norah’s Infinite Playlist kan nu ses på Netflix.

Der er gået tre uger, to dage og 23 timer, siden Tris (Alexis Dziena) slog op med Nick (Michael Cera), og nu er hun dukket op til hans koncert sammen med en ny fyr.

Hvordan kan hun være kommet videre så hurtigt?

I et desperat forsøg på at vise at han også er kommet videre, beder han den totalt fremmede pige, Norah (Kat Dennings) om at spille hans kæreste i 5 minutter.

Det blir starten på en uforglemmelig nat i Manhattan. En nat med strippende nonner, hotelværelser lavet af is, russisk mad, psykotiske mandlige ekskærester og kærlige kvindelige ekskærester med dårlig stil.

Det er også Julios og Salvatores nat. Det er virkelig en nat, hvor der bliver holdt i hånden og skrevet sange og sunget i regnen. Det bliver en nat, de aldrig glemmer.

Filmen er instrueret af Peter Sollett.

Nick and Norah’s Infinite Playlist på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Med et lækkert soundtrack (hvor bl.a. The Raveonettes optræder) og endnu mere lækre billeder af New York midt om natten er filmen – ikke blot en lille hyldest til byen, der aldrig sover, men også til musikken – mættet med stemning.”
Nick and Norah’s Infinite Playlist kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til Nick and Norah’s Infinite Playlist

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Metallica: Some Kind of Monster på Netflix

Dokumentarfilmen fra 2004, Metallica: Some Kind of Monster kan nu streames på Netflix.

Some Kind of Monster åbner dørene til pladestudiet og Metallica-medlemmernes tanker under optagelserne af deres Grammy-belønnede album St. Anger i årene 2001 – 2003.

Filmen giver et indblik i kampen mod kommunikationsproblemer, stofmisbrug, frafald, faderskab, hjemligt kaos og en truende opløsning i, hvad bandet selv kalder den mest turbulente periode i deres 20 årige historie.

Filmen overgår alt, hvad der tidligere er set inden for rock’n’roll-drama!

Instruktørduoen Joe Berlinger & Bruce Sinofsky optog mere end 1200 timer, og resultatet blev dette 135 minutter lange portræt.

Metallica: Some Kind of Monster på Netflix

BT gav filmen 6 stjerner: “…en seriøs kandidat til verdens bedste dokumentarfilm om et rockband.”

Metallica: Some Kind of Monster kom på Netflix den 10. marts 2017. 

Se traileren til Metallica: Some Kind of Monster

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Seriepremiere: Buddy Thunderstruck på Netflix

Den nye stop-motion serie til børn, Buddy Thunderstruck kan nu ses på Netflix.

Der er dømt spas og spænding når hunden Buddy Thunderstruck kører lastbilræs sammen med sine venner.

Følg ham på hans hæsblæsende, topgearede eventyr i byen Greasepit, hvor alle indbyggerne er fuldstændig vilde med racerløb.

Buddy Thunderstruck sæson 1 kom på Netflix den 10. marts 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

 

Se traileren til Buddy Thunderstruck

Kategorier
BREAKING FILM

Burning Sands på Netflix

Det amerikanske drama Burning Sands fra 2017 kan nu ses på Netflix.

Den lovende student Zurich (Trevor Jackson) ser studenterforeningen som vejen til storhed, men han får øjnene op for nogle barske realiteter.

Indvielsesritualet er sædeles voldeligt og det kulminerer med en helvedes nat, hvor man skal gå igennem brændende sand.

Zurich er splittet mellem sit tavshedsløfte og at afsløre de stigende vold i ritualet.

Filmen er instrueret af Gerard McMurray og havde verdenspremiere ved Sundance Film Festivalen i januar 2017.

Burning Sands på Netflix

Burning Sands kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til Burning Sands

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: LOVE

Netflix’ egen komedieserie LOVE sæson 2 kan nu ses på streamingtjenesten.

LOVE følger den pæne og godmodige Gus (Paul Rust) og den oprørske og hæmningsløse Mickey (Gillian Jacobs), der begge har haft uheld i kærlighed. Men da de mødes har kærligheden måske alligevel en chance?

Mickey og Gus tager os med på en rejse gennem alle parforholdets facetter: Usikkerhed, intimitet og forpligtelser, og så er der selvfølgelig masser af kærlighed.

Serien er skabt, skrevet og produceret af ægteparret Judd Apatow og Paul Rust samt Lesley Arfin.

LOVE på Netflix

LOVE er lavet specielt til Netflix og modsat serier, der skal passe til TV-stationernes programmer, har producerne lidt mere frihed, når serien kun skal vises på en streamingtjeneste. Derfor varierer længden på seriens afsnit meget og de kan være alt fra 27 minutter lange til 40 minutter.

Komedieserien har levet en noget anonym tilværelse på Netflix og den er ikke rigtig blevet den succes, som Netflix havde håbet på. Streamingtjenesten giver dog ikke op så let, og er nu klar med LOVE sæson 2. Har du ikke se serien før så prøv den. Den er faktisk en hylende morsom, tåkrummende og hudløst ærlig beretning om det moderne parforhold.

LOVE sæson 2 kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til LOVE sæson 2

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Bates Motel sæson 3 på Netflix

Den amerikanske gyser/thriller serie Bates Motel sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Serien er en slags moderne udgave af Alfred Hitchcocks verdensberømte gyser, Psycho fra 1960, men er i virkeligheden en såkaldt prequel – altså en forløber – til filmen og foregår før Marion Crane ankommer til det berømte motel i udkanten af ​​den idylliske kystby White Pine Bay.

Denne historie begynder med de første år af teenageren Norman Bates (Freddie Highmore) og hans mor Norma (Vera Farmiga), efter faderens mystiske død. De køber et gammelt motel, hvor de vil starte et nyt liv sammen og går strakt i gang med at renovere det gamle motel. .

Huset og hotellet gemmer hver på deres egne hemmeligheder, ligesom den nye by de netop er flyttet til, og som Bates nu kalder sit nye hjem.

Bates Motel sæson 3

OBS – Spoiler alert: Dele af handlingen i sæson 2 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 2 færdig endnu bør du stoppe med at læse og få tændt for Netflix!

I Bates Motel sæson 3 vender Norman tilbage til skolen, efter en sommer med en lyksalig nærhed med sin mor. Han fyldes med frygt for, hvad der virkelig skete med Blaire Watson.

Norma er for første gang tvunget til at se sandheden om Norman i øjnene, og hun søger støtte fra Normans halvbror, Dylan (Max Thieriot). Da Normas fremmedgjorte bror Caleb (Kenny Johnson) vender tilbage til White Pine Bay, udfordres familebåndet som aldrig før, og Norma forsøger at beskytte sin forretning og sin søn, inden skæbnen indhenter hende.

Bates Motel på Netflix

Glæd dig til 10 nye spændende afsnit af Bates Motel. Netop nu (foråret 2017) kører Bates Motel sæson 5 på den amerikanske kabel tv-kanal A&E og meget tyder på, at det også bliver den sidste sæson af den populære serie. Rihanna har i øvrigt fået en rolle i sæson 5.

Bates Motel sæson 3 kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til Bates Motel sæson 3