Seriepremiere: Ingobernable på Netflix

Seriepremiere: Ingobernable på Netflix

Netflix er nu klar med det mexicanske politiskedrama, Ingobernable.

Mexicos præsidentpar, Diego Nava (Erik Hayser) og Emilia Urquiza (Kate del Castillo) havde mange planer, men som præsident presses Diego til at gå på kompromis med sine idealer, Emilia mister tilliden til sin mand og forlanger skilsmisse.

Da Diego pludselig findes død, efter et heftigt skænderi om deres forestående skilsmisse, er Emilia pludselig efterlyst for mordet på sin mand. Hun må tage ekstreme midler i brug for at holde sig skjult for de mexicanske regeringsstyrker, der sætter alt ind på at finde hende.

Emilia får brug for alle sine kræfter for at afdække sandheden.

Ingobernable sæson 1

Del Castillo i virkelige problemer med de mexicanske myndighederne

Serien skulle oprindelige have været optaget i Mexico, men produktionsselskabet var nødt til at ændre planerne, da hovedrolleindehaveren, Kate del Castillo frygtede, at hun ville blive arresteret i Mexico, fordi hun var kommet i de mexicanske myndigheders søgelys, efter hun havde mødtes med narkobaronen El Chapo, da denne var på flugt.

Optagelserne blev i stedet flyttet til USA – og El Chapo er siden blevet fanget og overbragt til de amerikanske myndigheder.

Hvornår kommer Ingobernable sæson 2 på Netflix?

Det første mexicanske politiskedrama på Netflix er blevet en kæmpe succes, særligt i de spansktalende lande, men også uden for har serien taget seerne med storm. Mange har allerede set de 15 afsnit i sæson 1 og nu begynder spørgsmålene at melde sig: Kommer der en Ingobernable sæson 2 og hvis ja, hvornår får den premiere på Netflix?

På nuværende tidspunkt har Netflix ikke officielt meldt ud, om der produceres endnu en sæson af serien, men seriens succes i de spansktalende lande tyder på, at der kommer en sæson 2. Der tales om, at Ingobernable er den spansktalende udgave af House of Cards og den fransksprogede Marseille.

Samtidig står Netflix altid bag deres egne serier, hvilket øger sandsynligheden for, at Ingobernable sæson 2 kommer på et tidspunkt. Vores bedste bud er, at Netflix kommer med en udmelding i løbet af maj 2017 og at serien vender tilbage til efteråret 2018 eller foråret 2019.

Ingobernable på Netflix

Ingobernable sæson 1 kom på Netflix den 24. marts 2017.

Se serien på Netflix HER

Se traileren til Ingobernable