Den amerikanske dokumentarfilm #ChicagoGirl kan nu ses på Netflix
#ChicagoGirl handler om den amerikanske teenagepige, Ala’a Basatneh, der bor i en forstad til Chicago. Herfra er hun med til at koordinere revolutionen i Syrien via de sociale medier.
Rustet med Facebook, Twitter, Skype og smartphones hjælper hun sit sociale netværk i Syrien med at modarbejde regimet bl.a. ved at vise omverdenen de grusomheder, der finder sted i landet. Men at verden kan se volden betyder ikke, at verden kan hjælpe.
I takt med at revolutionen raser videre, begynder Ala’as netværk at oveveje, hvad der er det mest effektive middel til at bekæmpe en diktator: de sociale medier eller AK-47’ere.
#ChicagoGirl på Netflix
#ChicagoGirl kom på Netflix den 1. august 2015.