Kategorier
BREAKING FILM

Running Wild på Netflix

Den amerikanske film fra 2017, Running Wild med Sharon Stone i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Samtidig med at en enke passer sin flok af vilde heste, prøver hun at beskytte et rehabiliteringsprogram, hun kører på sin gård, mod en aktivist med en dagsorden.

Running Wild handler om Stella Davis (Sharon Stpne), en enke der passer sin flok af vilde heste, der pludselig stod på hendes gård.

Samtidig prøver at beskytte et rehabiliteringsprogram, hun kører gården, mod en aktivist med en dagsorden.

Filmen er instrueret af Alex Ranarivelo.

Running Wild på Netflix

Running Wild kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Running Wild

Kategorier
BREAKING FILM

Nikolaj Coster-Waldau i filmen Small Crimes på Netflix

Nikolaj Coster-Waldau spiller hovedrollen i actionkomedien, Small Crimes, der snart kan streames på Netflix.

Filmen handler om den tidligere politibetjent, Joe Denton (Nikolaj Coster-Waldau), der har afsonet en længere fængelsdom for forsøg på at myrde en offentlig anklager.

Efter dommen kommer han ud til et liv, hvor hans forældre er flove over ham og hans kone har forladt ham. Bedst som tingene ikke ser ud til at kunne blive værre, havner Joe i et kaos mellem en korrupt politichef, en mafiaboss, der ved lidt for meget og den offentlige anklager, der vil have hævn.

Filmen er instrueret af Evan Katz og udover Nikolaj Coster-Waldau er også Macon Blair, Molly Parker, Robert Forster, Gary Cole og Jacki Weaver på rollelisten.

Small-Crimes-Netflix
Nikolaj Coster-Waldau spiller Joe i Netflix-filmen Small Crimes

Small Crimes på Netflix

Small Crimes kom på Netflix den 28. april 2017.

Se traileren til Small Crimes

 

Kategorier
BREAKING FILM

Casting JonBenet, stærk dokumentar på Netflix

Netflix er snart klar med dokumentarfilmen Casting JonBenet.

Filmen stiller skarpt det endnu uopklarede mord på den kun 6 år gamle amerikanske skønhedsdronning JonBenét Ramsey, der blev myrdet i sit eget hjem i juledagen i 1996.

JonBenét var på det tidspunkt den populæreste skønhedsdronning og vandt nærmest alle de børnekonkurrencer hun stillede op i. Kraftigt opmuntret af sin egen mor, der selv var en tidligere skønhedsdronning.

Men spørgsmålet er, hvad skete der natten mellem den 25. december og 26. december i 1996?

I mere end 20 år har medier og offentligheden peget på, at hun blev myrdet af sin egen familie. Altså at enten hendes forældre John og Patsy Ramsey eller hendes storbror stod bag mordet.

Men den opfattelse vil muligvis ændre sig med denne dokumentarfilm, fordi instruktøren Kitty Green bidrager med helt nye sider af den makabre sag.

Ved hjælp af lokale skuespiller og optagelser fra 1996 forsøger hun at genskabe de begivenheder, der fandt sted i den lille amerikanske by Boulder, Colorado i juledagen 1996.

Casting JonBenet netflix

Casting JonBenet på Netflix

Soundvenue gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “….det bliver til en mosaik af erindringer, der ender med at fortælle en større historie end sagen selv.”

Casting JonBenet fik premiere på Sundance Film Festival i år og kan streames eksklusivt på Netflix fra den 28. april 2017.

Se traileren til Casting JonBenet

Kategorier
BREAKING FILM

Faster på Netflix

Det amerikanske actionbrag fra 2010, Faster med Dwayne Johnson kan nu ses på Netflix.

Efter 10 år i fængsel fokuserer Driver (Dwayne Johnson) kun på én ting: at hævne sig på dem, der var ansvarlige for hans brors brutale mord.

Han er nu en fri mand med et skrækindjagende formål, og han begiver sig ud for at finde og myrde personerne på sin liste.

