Kategorier
NYHEDER

Officiel trailer til 2. sæson af “House of Cards”

Nedtællingen til 2. sæson af “House of Cards” er i gang og den 14. februar – på selveste Valentinsdag – er ventetiden forbi. Den dag vender Francis, Claire og Zoe tilbage i 13 nye episoder.

Der er dog ikke meget pladder-romantik i den nye sæson. Det afslører den nye trailer til 2. sæson af “House of Cards”, som Netflix netop har udsendt. Meget tyder på, at vi kommer til at se det skrubelløse kongresmedlem Frank Underwood (Kevin Spacey) i en endnu ondere udgave, hvor han kommer tættere på magten og præsidenten, men samtidig er der også skruet op for problemerne – i både det politiske og ægteskabelige liv. 

“House of Cards” er en såkaldt Netflix originals – en serie, der udelukkende er lavet til streaming on-demand på Netflix. Det blev samtidig den første streaming-serie til et vinde en Emmy Awards.

Se den nye trailer til 2. sæson af “House of Cards” her.

Alle 13 afsnit i sæson 2 kan streames på Netflix fra 14. februar.

 

Kategorier
FILM & SERIER NYHEDER

Få hemmelighederne bag House of Cards

Nu kan fans af den prisbelønnede Netflix-serie, House of Cards varme op til den længe ventede 2. sæson med en special udgave af 1. sæson. Her vil instruktørene David Fincher, Joel Schumacher, Charles McDougall, Carl Franklin og Allen Coulter tage dig med bag optagelserne og kommentere alle 13 episoder af 1. sæson.

Det er en fantastisk feature og især de 2 første afsnit, som blev instrueret af David Fincher er eminente. Det var første gang han instruerede en tv-serie, efter at have stået bag rigtig mange film. David Fincher taler blandt andet om arbejdet med filmens forfatter Beau Willimon og skuespillerne Kevin Spacey og Robin Wright, samt resten af teamet. Du får blandt andet at vide, at da David Fincher mødte holdet for første gang sagde han noget, han altid havde drømt om at sige: “Every single person in this room represents our first choice, so don’t fuck this up. Cause if you do, I will never forgive you.”

Du kan se 1. sæson af House of Cards med kommentarer fra instruktørene ved at vælge en alternativ lydkilde under ‘Lyd og undertekster’

Dette er den perfekte opvarmning til 2. sæson af House of Cards, der har premiere på Netflix den 14. februar 2013.