Netflix og Dreamworks har netop indgået aftale om hele tre nye originale animerede serier til børn baseret på tre populære animationsfilm.
Fra Shrek får ‘Den bestøvlede kat’ sin egen serie, fra Madagascar får den livlige lemur Kong Julian sit helt eget show og fra VeggieTales går Bob og Larry i gang med nye opskrifter. Alle tre serier får premiere på Netflix i slutningen af 2014.
Samtidig meddelte streamingtjenesten, at en anden Dreamworks serie, Turbo FAST får tilført nye afsnit fra den 4. april. Serien kom på Netflix i aslutningen af 2013, men på grund af problemer med produktionen, så kunne Netflix ikke gøre alle afsnit tilgængelig på én gang.
Serien er en del af den aftale som Netflix og Dreamwork indgik sidste sommer. En aftale som betyder, at Dreamworks skal levere mere end 300 timers nye serier eksklusivt på Netflix hen over de næste 3 år.