Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

11. sæson af Family Guy på Netflix

Den 11. sæson af den amerikanske Emmy-vindende animations-sitcom Family Guy kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er endnu en gang tilbage hos den enestående, men noget dysfunktionelle familie Griffin, som man ikke kan andet end holde af.

Peter Griffin er på alle måder stor, sød, erotisk buttet mand og familiefar, der aldrig er bange for at sige sin mening, selv om den ikke altid er lige velvalgt. Han bor i byen Quahog på Rhode Island med sin kone, Lois, og deres tre børn Chris, Meg og Stewie samt deres veluddannede og begavede hund, Brian.

Peter vil stort set gøre hvad som helst for sin familie – altsånår han ikke har plantet sin store bagdel i yndlingsstolen for at se TV.

Her i 11. sæson af Family Guy kan du glæde dig til 14 nye episoder med familien: Peter har brug for en ny nyre, Lois bliver boksemester, Chris får en ny hobby, og både Brian og Stewie gør en kæmpe indsats i forsøget på at bevare universet.

Family Guy på Netflix

Family Guy er skabt af  Seth MacFarlane og serien har vundet et hav af priser og i 2009 modtog den en Emmy-Award som ‘Outstanding Comedy Series’. Netop nu er man i USA i gang med den 13. sæson. På Netflix ligger Family Guy fra sæson 6 og frem til og med sæson 11.

11. sæson af Family Guy kom på Netflix den 3. marts 2015.

Se traileren til Family Guy sæson 11

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.