Men han bliver skarpt forfulgt af to mænd, som vil gøre alt for at stoppe ham – en erfaren strisser (Billy Bob Thornton) og en lejemorder (Oliver Jackson-Cohen), der synes, han er en ligeværdig og værdig modstander.

Nu bliver jægeren selv jaget.

Filmen er instrueret af George Tillman Jr.

Faster på Netflix

BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “…selv om filmen ikke ligefrem er hæmmet af nogen form for logik, så er det tilfredsstillende underholdning for drengerøve i alle aldre.”

Faster kom på Netflix den 26. april 2017.

Se traileren til Faster

Kategorier
BREAKING FILM

The Forest på Netflix

Den amerikanske gyser fra 2015, The Forest kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i den japanske Aokigahara-skov, hvor folk tager hen for at gøre en ende på deres liv.

Derfor er den også kendt som selvmordsskoven.

Sara (Natalie Dormer), en ung, amerikansk kvinde er taget til skoven for at finde sin forsvundne tvillingesøster. På trods af alle advarslerne vælger hun at gå væk fra den markerede sti for at finde ud af hvad der er sket med søsteren.

Men de mange vrede og plagede sjæle, der hjemsøger skoven, jager alle der krydser deres veje.

Filmen er instrueret af Jason Zada.

The Forest på Netflix

The Forest kom på Netflix den 25. april 2017.

Se traileren til The Forest 

Kategorier
BREAKING FILM

Insidious: Chapter 3 på Netflix

Den amerikanske gyser fra 2015, Insidious: Chapter 3 kan nu ses på Netflix.

Da teenageren Quinn Brenner (Stefanie Scott) fornemmer, at hendes døde mor forsøger at kontakte hende, søger hun hjælp fra clairvoyanten Elise Rainier (Lin Shaye). Elises tragiske fortid gør hende dog tilbageholdende fra at brug sine evner.

Efter Quinn bliver angrebet af et ondsindet væsen, bønfalder hendes far (Dermot Mulroney) Elise om hjælp.

Med hjælpen fra to parapsykologer, rejser Elise dybt ind i Det Hinsides – hvor hun finder en kraftfuld dæmon, med en umættelig trang til menneskesjæle.

Filmen er instrueret af Leigh Whannell.

INSIDIOUS 3 Netflix
Stefanie Scott spiller i Quinn Brenner i filmen Insidious: Chapter 3, der nu kan streames på Netflix

Insidious: Chapter 3 på Netflix

Det er folkene bag Paranormal Activity, der står bag dette nyeste kapitel i den hårrejsende horrorserie, som afdækker flere mysterier i den overnaturlige verden The Further. Insidious: Chapter 3 er en prequel til filmene Insidious og Insidious 2.

Insidious: Chapter 3 kom på Netflix den 25. april 2017.

Se traileren til Insidious: Chapter 3

Kategorier
BREAKING FILM

Sand Castle på Netflix

Den amerikanske krigsfilm, Sand Castle fra 2017 kan nu streames eksklusivt på Netflix.

Filmen følger en gruppe amerikanske soldater efter invasionen af Irak i 2003 i den anden Golf-krig.

Menig Matt Ocre (Nicholas Hoult) bliver sammen med sin deling sendt på en farlig mission til landsbyen Baqubah for at reparere deres vandsystem, som blev ødelagt under det amerikanske bombardement.

De modtages dog langt fra som helte og Matt ser for alvor krigens ødelæggelserne og indser  hvad en krig koster for civilbefolkningen.

Filmen er instrueret af Fernando Coimbra og på rollelisten finder vi også Henry Cavill, Glen Powell, Logan Marshall-Green, Beau Knapp, Neil Brown Jr., Parker Sawyers, Sam Spruell og Tommy Flanagan.

Sand Castle på Netflix

Sand Castle på Netflix

Manuskriptet til Sand Castle er skrevet af den tidligere amerikanske soldat, Chris Roessner og er baseret på hans egne oplevelser, som udsendt til Irak i 12 måneder.

