Netflix har netop fået eksklusiv premiere på den canadisk-amerikanske drama/action-serie, Frontier med Games of Thrones-stjernen, Jason Momoa i hovedrollen.
Serien foregår i det 18. århundredes Nordamerika. En barsk tid hvor økser og sværd gør det ud for forhandlinger – og hvor hensynsløse pelsjægere og iværksættere kæmper om kontrollen over pelshandelen fra det mægtige Hudson’s Bay Company.
Der opstår blodige kampe mellem de indfødte indianere og de tilrejsende europærer, der kun er interesseret i profit.
Serien er instrueret af Brad Peyton og udover Jason Momoa, er også Alun Armstrong, Landon Liboiron, Zoe Boyle og Allan Hawco at finde på rollelisten.
Frontier på Netflix
Frontier er den første dramaserie, som tv-kanalen Discovery står bag. Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson, men i november 2016 kom meldingen fra Discovery, at de har bestilt endnu en sæson. Hvornår optagelserne til sæson 2 begynder er endnu uvist.
Frontier sæson 1 kom på Netflix den 20. januar 2017.
Se traileren til Frontier