Kategorier
FILM

House at the End of the Street

Den canadiske gyser House at the End of the Street fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om den fraskilte mor Sarah (Elisabeth Shue) og hendes teenagedatter Elissa (Jennifer Lawrence), der ønsker at starte på en frisk og derfor flytter til en lille provinsby, hvor de har fundet drømmehuset. Men da en række uforklarlige hændelser begynder at plage dem, erfarer Sarah og Elissa, at byen gemmer på en uhyggelig hemmelighed.

Flere år tidligere myrdede en pige i nabohuset begge sine forældre i deres seng, hvorefter hun selv forsvandt og efterlod sig broren Ryan (Max Thieriot). Elissa indleder mod Sarahs ønske et forhold til Ryan, der lever en lidt tilbagetrukket tilværelse. Men jo tættere de kommer på Ryan, jo mere vikles de ind i et mysterium, der er meget farligere, end de overhovedet kan forestille sig.

House at the End of the Street blev optaget tilbage i 2010, men udkom først et par år senere. Filmen kom ikke i de danske biografer.

House at the End of the Street kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til House at the End of the Street

https://youtu.be/3Xd2ceHDd-g

 

Kategorier
SERIER

2. sæson af SciFi serien ‘Orphan Black’ på Netflix

2. sæson af den canadiske scifi-serie Orphan Black er netop kommet på Netflix.

Orphan Black handler om outsideren Sarah (Tatiana Maslany), der er på flugt fra et dårligt forhold. Hun bliver vidne til en kvindes selvmord. Da den døde kvinde ligner Sarah på en prik, ser hun chancen for at starte på en frisk og hun overtager den afdødes identitet, kæreste og bankkonto.

Hendes nye identitet viser sig dog at bære på en hemmelighed: Hun er en klon og Sarah finder snart ud af, at der er mange andre som hende. Hvorfor og hvor mange der er, ved Sarah ikke, men hun finder snart ud af, at nogle forsøger dog at myrde dem, én efter én.

Du får med andre ord Tatiana Maslany at se i mange forskellige roller, hvilket i sig selv er ganske fascinerende og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor lang tid det har at taget at optage de scener, hvor hun er med flere gange.

Første sæson af Orphan Black overraskede mange ved at blive et stort scifi-hit på BBC America i 2013. Desværre opnåede serien ikke samme popularitet, da den kom på DR3 tidligere på året. Orphan Black har dog en hardcore fanskare herhjemme.

Nu er både første og anden sæson af Orphan Black på Netflix Danmark. I USA kommer tredje sæson af Orphan Black på BBC America til marts 2015.

2. sæson af Orphan Black kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til 2. sæson af ‘Orphan Black’