Sand Castle kom på Netflix den 21. april 2017.

Se traileren til Sand Castle

 

Kategorier
FILM

Sandy Wexler på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2017, Sandy Wexler kan nu ses på Netflix.

Sandy Wexler (Adam Sandler) er en meget uheldig, men dedikeret talentspejder med base i Los Angeles i 1990’erne.

Han repræsenterer en gruppe excentriske klienter i udkanten af underholdningsbranchen.

Hans målbevidste arbejde sættes på prøve, da han forelsker sig i sin nyeste klient, den talentfulde Courtney Clarke (Jennifer Hudson), en utrolig talentfuld sanger, som han opdager i en forlystelsespark.

Filmen er instrueret af Steven Brill og har blandt andre Kevin James og Rob Schneider på rollelisten.

Sandy Wexler kom på Netflix den 21. april 2017

Se traileren til Sandy Wexler

Kategorier
BREAKING FILM

Resident Evil: Afterlife

Den 4. film i sci-fi actionserien, Resident Evil: Afterlife fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Efter at Alice (Milla Jovovich) og hendes klonhær har stormet Umbrella Corporations hovedkvarter, besidder hun ikke længere sine overnaturlige kræfter.

Nu er hun på flugt fra de blodtørstige zombier, som er ofre for T-virussen, og genforenes med Claire Redfield (Ali Larter) og sin bror, Chris (Wentworth Miller). De søger ly sammen med andre overlevende i et forladt fængsel, hvor en hadefuld zombie-hob forhindrer dem i at nå frem til sikkerhed i Arcadia.

Det kræver mindst et helt arsenal at slippe forbi de blodtørstige mutanter, men konflikten med Albert Wesker (Shawn Roberts) og Umbrella Corporation kommer til at løfte kampen for overlevelse til et endnu højere fareniveau.

Filmen er instrueret af Paul W.S. Anderson.

Resident Evil: Afterlife på Netflix

CinemaZone gav filmen 3 stjerner og skrev: “Efter en lidt fad begyndelse kommer løjerne op i de sjove adrenalin-lag, og så er det ligegyldigt at der ikke er flere popcorn tilbage, for mellem de utallige slowmotion-sekvenser – og en herlig kamp mellem Alice & Claire og en kæmpe med filmhistoriens nok største kødøkse – står menuen på zombie-tæv på oldschool-manér.”

Resident Evil: Afterlife kom på Netflix den 19. april 2017.

Se traileren til Resident Evil: Afterlife

Kategorier
BREAKING FILM

Southpaw på Netflix

Det amerikanske sportsdrama fra 2015, Southpaw med blandt andre Jake Gyllenhaal, Forest Whitaker og 50 Cent kan nu ses på Netflix.

Mellemvægtsbokseren Billy ‘The Great’ Hope (Jake Gyllenhaal) er med sin uortodokse boksestil kendt som en brutal og offensiv fighter.

Han har kæmpet for og opnået alt hvad han drømte om – berømmelse, penge og en familie, som han elsker overalt på jorden.

Men da hans kone Maureen (Rachel McAdams) bliver dræbt for øjnene af ham begynder Billys liv at falde fra hinanden, og han rammer bunden i en tåge af alkohol og sorg.

Billy er ved at smide alt overbord, indtil han møder boksetræneren Tick (Forest Whitaker), der er hans sidste chance for at genvinde kampformen og indse, at der stadig er noget, der er værd at kæmpe for.

southpaw på Netflix

Southpaw på Netflix

Southpaw er instrueret af Antoine Fuqua, der tidligere har instrueret den kritikerroste Training Day.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “…det er og bliver Jake Gyllenhaals store kamp. Går Southpaw over i filmhistorien, vil det være takket være hans på alle måder hårdtslående og sårbare bokserportræt.”

Southpaw kom på Netflix den 17. april 2017.

Se traileren til Southpaw