Kategorier
FILM

Norbit med Eddie Murphy

Den amerikanske komedie fra 2007, Norbit med Eddie Murphy i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.

Den fredsommelige Norbit (Eddie Murphy) er blevet gift med et monster af en kvinde, Rasputia (Eddie Murphy).

Da han møder sin drømmekvinde, barndomsveninden Kate (Thandie Newton), skaber det selvsagt nogle problemer. Han er nemlig forelsket i Kate og det har Rasputia opdaget, men hun har ikke tænkt sig at opgive ham uden kamp.

Udover rollerne som Norbit og Rasputia, spiller Eddie Murphy også rollen som Mr. Wong.

De danske anmeldere var ikke specielt begejstret for filmen. BT gav den således 0 stjerner, mens Jyllands-Posten kom op på 2 stjerner og skrev: “…en anstrengende, overgearet og plat gang nonsens, der kun afføder ganske få grynt af grin.”

Norbit kom på Netflix den 23. marts 2016.

Se traileren til Norbit

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.