Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Orange Is The New Black sæson 5 på Netflix

 Ventetiden er forbi og nu kan Orange Is The New Black sæson 5 streames på Netflix.

Vi skal tilbage blandt de indsatte kvinder i fængslet Litchfield. Oprindeligt var det den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman (Tayloe Schilling), der var serien omdrejningspunkt.

Piper levede et normalt liv med sin forlovede, men blev indhentet af forsiden og sendt 15 måneder i kvindefængselet Litchfield, fordi hun mange år tidligere havde transporteret nogle penge for en narkoboss.

I OITNB sæson 3 ændrede handlingen sig for alvor. Dels droppede man komedien og dels blev handlingen bredt ud på flere parallelle historier, hvilket for alvor har gjort serien ‘fængslende’.

OBS: Spoileralert: Har du ikke ses OITNB sæson 4 bør du ikke læse videre. Herunder afslører vi dele af handlingen i sæson 4!

Orange Is The New Black sæson 4 kan nu ses på Netflix
Orange Is The New Black sæson 4 kan nu ses på Netflix

Orange Is The New Black sæson 5

Her i OITNB sæson 5 er stemningen for alvor spændt i fængslet i Litchfield, hvor et oprør udløst af Poussey’s død hurtigt eskalerer.

De indsatte står sammen og kæmper for retfærdighed og respekt, og det udløser kaos i Litchfields gange.

OITNB sæson 5 spilles i realtid over tre dage.

Orange Is The New Black sæson 5 kom på Netflix den 9. juni 2017.

Se traileren til Orange Is The New Black sæson 5

https://www.youtube.com/watch?v=NzJATbm8U98

Hvornår kommer Orange Is The New Black sæson 6 på Netflix?

Der er godt nyt til fans af OITNB. Netflix har nemlig meldt ud, at der kommer både en sæson 6 og 7!

Ja, du læste rigtigt. Hele t0 nye sæsoner har vi udsigt til!

Meget tyder desuden på, at Orange is the New Black sæson  6 kommer på Netflix til juni 2018 og OITNB sæson 7 får premiere på streamingtjenesten til juni 2019.

OITNB sæson 5 kommer snart på Netflix. Foto: Netflix

Orange Is The New Black på Netflix

Orange Is The New Black har været nomineret til ikke færre end 12 Emmy-awayds og har vundet tre for bedste komedieserie, bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle til Taylor Schilling.

Orange Is The New Black bygger på Piper Kerman’s bog om hendes egen tid i fængsel, hvor hun afsonede en dom for at smugle narkopenge for sin kæreste.

Oprindelig var der kun materiale til en enkelt sæson, men forfatterne bag serien har på fornemmeste vis formået at udvikle serien til at være en af de populæreste Netflix-serier lige nu.

Serien er blevet en af streamingtjenestens største succeser og allerede nu ligger det fast, at der også kommer en sæson 6 og 7.

Glæd dig!

OITNB_saeson 5 Netflix
Orange Is The New Black sæson 6 kommer på Netflix til juni 2018
Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Star Wars: The Force Awakens på Netflix

Den syvende film i Star Wars-universet, Star Wars: The Force Awakens fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Det er tredive år siden, at Luke Skywalker besejrede Darth Vader og væltede Imperiet, men en ny fascistisk trussel ‘Den Første Orden’ er genopstået og begynder at stramme sit jerngreb om Galaksen.

Som truslen bliver større, hopper Finn (John Boyega) – en utilregnelig Stormtrooper – fra, og går imod Den Første Orden. Han møder Rey (Daisy Ridley), en skæv karakter og hendes droide-følgesvend, BB-8, på planeten Jakku.

Rey har fundet et kort, der indeholder en oversigt over, hvor Luke Skywalker – én af de få tilbageværende Jedi – gemmer sig, men snart kommer den onde Sith Knight Kylo Ren (Adam Driver) på sporet af disse oplysninger og indleder en jagt på dem.

