The Queen på Netflix

The Queen på Netflix

Den Oscar-vindende britiske storfilm fra 2006, The Queen med Helen Mirren i hovedrollen, kan nu ses på Netflix Danmark.

Prinsesse Diana er netop død. Hele verden viser åbenlyst sin sorg. Undtagen én person…

Da nyheden om Prinsesse Dianas død, verdens mest populære kvinde, rammer et chokeret og tvivlende britisk folk, trækker Dronning Elisabeth II (Helen Mirren) sig tilbage bag væggene på Balmoral Castle med sin familie – ude af stand til at forstå folkets reaktion på tragedien. Diana er jo ikke længere en del af kongefamilien, og derfor er det heller ikke et statsanliggende.

For Tony Blair (Michael Sheen), den populære og nyvalgte premierminister, er folkets behov for trøst og støtte fra landets ledere meget håndgribelig. Og da følelsesudbruddene bliver stærkere end nogensinde, må Blair finde en måde at reetablere forbindelsen mellem Dronningen og det britiske folk.

Filmen er instrueret af  Stephen Frears og er skrevet af Peter Morgan, der også står bag Netflix-serien The Crown om netop Dronning Elisabeth II .

The Queen var nomineret til ikke færre end 6 Oscar og Helen Mirren vandt en Oscar for sin rolle som Dronning Elisabeth II.

The Queen på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “Skarp, vittig og eminent velspillet skildring af det engelske kongehus største moderne krise. Og Gud bevare Helen Mirren.”

The Queen kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til The Queen