Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Drop Dead Diva på Netflix

Så er de sidste to sæsoner af den amerikanske komedieserie Drop Dead Diva kommet på den danske Netflix.

Drop Dead Diva omhandler den tynde, blonde model, Deb (Brooke D’Orsay), der efter at have mistet livet i en bilulykke, sendes tilbage til jorden. Turen retur går dog galt og Deb vågner i stedet op i den overvægtige Jane Bingums (Brooke Elliott) krop. Nu er Deb pludselig en kvinde med en høj IQ, succes som advokat og masser af penge på kontoen og nu er det hende, der skal føre sager i retten og arbejde i advokatfirmaet.

Det kan lyde langt ude, men Josh Berman, som står bag serien har virkelig formået, at gøre emnerne i retsagerne og de interne stridigheder på jobbet relevante for alle.

Drop Dead Diva på Netflix

Kunne du lide serien ‘Ally McBeal’ vil du helt sikkert elske denne serie. På grund af faldende seertal blev serien stoppet efter sidste afsnit af sæson 6.

Både 5. og 6. sæson af Drop Dead Diva kom på Netflix den 1. januar 2015 og dermed ligge samtlige afsnit på Netflix Danmark.

Se traileren for 6. sæson af Drop Dead Diva

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.