Så er dømt underholdende vampyraction i From Dusk Till Dawn sæson 2, der nu kan ses på Netflix.
I From Dusk Till Dawn sæson 2 er vi tilbage hos bankrøverne Seth Gecko (Donald Joseph “D.J.” Cotrona) og hans voldelige bror, Richie (Zane Holtz), der er fortsat er på flugt. Det er nu tre måneder siden Santanico blev befriet og Richie planlægger hævn. Samtidig er Seth og Kate blevet væk i Mexico.
From Dusk Till Dawn er baseret på kultfilmen fra 1996 af samme navn som Quentin Tarantino og Robert Rodrigez stod bag. Det er Rodrigez, der står bag tv-serien, som i første sæson lagde sig tæt op af filmens handling. Meget tyder på, at 2. sæson ikke bygger på den originale film og at Rodrigez har fået frit spil til at lave en hårdkogt horror-vampyrserie.
Modsat andre Netflix-serier, så bliver alle afsnittene ikke lagt på Netflix på én gang. Det skyldes at From Dusk Till Dawn er lavet i et samarbejde mellem Netflix, Miramax og den amerikanske kabel tv-kanal El Rey Network, som har ret til at vise afsnittene først i USA. Til gengæld får vi afsnittet på Netflix dagen efter, det har været vist på El Rey i USA.
From Dusk Till Dawn sæson 2 kom på Netflix den 26. august 2015, hvorefter der kommer et nyt afsnit hver onsdag de følgende ni onsdage.
Se traileren til From Dusk Till Dawn sæson 2