Rigtig mange fans af serien The Walking Dead fik sig en lang næse, da de søndag ville se endnu et afsnit på Netflix.
Søndag morgen kl. 9 blev alle afsnit af den populære serie nemlig fjernet helt fra den danske udgave af Netflix.
Det er uvist hvorfor streamingtjenesten har valgt at fjerne The Walking Dead, som i flere år har været blandt de mest populære serier. Det sker dog et par gange om året, at Netflix fjerner en hel serie eller dele af den, hvilket typisk skyldes at deres rettigheder til at streame en serie er udløbet og skal genforhandles.
Den 20. oktober gennemførte Netflix en større oprydningsrunde hvor 4. sæson af Sons of Anarchy forsvandt i et par dage, men derefter kom tilbage igen, ligesom Mad Men og Weeds forsvandt, men dele af serierne kom tilbage igen. At The Walking Dead nu er væk fra Netflix behøver ikke at betyde, at den er væk for altid. Den kan sagtens vende tilbage igen.
Her kan du stadig se The Walking Dead
Hvis du slet ikke kan undvære Rick Grimes (Andrew Lincoln) og hans lille gruppe af overlevere, behøver du bestemt ikke fortvivle. Du kan nemlig se The Walking Dead på ViaPlay hvor de fire første sæsoner ligger. Du kan lige nu prøve ViaPlay helt gratis i 30 dage. Se mere HER.
Det er også muligt at se at de første 6 sæsoner af The Walking Dead på Netflix USA. Alt hvad det kræver er dit danske Netflix-abonnement og en VPN-tjeneste som f.eks. StrongVPN, og ExpressVPN – eller en SmartDNS-tjeneste som Unlocator.
Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage og se The Walking Dead på Netflix USA.
Hvornår kommer The Walking Dead tilbage på Netflix?
På nuværende tidspunkt er det uvist, men vi skal nok holde dig opdateret, når The Walking Dead vender tilbage på Netflix. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret med de seneste nyheder på Netflix. Tilmeld dig HER.