Rey og Finn får hjælp fra to velkendte smuglere, i deres flugt fra en kæmpe konflikt, der bryder ud i lys luge.

Vil Galaksen falde i hænderne på Den Mørke Side?

 

Filmen er instrueret af J.J. Abrams, der tidligere har stået bag to meget succesfulde Star Trek-film. Det oprindelige trekløver: Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher, vender i Star Wars: The Force Awakens tilbage i rollerne som Luke Skywalker, Han Solo og Prinsesse Leia.

star-wars-the-force-awakens-på netflix
Harrison Ford vender tilbage som Han Solo i Star Wars: The Force Awakens, der nu kan ses på Netflix

Star Wars: The Force Awakens på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev :“Star Wars: The Force Awakens har glimt i øjet, men vigtigst er den lavet af mennesker, der bruger den stærkeste kraft af dem alle, nemlig en dyb kærlighed til deres gerning.”

Star Wars: The Force Awakens kom på Netflix den 8. juni 2017.

Se traileren til Star Wars: The Force Awakens

Kategorier
BREAKING FILM

Machete på Netflix

Den amerikanske actionthriller fra 2010, Machete kan nu ses på Netflix.

Machete er en overdreven hyldest til 1970’ernes hårdkogte B-film, der har Danny Trejo i hovedrollen som en forhenværende mexicansk politimand, der vil hævne sig på en ond narkokonge, en brutal pistolsvinger og en korrupt senator.

Han får hjælp af en smart immigrationsagent, den oprørske Shé, sin bror som er præst og søger undervejs trøst hos en skydeglad narkoman Viva Machete!

Bygger på en fuptrailer vist ved screeningen af Grindhouse – en actionfilm om en forhenværende mexicansk politimand, der går i en fælde og beslutter sig til at hævne sig på de onde bagmænd, som forrådte ham.

Denne blodsprøjtende, stjernebesatte actionthriller er instrueret af Robert Rodirguez.

Machete kom på Netflix den 4. juni 2017.

Se traileren til Machete

Kategorier
BREAKING FILM

Jack and Jill på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2011, Jack and Jill med Adam Shandler kan nu ses på Netflix.

Familiefaren Jack Sadelstein (Adam Shandler) er en succesrig reklamemand, som har det hele.

Det gode job, den smukke kone (Katie Holmes) og to søde børn.

Alligevel ser han absolut ikke frem til familie-helligdagen Thanksgiving.

Her får han nemlig hvert år besøg af sin irriterende og krævende tvillingesøster Jill (også spillet af Adam Sandler), der driver Jack vanvid – især da hendes visit altid trækker i langdrag.

Filmen er instrueret af Dennis Dugan.

Jack and Jill Netflix
Adam Shandler spiller både Jack og Jack’s tvillingesøster, Jill

Jack and Jill på Netflix

Filmen kom ikke op i de danske biografer og er derfor ikke anmeldt af de danske medier. Den britiske avis The Guardian gav filmen 1 stjerne og skrev: “There is a type of film so bad that it is actually scary……Adam Sandler’s new comedy Jack and Jill is such a film.”

Jack and Jill kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Jack and Jill

Kategorier
FILM NYHEDER

Taken 3 på Netflix

Den amerikanske actionthriller fra 2015, Taken 3 med Liam Neeson kan nu ses på Netflix Danmark.

Den forhenværende hemmelige superagent Bryan Mills (Liam Neeson) tror endelig, at han kan lægge fortiden bag sig og slappe af med sin ekskone, Lenore.

Men han må tro om igen, for Lenore bliver myrdet, og Bryan er den hovedmistænkte!

Med CIA, FBI og politiet i hælene har Bryan intet andet valg end igen at gribe til sine gamle, beskidte tricks og fange de egentlige gerningsmænd, før de går efter hans datter.

