Kategorier
BREAKING FILM

Michael Fassbender i den kontroversielle ‘Shame’

Oplev Michael Fassbender – en af tidens største stjerner – i den anmelderroste film ‘Shame’ på Netflix.

Filmen, som er fra 2011, handler om Brandon Sullivan (Michael Fassbender) – en newyorker i 30’erne, som kæmper med sex-afhængighed. Han udlever sine private, seksuelle fantasier ved jævnlige besøg hos prostituerede. Da hans søster, Sissy (Carey Mulligan), kommer på uanmeldt besøg, får han svært ved at skjule sine særlige tilbøjeligheder.  Hun ønsker at hjælpe ham med problemet og flytter derfor ind på ubestemt tid, men forholdet mellem de to søskende udvikler sig i en foruroligende retning.

Dette er instruktøren Steve McQueen’s anden film. Han første film ‘Hunger’ fra 2008, havde også Michael Fassbender i hovedrollen. Michael Fassbender fik både en BAFTA- og en Golden Globe-nominering for sin rolle i ‘Shame’. 

De danske anmeldere var meget begejstrede for filmen og Berlingske anmelder, Louise Sauntved gav filmen 6 ud af 6 stjerner. Hun skrev blandt andet “at intet er overladt til tilfældighederne i denne film, som kombierer filmkunst med stor skuespilkunst fra Fassbender”

‘Shame’ kom på den danske udgave af Netflix den 1. marts 2014

http://youtu.be/Zh2w0iym0Gk

Kategorier
BREAKING FILM

Meryl Streep imponerer i “Jernladyen”

“Jernladyen” er titlen på det flotte og overraskende portræt af den første kvindelige premierminister i Storbritannien, Margaret Thatcher, som her knap to år efter biografpremieren er på Netflix Danmark.  

Filmen følger Thatchers (Meryl Streep) kamp om at komme helt til tops i den mandedominerede politiske verden, men filmen skildre også Margaret Thatchers forhold til sin mand og hvilken pris hun måtte betale for at få den magtfulde position. En position hun havde i 11 år, hvilket gør hende til den længst siddende britiske premiereminister i historien.

Hendes politiske modstandere gav hende tilnavnet “Jernladyen”. Et tilnavn Thatcher elskede og faktisk brugte når hun skulle omtale sig selv. Den hårde dame står i dag som en af det 20. århundredes mest berygtede og magtfulde kvinder.

Billed af Meryl Streep fra Jernladyen
Meryl Streep modtog en Oscar for sin rolle som Margaret Thatcher

Meryl Streep er ganske enkelt fremragende i denne rolle og hun kunne næsten være Jernladyen’s dobbeltgænger. Hun har da også modtaget stor ros for sin indsats, der gav hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Da filmen kom i de danske biografer for snart to år siden (23. februar 2012) var anmelderne ikke specielt begejstret. De fleste endte på 3 stjerner – dog gav BT’s anmelder, Birgitte Grue filmen 5 stjerner. “Det er en helt fabelagtig præstation… Dybt bevægende viser Meryl Streep os denne kvinde og gør os interesserede i hendes liv…”

“Jernladyen” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Se den på Netflix HER

Se traileren til “Jernladyen” her:

http://youtu.be/IX9FdP2k6fk