Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Pup Star på Netflix

Fra folkene bag de populære Air Bud-film, kommer nu endnu en hundefilm, Pup Star, som nu kan ses på Netflix.

Filmen handler om den lille yorkshireterrier-hvalp, Tiny der har en fantastisk sangstemme og hun drømmer om at blive en sangstjerne.

Hun deltager i en sangkonkurrencen Pup Star på TV, hvor hun får en plads i finalen. Hun bliver imidlertid bortført af en ond hundefanger.

Sammen med sin nye ven, Charlie lykkedes dog for Tiny at slippe fri og deres fælles rejse hjem bliver et sjovt og utroligt eventyr fyldt med musik. De møder nemlig masser af musikalske hunde, som f.eks. Big Ears – en bassethund, der lærer Tiny at få soul og blues ind i sin musik. De møder Murray, der lærer Tiny at finde sin helt egen indre rytme og Emily Rose, der lærer Tiny at synge fra hjertet.

Men vigtigst af alt, så lærer de Tiny at tro på sig selv og aldrig give slip på hendes drømme!

Hvis du er vild med Air Bud filmene, vil du helt sikkert også elske Pup Star, hvor hundene ikke kun kan tale – de kan også synge.

Pup Star kom på Netflix den 29. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Pup Star

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Skylanders Academy

Nu har de populære Skylanders fået deres helt egen serie på Netflix: Skylanders Academy.

På Skylander-skolen bliver de bedste af de unge krigere fra alle rigerne i Skylands trænet til at beskytte universet mod skurke.

Det nyeste Skylanders-hold: Spyro, Stealth Elf, Jet-Vac og Pop Fizz og Eruotor er klar til kamp for at forpurre Kaos og De Stride Banditters plan om at herske over universet og sikre fred i kongeriget Skyland.

Vores historie starter med, at mester Eon og hans trofaste hjælper Hugo opdager, at der mere end nogensinde er brug for rigets nyeste helte, da et mystisk mørke trænger ind og ødelægger balancen i Skylands!

Serien er baseret på videospillet fra Activision Blizzard.

Skylanders Academy på Netflix

Det ligger allerede nu fast, at der kommer en sæson to af serien på Netflix i slutningen af 2017.

Skylanders Academy sæson 1 kom eksklusivt på Netflix den 28. oktober 2016.

Se traileren til Skylanders Academy

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse

Der er dømt underholdning for familiens yngste i filmen Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse (The Land Before Time XIV: Journey of the Brave) fra 2016, der nu kan ses på Netflix Danmark.

Tag med dine yndlingsdinosaurer Lillefod, Cera, Ducky, Petrie og Spir på deres spændende eventyr for at redde Lillefods far.

Han er leder af en flok fortidsøgler på konstant vandring, men da Lillefod skal prøve at finde ham, er han ikke med i flokken. Han blev væk under et vulkanudbrud så nu må Lillefod og hans fire venner tage affære.

Mens de rejser gennem ukendte landskaber og møder nye venner, Etta og Wild Arms, opdager Lillefod og vennerne, at ved at arbejde sammen kan de overvinde enhver udfordring.

Filmen er fuld af sjove sange, overraskelser og latter, og den er en inspirerende historie om venskab og mod, som hele familien vil nyde.

Filmen er instrueret af Davis Doi.

Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse kom på Netflix den 26. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses på dansk tale. På Netflix ligger den under den originale titel: The Land Before Time XIV: Journey of the Brave, men kommer dog frem, hvis du søger efter Landet For Længe Siden.

Se traileren til Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse (engelsk tale)

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Disney’s Frost (Frozen) på Netflix

Opdateret 20. oktober 2016: Frost er taget af Netflix igen. Dette skyldes formentlig, at Netflix ikke længere har rettigheder til at vise filmen. Vi skal nok holde dig opdateret, hvis Frost vender tilbage på Netflix. 

En af de bedste Disney animationsfilm i nyere tid: Frost (Frozen) er nu på Netflix.

Animationsfilmen Frost er den cooleste komedie-eventyr til nogensinde at komme på det store lærred. Filmen handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde. Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna. 

Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene. Anna, der en frygtløs optimist, beslutter sig for at danne par med ekstrembjergbestigeren Kristoffer og hans ven, rensdyret, Sven på en episk rejse for at finde Elsa, Isdronningen, og få en ende på den isende forbandelse.

Undervejs støder de på mystiske trolde, en sjov snemand kaldet Olaf, Mount Everrest agtige ekstremer og magi rundt om hver et hjørne. Anna og Krisstoffer kæmper mod elementer i en kamp for at redde kongeriget fra dets endeligt.

Frost er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen’ om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i Frost er mildest sagt markant anderledes, men genbruger Andersen-karakterens kolde evner som udgangspunkt for fortællingen. 

Frost kom på Netflix den 27. juni 2015, hvor den kan ses på både originale sproget og med dansk tale.

Se traileren til Frost

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Balto 3- Den store forandring

Tegnefilmen Balto 3- Den store forandring fra 2004 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i Alaska i 1920’erne hvor Balto og hans søn Kodi opdager, at deres hundeslædeteams fremtid trues af ny teknologi, fordi det er hurtigere at sende post og varer med fly til byen Nome i Alaska fremfor at bruge slædehunde.

Der bliver lavet en postuddelingskonkurrence mellem Baltos slædeteam og piloten Duke, hvis flyvemaskine fascinerer Balto.

Da Duke ikke når frem til målet, ved Balto at der er noget, der er gået galt. Balto får hjælp af Muc og Luc, og de begiver sig ud på en redningsopgave for at finde frem til Duke, Boris og det forsvundne fly.

En rigtig hyggelig film for hele familien naturligvis med dansk tale.

