Nu kan du se den amerikanske komiker, Jim Gaffigans stand-up show, Obsessed fra 2014 på Netflix.
Komikeren Jim Gaffigan giver sit kyniske syn på emner som spisning, fitness, bryllupper og sine fem børn i denne standup-special.
Nu kan du se den amerikanske komiker, Jim Gaffigans stand-up show, Obsessed fra 2014 på Netflix.
Komikeren Jim Gaffigan giver sit kyniske syn på emner som spisning, fitness, bryllupper og sine fem børn i denne standup-special.
Den tyske komedie frs 2007, My Fuhrer – The Really Truest Truth about Adolf Hitler (Mein Führer) på Netflix.
Filmen foregår under Anden Verdenskrig omkring nytårsaften 1945 og fortæller historien om Adolf Hitler (Helge Schneider) og hans forberedelser op til den store nytårsaftenstale.
Lederen af Det Tredje Rige har dog store problemer med at finde motivationen og den nazistiske propagandaminister Joseph Göbbels (Sylvester Groth) hyrer derfor en af Tyskland mest feterede skuespillere, en jødisk skuespiller coach (Ulrich Mühe), til at hjælpe Hitler med talen.
Filmen er instrueret af Dani Levy.
My Fuhrer (The Really Truest Truth about Adolf Hitler) kom på Netflix den 20. januar 2017.
CNN-dokumentarfilmen fra 2016, Enlighten Us kan nu ses på Netflix.
Dette er dokumentaren om den berømte selvhjælpsguru, James Arthur Ray vej til toppen og hans fald, da han bliver dømt for passiv medvirken til drab på tre disciple.
Filmen interviewer James Arthur Ray, der var manden, som fik hans følgere til at gøre ting ,de aldrig havde drømt om det kunne. Vi møder også nogle af hans disciple, der fulgte James i tykt og tyndt op til den fatale dag, hvor tre af hans følgere dør.
James dømmes 20 måneders fængsel og efter hans afsoning forsøger han, at kæmpe sig tilbage som selvhjælpsguru.
Filmen er instrueret af Jenny Carchman, der har lavet flere prisvindende dokumentarfilm.
Enlighten Us kom på Netflix den 18. januar 2017.
https://www.youtube.com/watch?v=yHjnGlgJdSA
Den amerikanske komedie fra 2015, Hot Pursuit med Reese Witherspoon kan nu ses på Netflix.
Den sippede og regelrette politikvinde Rose Cooper (Reese Witherspoon) får til opgave at eskortere den brandhotte gangsterkone Daniella Riva (Sofía Vergara) til Dallas, hvor hun skal vidne imod narkobaronen Cortez (Joaquín Cosio).
Det kommer ikke til at gå stille for sig, for både korrupte pansere og skydegale gangstere er i hælene på duoen, mens de begiver sig på vej gennem Texas.
Filmen er instrueret af Anne Fletcher.
Politiken gav filmen 2 stjerner og skrev: “Den nedringede kaospilot er et hoved højere end kontrolfreaken i strisseruniform, så det kunne have ført til god komik. Hypotetisk set. Men her drukner det i anstrengt action.”
Hot Pursuit kom på Netflix den 19. januar 2017.
Det britisk/amerikansk familieeventyr fra 2007, The Water Horse: Legend of the Deep (Legenden fra dybet) kan nu ses på Netflix.
Under anden verdenskrig finder den ensomme og stille dreng Angus MacMorrow (Alex Etel) et mystisk æg, som han opbevarer, indtil det er udruget.
Det viser sig at være et mytisk søvæsen, som han kalder Crusoe. Væsnet kendes kun fra skotske myter og legender, men Angus knytter sig tæt til dyret.
Hans søster, Kirstie (Priyanka Xi), og familiens handyman, Lewis Mowbray (Ben Chaplin), hjælper med at pleje Crusoe og holde det væk fra de mange soldater, der opholder sig på familiens palæ.
Da Crusoe i løbet af ingen tid vokser til gigantstørrelse bliver Angus tvunget til at sætte det ud i havet. Det viser sig at blive nervepirrende for både Angus og Crusoe, for flere mennesker jagter Crusoe og ønsker at komme ham til livs.