Taken 3 med Liam Neeson kan nu streames på Netflix

Taken 3 på Netflix

Filmmagasinet EKKO gav filmen 3 stjerner og skrev: “… selvom treeren slet ikke er nogen filmisk katastrofe – måske er den endda marginalt bedre end toeren – så fornemmer man en træthed over foretagendet, som ikke anedes i forløberne.”

Taken 3 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Taken 3

Kategorier
BREAKING SERIER

Sense8 sæson 2 part II på Netflix

Artikel opdateret den 3. juni 2017

Endelig kom del to af Sense8 sæson 2 på Netflix.

De nye afsnit følger op på den såkaldt nytårsspecial, Netflix udsendte i december 2016.

Sense8 (udtales Sensate) er fortællingen om otte forskellige mennesker fra så vidt forskellige steder på kloden som Chicago, London, Berlin, Seoul, Reykjavik, Mexico, Nairobi og Mumbai.

De otte mennesker bliver pludselig en del af hinandens liv og hemmeligheder. Det sker da kvinden, Angel ofrer sig selv for at redde en gruppe mennesker. Herefter viser hun sig for de otte mennesker, som nu kan tale sammen telepatisk og samtidig se, hvad de andre i gruppen ser. Helt almindelige mennesker, som genfødes som “sanselige”.

Det er folkene bag biografsuccesen Matrix, søskendeparret Lana og Andy Wachowski, der står bag denne helt nye Netflix Originals serie.

Sense8 saeson 2 Netflix
Resten af Sense8 sæson 2 kommer på Netflix den 5. maj 2017

Sense8 sæson 2 på Netflix

I Sense8 sæson 2 forfølger mørke kræfter fortsat de otte forbundne personer. De sanselige opdager mere om den hemmelige organisation, der leder efter deres gruppe og andre som dem, og de forsøger at beskytte sig selv mod organisationen, som forsøger at dræbe dem.

Der har tilsyneladende været lidt problemer med nogle af skuespillerne, hvilket har været årsagen til, at der er gået næsten to år siden premieren på serien, til sæson 2 får premiere.

Blandt andet er den britiske skuespiller Aml Ameen, der spillede Capheus i serien, udskiftet med Toby Onwumere. Årsagen er formentlig uenigheder mellem Ameen og den ene af producerne Lana Wachowski.

De næste 10 afsnit af Sense8 sæson 2 kommer på Netflix den 5. maj 2017

Kommer der en Sense8 sæson 3?

Hvis du har set sæson 2, er der ikke noget at sige til, at du er klar til Sense8 sæson 3. 

Desværre ligger det allerede nu fast, at der ikke kommer flere afsnit af den populære Netflix-serie.

Den 2. juni kom meldingen som mange Sense8-fans har frygtet, da Cindy Holland, vice president of Netflix original content udtalte til E! News:

“After 23 episodes, 16 cities and 13 countries, the story of the Sense8 cluster is coming to an end. It is everything we and the fans dreamed it would be: bold, emotional, stunning, kick ass, and outright unforgettable. Never has there been a more truly global show with an equally diverse and international cast and crew, which is only mirrored by the connected community of deeply passionate fans all around the world. We thank Lana, Lilly, Joe and Grant for their vision, and the entire cast and crew for their craftsmanship and commitment”

Hvad der er årsag til at Netflix dropper serien er uvist, men meget kunne tyde på, at den ikke har fået så godt fat i publikum, som streamingtjenesten havde forventet.

Anmelderne uenige om Sense8

Anmelderne har været alt andet end enige om Sense8. BT’s streammagasin, Stream giver serien 2 stjerner og skriver: ‘Sense8 bliver ikke Netflix’ tredje store seersucces og Wachowski-navnet er en pyntegenstand der glimter mindre og mindre som årene går.’

Mere positiv er filmmagasinet Ekko, der giver serien 5 stjerner: ‘….starten af Sense8 giver forhåbninger om en yderst storslået serie skabt af et søskendepar på vej tilbage i topform.’

