Officiel trailer til 2. sæson af “House of Cards”

Officiel trailer til 2. sæson af “House of Cards”

Nedtællingen til 2. sæson af “House of Cards” er i gang og den 14. februar – på selveste Valentinsdag – er ventetiden forbi. Den dag vender Francis, Claire og Zoe tilbage i 13 nye episoder.

Der er dog ikke meget pladder-romantik i den nye sæson. Det afslører den nye trailer til 2. sæson af “House of Cards”, som Netflix netop har udsendt. Meget tyder på, at vi kommer til at se det skrubelløse kongresmedlem Frank Underwood (Kevin Spacey) i en endnu ondere udgave, hvor han kommer tættere på magten og præsidenten, men samtidig er der også skruet op for problemerne – i både det politiske og ægteskabelige liv. 

“House of Cards” er en såkaldt Netflix originals – en serie, der udelukkende er lavet til streaming on-demand på Netflix. Det blev samtidig den første streaming-serie til et vinde en Emmy Awards.

Se den nye trailer til 2. sæson af “House of Cards” her.

Alle 13 afsnit i sæson 2 kan streames på Netflix fra 14. februar.