Filmen er instrueret af Jay Russell og er baseret på en bog af samme navn, skrevet af Dick King-Smith. Manden bag Babe – den kække gris.
The Water Horse: Legend of the Deep (Legenden fra dybet) kom på Netflix den 19. januar 2017, hvor den desværre ikke kan ses med dansk tale, men kun danske undertekster.
Det franske drama fra 2011, Modvind (Des vents contraires) kan nu ses på Netflix.
Paul (Benoît Magimel) og hans kone Sarah (Audrey Tautou) lever et idyllisk liv sammen med parrets to børn, men en morgen ændres familiens liv for altid.
Sarah tager på en løbetur, men vender aldrig tilbage. Politiet efterforsker sagen, men kommer ikke til nogen konklusion og hendes forsvinden forbliver et mysterium.
Paul beslutter sig for at flytte fra Paris og tilbage til sin hjemby i Bretagne. Her forsøger han sig at komme over sorgen og videre i livet, men hele tiden nager tvivlen ham: For hvad nu hvis han har noget med Sarahs forsvinden at gøre.
Den amerikanske komedie fra 2016, Barbershop 3 – A Fresh Cut kan nu ses på Netflix.
Der er gået 10 år, siden frisøren Calvin (Ice Cube) og hans ansatte sidst svingede med saksen på det store lærred.
Stedet er det samme, men der er kommet nyt blod til i form af flere kvindelige frisører.Området har også ændret sig. Men desværre er det i en dårlig retning, så efter nogle voldsomme episoder beslutter Calvin sig for at redde både nabolaget og den gamle butik.
Det anmelderroste amerikanske drama/komedie fra 2011, Young Adult kan nu ses på Netflix.
Mavis Gary (Charlize Theron), en 37-årig tidligere skønhedsdronning og nuværende ungdomsromanforfatter, vender tilbage til sin fødeby i Minnesota for at genopleve fortidens pragt og vinde sin nu gifte skolekæreste, Buddy Slade (Patrick Wilson) tilbage.
Men Mavis finder hjemkomsten mere problemetisk end forventet og indgår en usædvanlig alliance med den tidligere klassekammerat,Matt Freehauf (Patton Oswalt). Begge tvinges de til at se de barske realiteter ved at blive voksen i øjnene i denne brillante og bittersøde fortælling.
Filmen er instrueret af Jason Reitman.
Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “Reitman og Cody tegner et knivskarpt portræt af deres Hello Kitty-klædte antiheltinde; en hovedperson, der er usympatisk og kun i glimt åbner vores forståelse.”
Martin Scorseses 5 x Oscar-vindende fantasy-dramafilm fra 2011, Hugo kan nu ses på Netflix.
Dette er historien om den forældreløse dreng Hugo (Asa Butterfield), der bor inde i væggene på en banegård i 1930ernes Paris.
Her varetager han opgaven med at fikse og trække urene op på hele stationen. Inden Hugos far døde arbejdede de to sammen på at restaurere en mekanisk figur – et projekt som driver Hugos tilværelse. Han mangler blot en nøgle formet som et hjerte, før figuren igen kan virke.
Med hjælp fra en eventyrlysten pige finder han ud af, at der måske kan være en forbindelse mellem hendes gnavne gudfar og farens figur.
Filmen er instrueret af Martin Scorsese og baseret på Brian Selznicks roman The invention of Hugo Cabret.
Filmen blev nomineret til 11 Oscars og var dermed den film, der fik flest nomineringer ved Oscaruddelingen i 2012.
Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Det er på mange planer en smukt sammensat mekanisk skabning, Martin Scorsese har skabt. Samspillet mellem filmteknologi og filmhistorie er så sublimt som noget urværk.”
Hugo kom på Netflix den 18. januar 2017.
Den amerikanske dokumentar, Hostage to the Devil fra 2017 kan nu ses på Netflix.
Følg den uhyggelige, men sandfærdige historie om den irske fader og forfatter Malachi Martin, en desillusioneret præst, hvis tro på djævlebesættelse får ham til at udføre adskillige djævleuddrivelser.
Malachi Martin døde som 78 årig i 1999 og det var ham, der var inspirationen til gyseren Eksorcisten fra 1973.
Hostage to the Devil kom på Netflix den 15. januar 2017.