Sense8 på Netflix

Det første afsnit af Sense8 sæson 2 kom på Netflix den 23. december 2016 og del to af sæson 2 kom på Netflix den 5. maj 2017.

Se traileren til Sense8 sæson 2

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Flaked sæson 2 på Netflix

Netflix-originals komedie-serien, Flaked sæson 2 kan nu ses på streamingtjenesten.

I den funky Venice Beach ved Los Angeles i Californien bor Chip (Will Arnett) og hans lille forretning, der dog ikke har nogen kunder.

Chip klarer den dog, for han er manden, man konsulterer for personlig indsigt. Han er dog knapt så indsigtsfuld, når det gælder ham selv.

Han falder for den nyligt tilflyttede pige, London (Ruth Kearney) – præcis som hans bedste ven, Dennis’ (David Sullivan) gør, hvilket betyder at Chip pludselig havner i et spin af halve sandheder og løgn,

Hans image og omdømme begynder langsomt at falde fra hinanden.

Flaked sæson 2 på Netflix
Flaked sæson 2 kan nu streames på Netflix

Flaked på Netflix

Det er ikke første gang vi ser Will Arnett i en Netflix-serie. Han var også en af hovedkræfterne, da streamingtjenesten pustede liv i serien Arrested Development, ligesom han er stemmen bag BoJack Horseman.

Filmmagasinet EKKO gav serien 2 stjerner og skrev: “Solbeskinnet Netflix-serie fra Los Angeles er charmerende afslappet, men kan ikke beslutte sig for, om den vil være sjov eller alvorlig.”

Flaked sæson 2 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Flaked

Kategorier
BREAKING FILM

The Vessel på Netflix

Den amerikanske dramafilm fra 2016, The Vessel kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i en lille kyst by i Latinamerika flere år efter en naturkatastrofe krævede 46 børn som ofre.

Byen er stadig i sorg over tabet af de mange børn. En dag falder Leo (Lucas Quintana) i havet og drukner tilsyneladende sammen med sin bedste ven. Under forberedelserne til hans begravelse vågner Leo pludselig op, hvilket overrasker den lokale præst (Martin Sheen).

Leos liv tager herefter en helt ny dimension.

Filmen er instrueret af Julio Quintana.

The Vessel kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til The Vessel

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Crashing på Netflix

Den britiske komedieserie Crashing kan nu ses på Netflix.

I bytte for en lav husleje på kun 25 pund om ugen arbejder en gruppe unge i 20’erne som ejendomsvagter på et nedlagt hospital, hvor de også bor sammen.

En af dem er Lulu (Phoebe Waller-Bridge), der flytter ind for at være tættere på sin bedste ven Sam (Jonathan Bailey), som hun er seksuelt tiltrukket af. Problemet er dog, at han er forlovet med Kate (Louise Ford), der er en super sød pige, som nu er paranoid fordi hun er bange for, at hendes forlovede vil forlade hende.

Hvornår kommer Crashing sæson 2 på Netflix

Desværre er sæson 1 kun på seks afsnit og de er hurtig overstået. Spørgsmålet er naturligvis: Hvornår kommer Crashing sæson 2 på Netflix?

På nuværende tidspunkt har producenten af serien, Channel 4 endnu ikke meldt ud, om serien fortsætter.  Da sæson 1 blev vist på britisk TV i januar 2016 og vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har fået meldinger om Crashing sæson 2 kunne tyde på, at der ikke kommer flere afsnit.

Omvendt taler det til seriens fordel, at Netflix er gået ind i projektet og måske vil føre serien videre til deres millioner af seere over hele verden.

Her på redaktionen skal vi naturligvis nok holde dig opdateret her på siden.

crashing sæson 1 på Netflix
Det er endnu uvist om der kommer en Crashing sæson 2 på Netflix

Crashing på Netflix

Serien er skabt af Phoebe Waller-Bridge, der også spiller Lulu. Serien fik en blandet modtagelse i Storbritannien da den fik premiere den 11. januar 2016. Særligt på Twitter var mange seere skuffede over serien, der dog vandt mange tilbage i de senere afsnit.