CinemaOnline gav filmen 3 stjerner og skrev: “Balto 3 er generelt et gennemsnitligt produkt, der ikke generer nogen, men heller ikke vil få nogle til at falde i svime.”

Balto 3- Den store forandring kom på Netflix den 13. oktober 2016.

Se traileren til Balto 3- Den store forandring

https://www.youtube.com/watch?v=p6irQ27Si3Y

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Space Dogs 2 på Netflix

Den russiske animationsfilm fra 2014, Space Dogs 2 kan nu ses på Netflix.

Så er hunde-kosmonauterne Belka, Strelka, Kazbek og deres venner igen på mission.

Denne gang skydes de afsted til månens mørke bagside, hvor de opdager årsagen til en række sære og mystiske hændelser på Jorden…

Hold på hat og rum-briller, for rumrejsen med vores yndlingsastronauter fra SPACE DOGS fortsætter her med endnu et højtflyvende rumeventyr for hele familien!

Space Dogs 2 er ikke helt så fantastisk som etteren, der også er på Netflix, men den er alligevel værd at se.

Space Dogs 2 kom på Netflix den 1. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. Har du ikke set den, så kan etteren, Space Dogs også ses på Netflix.

Se traileren til Space Dogs 2

https://www.youtube.com/watch?v=qDKmN5Ao-6A

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Space Dogs på Netflix

Den russiske animationsfilm fra 2010, Space Dogs kan nu ses på Netflix.

I skolebøgerne står det, at Belka og Strelka var de første rumhunde, men hundene fortæller en anden historie. Det hele begyndte faktisk, da raketten til den flyvende hund Belka pludselig svigtede under et cirkus-show. Hun blev bogstaveligt smidt på gaden. Her mødte hun den smarte gadehund Strelka og hans ven, rotten Lenny.

En dag blev den lille trio forfulgt af en mystisk sort bil, der skulle bliver starten på et fa­bel­ag­ti­ge even­tyr hvor de to hunde endte med at blive ver­dens­be­røm­te kos­mo­nau­ter.

Den spæn­den­de og san­de hi­sto­rie om Belka og St­relka – to hunde som blev sendt ud i rum­met af Sov­je­tu­ni­o­nen til­ba­ge i 1960.

Det er festlig humor, charmerende karakterer og magisk underholdning for hele familien.

Space Dogs kom på Netflix den 1. oktober 2016, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Space Dogs

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Dinotrux sæson 3 har indtaget Netflix

Den nye Netflix – DreamWorks-serie Dinotrux sæson 3 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

I Dinotrux følger vi Ty Rux, en kæmpe tyrannosaurus trux, og hans bedste ven Revvit, et knivskarpt reptøj, når de sammen med resten af slænget bygger en større og bedre verden – og kæmper mod de største og værste af dem alle: D-Structs, som altid prøver at ødelægge alt, hvad der er godt ved deres verden.

Halv dinosaur og halv maskine = Dinotrux og dermed følger serien godt med trenden i biograferne, hvor Jurassic World er det store hit.

Dinotrux er er baseret på Chris Galls populære børnebøger af samme navn. 

Dinotrux på Netflix

Serien er en del af den store pakke som Netflix og DreamWorks Animations har lavet en aftale om. Den består også af serierne Den Bestøvlede Kat og Hil Kong Julien.

Dinotrux sæson 3 kom på Netflix den 6. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Dinotrux

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kulipari: En Hær af Frøer

Netflix er nu klar med endnu en serie specielt til familiens yngste. Det er Kulipari: En Hær af Frøer, der nu kan ses på streamingtjenesten.

I serien følger vi en gruppe fredelige padder, der bor sikkert i Quietude takket være en elite gruppe af super drevne frøer kaldet Kulipari og en Dreamcasting stav kaldet “The VEIL “, som skjuler deres hjem for omverdenen.

Pludselig er de lille fredelige samfund truet, da den skurkagtige Spider-dronning Jarrah og Scorpion-hærlederen Lord Marmoo går sammen med ét fælles mål … at erobre frøernes lille paradis.

Når fremtiden for ens hjemstavn er i fare, er ingen skabning for lille til at gå i krig og kæmpe for overlevelse.

Kulipari: En Hær af Frøer kom på Netflix den 1. september 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Kulipari: En Hær af Frøer (engelsk)

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Beat Bugs – underholdning for hele familien på Netflix

Den nye animierede serie for familiens yngste, Beat Bugs kan nu ses eksklusivt på Netflix.

De fem insektvenner Jay, Kumi, Crick, Buzz og Walter er tilsammen BeatBugs, som er charmerende, sjove, eventyrlystne og roder insekter, der ofte roder sig ud i ballade og spilopper.

Hver af vennerne har en helt karakteristisk personlighed, og minder mest af alt om fem charmerende og elskværdige børn. De er bedste venner, der sammen udforsker verden i en tilgroet baghave i en forstad, som for dem udgør hele universet.

Serien er inspireret af sange fra The Beatles, fortolket af internationale kunstnere som P!Nk, James Bay, Sia, The Shins, Of Monsters and Men, Chris Cornell, Regina Spektor, James Corden og Birdy.

Figurererne er skabt af Josh Wakely, som også instruerer, skriver og producerer serien. Desuden er førende kunstnere, grafikere og forfattere fra hele verden gået sammen om at skabe denne ekstraordinære serie.

Beat Bugs på Netflix

Serien er perfekt til familiens yngste (op til 5-6 år), der samtidig kan få lært over 50 af de mest kendte Beatles sange sunget af tidens største kunstnere.

Beat Bugs sæson 1 kom på Netflix den 4. august 2016.

Se traileren til Beat Bugs