Den amerikanske konspirations thriller-serie American Odyssey kan nu ses på Netflix.
Et team af amerikanske soldater, der kæmper mod jihadister i Nordafrika, får nedkæmpet al-Qaedas øverste chef.
Under ransagningen af den dræbte lederes computer finder Sergent Odelle Ballard (Anna Friel) computerfiler, der viser, at et amerikansk firma finansierer jihadisterne.
Før hun kan nå at fortælle nogen om opdagelsen angribes hendes team og kort efter udslettes teamet. Odelle overlever dog angrebet og er nu den eneste, der kender til sandheden.
Hjemme i USA opdager både selskabsadvokaten Peter Decker (Peter Facinelli) og den politiske aktivist Harrison Walters (Jake Robinson) den dødbringende sammensværgelse, der forbinder terrorister til et vigtigt amerikansk selskab.
Den eneste måde, de tre vidt forskellige personer vil kunne redde deres land, deres familier og dem selv er ved at gå sammen og afsløre sammensværgelsen.
Det er instruktør Peter Horton og forfatterne Adam Armus og Kay Foster, der står bag American Odyssey. På rollelisten finder vi også Jim Sand-Frost,, Sadie Sink, Omar Ghazaoui, Elena Kampouris, Daniella Pineda og Adewale Akinnuoye-Agbaje.
American Odyssey på Netflix
Der er kun lavet denne ene sæson af American Odyssey og der er desværre ikke meget, der tyder på at serien vender tilbage. Meldinger fra teamet bag serien tyder nemlig på, at tv-kanalen NBC har trukket stikket på serien og at der derfor ikke kommer en sæson 2.
American Odyssey kom på Netflix den 18. januar 2017
Se traileren til American Odyssey