Kategorier
FILM USA

Birdman – Oscar-vinder på Netflix Canada

Den firdobbelte Oscar-vindende film, Birdman (The Unexpected Virtue of Ignorance) fra 2014 kan nu ses på Netflix Canada.

Birdman handler om den tidligere filmstjerne, Riggan Thomson (Michael Keaton), der blev kendt for over 20 siden for sin rolle som Birdman.

Han forsøger at få reetablere sig ved at skrive, instruere og producere et Broadway stykke, og derved træde ud af Birdman’s skygge. Men Broadway er hensynsløs, og kan sætte en stopper for enhver mands håb og drømme på et kort sekund.

Riggan kæmper for at få sit stykke sat op til den store premiere, og da dagen endelig er kommet, stjæler den temperamentsfulde skuespiller, Mike (Edward Norton) hans rampelys – og hans datter Sam (Emma Stone).

Birdman vandt hele fire Oscars i 2015 bl.a. i kategorierne “Bedste instruktør” og “Bedste film”.

De danske anmeldere gav Birdman 5 og 6 stjerner. Jyllands-Posten skrev: “Den mexicanske instruktør Alejandro González Iñárritu har lavet endnu en begavet og eksistensfinurlig snurretop af en film, der spinder kreativt guld i fulde to timer. Ja, faktisk giver den dig alt, hvad du kan drømme om, hvis du er ægte filmelsker.”

Birdman (The Unexpected Virtue of Ignorance) kom på Netflix Canada den 5. august 2015.

Se traileren til Birdman

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.