Kategorier
BREAKING FILM

’71 (Bag Fjendens Linjer) nu på Netflix

Den anmelderroste britiske thriller, ’71 (Bag Fjendens Linjer) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Året er 1971.

Gary (Jack O’Connell) er en ung, britisk rekrut, der sammen med sin deling træner med henblik på en kommende udstationering i Vesttyskland.

Meget overraskende sendes de imidlertid til Nordirland, hvor de havner midt i en smeltedigel i forsøget på at løse en kritisk situation forårsaget af en optrapning af IRA’s terrorhandlinger.

Garys deling får til opgave at patruljere i Belfast, men før han ved af det, bliver han adskilt fra resten af gruppen og befinder sig pludselig mutters alene på fjendtligt territorium, fanget bag fjendens linjer i noget, der mest af alt kan karakteriseres som en krigszone.

Af frygt for konsekvenserne smider Gary sin uniform og bliver den ensomme ulv i et spindelvævsagtigt IRA-domineret kvarter og det udsete offer for en regulær menneskejagt. Højst uventet får han midt i krisens stund hjælp fra en dreng.

Men er han én, man kan stole på?

’71 (Bag Fjendens Linjer) er instrueret af den franske instruktør Yann Demange, der med denne film får sin debut.

71 Bag Fjendens Linjer på Netflix

’71 (Bag Fjendens Linjer) på Netflix

Filmen har modtaget masser af roser og stjerner fra anmelderne.

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “At gå i biografen og se »Bag fjendens linjer« er som at blive håndteret temmelig kontant i biografsædet. Man er så mandsopdækket og snapper så meget efter vejret, at det til tider bliver klaustrofobisk. Heldigvis har man lige de sidste procent menneskeligt overskud til at beundre den formfuldendte gennemførte og aldrig slappe krigsthriller, der lover godt for Yann Demanges fremtid”

’71 (Bag Fjendens Linjer) kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren til ’71 (Bag Fjendens Linjer)