Crashing sæson 1 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Crashing

Kategorier
BREAKING SERIER

Mr. Selfridge sæson 4 (Store Forretninger) nu på Netflix

Den britiske tv-serie Mr. Selfridge sæson 4 (Store Forretninger) kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien er den autentiske historie om den farverige og visionære amerikanske forretningsmand Harry Gordon Selfridge (Jeremy Piven), som kommer til London i 1908. Året efter åbner han Londons største og fineste stormagasin, ‘Selfridges’ med en ambition om at gøre shopping ligeså attraktivt som sex.

Med pionerånd, overmod og en nærmest manisk energi skabte han et indkøbsmekka, hvor enhver trend, der var ny, spændende eller bare en smule excentrisk fik plads.

OBS: Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i de foregående sæsoner, så har du ikke set dem endnu bør du ikke læse videre, men i stedet få tændt for Netflix og se denne spændende britiske tv-serie. 

Mr. Selfridge sæson 2

Her i sæson 2 kan Selfridge & Co. fejrer fem succesfulde år i, men nyheden om verdenskrigen kaster en skygge over festlighederne på Oxford Street. Harrys søn Gordon (Adam Wilson) er på kostskole, men får dog sin fars tilladelse til at forlade kostskolen til fordel for at arbejde i butikken, mens alle hans kvindelige slægtninge er vendt tilbage til Amerika. Netop krigen og den sociale uro får fagforeningsaktivister til at starte en aktion mod Selfridge & Co, men Mr. Selfridge er klar til at tage kampen op med utraditionelle metoder.

mr-selfridge_Netflix
Mr Selfridge sæson 4 kan nu streames på Netflix

Mr. Selfridge sæson 3

Her i sæson 3 er vi i 1919 og 1. verdenskrig er netop slut. Harry er hele alene efter at hans elskede Rose (Frances O’Connor) er død og han begår flere fejl, der koster ham dyrt. Hans imperium er svækket, hvilket gør ham sårbar over for sin gamle fjende Lord Loxley (Aidan McArdle).

På trods af dyb hjertesorg og bedrøvelse i al almindelighed går verden videre, og i tredje sæson giver nye personer nyt liv i det berømte stormagsin. Harrys døtre er voksne og forvolder problemer, og en ny spændende romance distraherer den sørgende helt. Men selv om forretningen muligvis blomstrer, lader det til, at Harrys fortryllede liv begynder at gå op i limningen.

Mr. Selfridge sæson 4

I søson 4 er vi nået frem til 1928, hvor Harry Selfridge er på højdepunktet af sin karriere. Hans stormagasin nyder stor succes, og Harry er en del af Londons glamourøse jetset.

Han er sikker på, at hans succes vil vare ved, men snart løber den farverige forretningsmand ind i uventet modgang.

Hvornår kommer Mr. Selfridge sæson 5 på Netflix?

Det kom som en stor overraskelse for mange fans af den populære britiske TV-serie, at sæson 4 blev seriens sidste og der ikke kommer en Mr. Selfridge sæson 5.

Selv om selskabet bag serien, PBS ikke officielt har meldt ud, at serien er stoppet, så tyder tweets fra seriens skuespillere, Jeremy Piven og Amanda Abbington på, at sæson 4 blev den sidste.

MR_SELFRIDGE_netflix
Der kommer desværre ikke en Mr. Selfridge sæson 5 på Netflix

Mr. Selfridge på Netflix

Serien er skabt af Andrew Davies over Lindy Woodheads biografi om Harry Selfridge: Shopping, Seduction & Mr Selfridge.

Serien har været sendt på DR TV under titlen Store forretninger, men på Netflix ligger den kun under den originale titel: Mr. Selfridge.

Mr. Selfridge sæson 4 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Mr. Selfridge sæson 4